Not before bed

Give me a smile

Det var sent på aftnen da jeg kom hjem fra arbejde, så jeg besluttede mig for og gå direkte i seng.
Men om natten vågnede jeg af at nogle bankede på min dør. Et bank hvert 3 sekund. Jeg rejste mig op og bevægede mig hen til døren. Da jeg kom tættere på, blev banken hurtigt. Da jeg stoppede op ved døren, stoppede banken. Jeg tænkere ikke over det, det var sikkert bare nogle små børn der lavede sjov, så jeg gik tilbage i seng.

Efter lidt tid hørte jeg banken igen, men nu på mit soveværelsesvindue. Jeg vendte mig mod vinduet og kiggede ud. Der stod en mand, ca mellem 40-50 år. Han stod og smilte til mig. Jeg skynde mig og tage min telefon og tastede 911. Da jeg kiggede ud af vinduet igen, holde han en seddel op af vinduet. "Give me a smile".

Jeg skynde mig ud af huset og løb hen til mine naboer. Da de lukkede mig ind ringede jeg til politiet. Der gik lidt tid inden de kom, men de undersøgt huset og fortalt at det ikke var nogle. De sagde jeg skulle gå tilbage og få noget søvn, og den næste dag skulle jeg kontakte en psykolog. Jeg blev vrede inde i, jeg vidste jo hvad jeg så.

Den næste nat satte jeg et kamera på i mit soveværelse inden jeg gik i seng. Jeg sov hele natte ud denne gang, uden og blive forstyrret. Da jeg vågnede afspillede jeg filmen jeg havde taget.

Jeg blev meget chokeret og bange da jeg gennem så filmen. De første 3 timer skete der ikke noget, men efter kunne man se en kravle ud under min seng. Han rejste sig op og kiggede på mig, og det forsatte han med i en time. Efter det vendte han sig om og gik hen til kameraet. Han stillede sig foran det og stod så der godt to timer mere. Han havde store øjne der kiggede lige ind i kameraet, og et smil der giver den største gåsehud, det var den samme mand som natten før. Han stod og svingede langsomt frem og tilbage, uden og blinke en eneste gang. Efter det gik han tilbage til min seng og kravlede ind under den igen.

Jeg stoppede filmen. Min hjerte bankede så hårdt jeg troede det skulle sprænge ud af mit bryst. Den ting kom frem fra min seng og bare smilte, og efter det forlod den ikke engang min værelse. Hvad enden den ting var, var den stadig i min værelse sammen med mig.