Hænderne rækker ud efter mig men jeg undviger, jeg løber gennem skoven imens jeg hører stemmer der hvisker mit navn. Jeg hører en ugle tude og jeg vender mig om og ser en høj skikkelse. Det er den samme drøm eller skulle jeg sige maridet? Jeg er beg...
To måneder er gået siden jeg fik det brev, men jeg bliver ved med at få disse breve. Jeg åbnede døren og gik nedunder "post" sagde en af drengene der bo her. Jeg så på brevet samme håndskrift, jeg krøllede det hidsigt sammen og smed det i skraldespanden. Den her joke er MEGET dårlige..... Jeg valgte at gå en tur for at lufte mine tanker, det var koldt og regnede men det kunne rende mig! Jeg gik ind i en person "undskyld" sagde jeg og så lidt op, en MEGET mærkelige dreng stod foran mig. Ikke begrunde af hans skinne grønne øjne eller det brune hår. Eller det faktum at han var umenneskelige høj, nej det var hans hud. Huden var en slags grå farve næsten sølv, som strålende i solen. Jeg har aldrig set noget lignende! Hvor mon han kommer fra? Har aldrig hørte om grå mennesker udover de ældre..... "Oh det gør ikke noget" sagde han, en sort og hvid kat sad ved siden af ham.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Katten^^) Jeg så ind i dens øjne imens den så på mig, vi holdte en slags stirrekonkurrence. Den kat gjorde mig ubehageligt til mode. "Nååå men jeg må gå" sagde jeg og skyndte mig væk, hvis ikke det var fordi jeg er en meget anstændig person ville jeg havde løbet skrigende bort. Okay måske ikke meget ANSTÆNDIG men en smule? Jeg gik indenfor på børnehjemmet og gik op på mit værelse. "Arghhhhhhh!" Skreg jeg højt, det brev jeg havde smidt ud i morges. Lagde nu fredligt på mit skrivebord en smule krøllede men ellers intet. Jeg rystede tanken af mig at den var magisk. For helt ærligt magi? Nej nej nej og atter NEJ! Jeg rev det i flere stykker og smed det ud igen. Tage den brev! Jeg grinede ondskabsfuldt "Nevi!" Råbte Sasja, hvad ville hun nu? Jeg orker hende ikke i dag! Jeg løb nedunder og hun begyndte at tale om nogen ville adopter mig, men jeg lyttede ikke. Jeg undrede mig over den kat! Som hjemsøgt mig lige nu efter jeg havde set den i øjne. "Nevi hører du overhovedet efter?" Rasende Sasja "nope" sagde jeg og løb op på mit værelse. Jeg kunne være faldt død om da jeg så på skrivebordet, papiret lå igen på mit bord men den havde det ikke for godt. Opholdsstuen! Jeg tog papiret og løb ned i opholdsstuen for at smide det i den ild der var i kaminen. For derefter at løbe op på mit værelse, jeg skreg forskrækket op og så bange på papiret, som nu havde en smule aske på sig. "Hvad fanden er det her for en syge joke" mumlede jeg stille for mig selv. Jeg tog papiret i min lomme og løb udenfor og mod parken med søen. Jeg smed papiret i søen og løb videre, indtil jeg stødte ind i en person. En pige som så meget mærkelige ud, hendes øjne skinnede klare end selve solen, og hendes hår var kulsort som den mørkste nat. Hendes hud var hvid som månen næsten som et spøgelse, men det var det ar hun havde på armen. Vinger.... De lignende vinger og var på hendes højre skulder, det var ikke en tatovering det kunne man se. "Davs" sagde hun "ehhh hej?" Sagde jeg og så på hende, "hvad hedder du?" "Nevi og jeg bliver nød til at smutte" jeg løb afsted mod børnehjemmet. Jeg åbnede døren til mit værelse. Sige det er løgn! Brevet lagde driv vådt på mit bord en smule ødelagt og krøllede. Med noget sort også.... "Åh gud" hviskede jeg og lagede mig forsigtigt i min seng.
Jeg løber så hurtigt jeg kan, mine ben klager men jeg ved at det her gælder liv eller død. Mit hjerte er helt oppe i halsen på mig og min hjerne tænker på flugt planer. Hænderne griber ud efter mig men jeg undviger kun med nød og næppe. Jeg springer som en forvirret hare og er ligeglad med hvor mange grene jeg knækker. Den er efter mig! Eller skulle jeg sige personen? Har denne skov virkelige ingen ende? Mit åndedræt er hurtigt og hastigt men på samme tid meget tungt. Blod løber ned fra de sår og rifter jeg har fået. Jeg hører en ugle tude, jeg vender mig om og ser en mørk skikkelse "nej" hvisker jeg. Et højt brøl høres langt væk, jeg løber hurtigere end mine ben tillader. Jeg rører nærmest ikke jorden, pludselig er der en hånd der for fat i mig. Og jeg synker ned i jorden
"NEJ!" Råbte jeg og sprang op og så på min seng. Det her må holde op! Jeg lægger mig IKKE til at sove igen! Jeg så ariget på brevet på mit bord. "Dig!" Snerrede jeg irretedet til brevet, og gik tættere på det. "Jeg skal nok finde ud af, hvad du er ude på!" Brummede jeg. "Om det så er det sidste jeg gør! Jeg ville aldrig stoppe før dette mystisk halløj, er overstået. Jeg ville ikke sove i en nat, en time, et minut ingen gang et sekund! Før jeg er nået til bunds i denne sag!" Hviskede jeg til brevet. Åh gud jeg er blevet gal!
Dam dam dam! Hvad synes i om histotien indtil videre? Hvem er de mærkelige mennesker! Hvem er den uhyggelige kat? Og det der brev! Det må vi finde ud af.... See yay♥
