Not before bed

Real nightmare

Jeg have en drøm. En helt forfærdelig drøm, og helt igennem underlig og som tilsidst, blev ægte.

Jeg sov i min seng, indtil jeg vågenede på mit værelse, eller så godt som min hjerne kunne genskabe mit værelse i min drøm. Jeg sad lidt tid, undrede mig over jeg ikke lagde mig ned igen for at sove videre. Da jeg hørte det.

En høj og meget underlig banke lyd. Som bankede du en hul hammer mod en hul trakasse. Ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det.
Jeg hoppede ud af min seng og bevægede mig gennem stueetagen i mit hus. Fra køkkenet til stuen. selv min åbne entre. Lige meget hvor enden jeg gik hen, var lyden stadig lige så langt væk som før.

Det var der jeg begynde at bevæge mig opad min trappe til loftet. Jeg kan huske jeg kiggede ud af vinduet. Der var totalt mørkt. Som var mit hus det eneste der eksisteret i min drøm.

Jeg kom til døren til mit loft og åbnede den langsomt. Henne i hjørnet, stod der en gammel dame blandt en masse trabokse. Det eneste der gjorde jeg kunne se hende, var et svagt rødt lys, som oplyste kun det hjørne hun befandt sig i. Hun stod og lige så langsomt løftede begge sine arme op over hovedet og slog dem hårdt ned i en af kasserne, som lavede den unaturlige lyd.

Jeg bevægede mig langsomt ud gennem døren igen. Da hun vendte sig mod mig, åbnede hendes mund mere end noget menneske kunne, rakte sin arme ud og løb mod mig med lysesfart.

Det var der jeg vågende.

Jeg satte mig op, lykkelig og lette over det bare var en drøm. Da jeg pluselig hørte det. Den samme bankelyd der sendte kuldegysninger ned af min ryg.

Jeg bevægede mig igen rundt i mit hus og fandt ud af lyden kom fra entregen. Jeg tog en kniv fra mit køkken og bukkede mig ned ved døren, klar til at røbe til personen på den anden side at han eller hun skulle skride næste gang jeg hørte et bank.

Men det kom aldrig.

Jeg rejste mig op og kiggede ud gennem den lille rude der sad i døren. Jeg så en sort skikkelse bevægede sig væk fra min dør og hen ad vejen. Væk fra mit hus.

Klokken var 3:00 om morgen, ingen ville komme på sådan et tidspunkt for at besøge en eller noget i den slags og det var heller ikke ligefrem en banken fra en person der ville have ejernes opmærksomhed, nærmere som om personen vil bryde ind.

Men det der nu helt og igennem chokere mig, var at banken ikke vækkede mig op, men tvært imod, blev grunden til mit mareridt.