Amazing me

{19}

Torin's forældre var vildt søde! Ligesom Torin's søster! Mothy! (Denne person er inspireret af @Laura_Moth) Hun har langt lyst hår og nogen enkle fregner, og nogen flotte isblå øjne ligesom hendes far. Faren hedder Samsung, ja Samsung! Torin ligner ham på en prik! Undtagen at Torin har hans mors grønne øjne. Moren hedder IPhone, jep IPhone.... Mothy ligner sin mor på en brik udover at hun har sin fars isblå øjne. De var allesammen vildt glade for lille Alexa, hun blev nærmest over faldet med kærlighed. Og Samsung blev lidt forvirret o er at Water også var faren, han troede lige vi havde lavet en regnbue familie... Water forsikre ham at han ikke var så GLAD for hans søn. Vi kom hjem efter en lang men hyggelig dag, og lille Alexa var smadret.

Jeg havde været ude at gå men det var begyndt at regne, så jeg besluttet at tage hjem. Jeg så endelig huset, de lilla dråber var kolde mod min hud, jeg tog fat i håndtaget og den var låst? "Hallo?" Råbte jeg og bankede hårdt på døren. "Låst ude, lover?" Hva?...... Jeg så bag mig, en mørk skikkelse, de tre måner lyste bag ham. Men afslører kun at han var en kappeklædt mand. "Løb" sagde han og tog en kniv op, shit! Jeg sprang for mit liv og løb mod skoven, med en sindssyg mand efter mig. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, mine ben klagede men jeg vidste at det her galt liv eller død. Mit hjerte var helt oppe i halsen på mig og min hjerne tænkte på flugt planer. Men de røg allesammen i vasken. Dumem mystisk snedige skikkelse kappeklædt mand! Hænderne greb ud efter mig men jeg undveg kun med nød og næppe. Jeg sprang som en forvirret hare og var ligeglad med hvor mange grene jeg knækker. Den er efter mig! Eller skulle jeg sige personen? Hvor er de andre henne? Har den dræbt den? Hvad med Alexa? Har denne skov virkelige ingen ende? Hvorfor løb jeg ind i en skov? Det her minder uhyggeligt meget om mine drømme... Mit åndedræt var hurtigt og hastigt men på samme tid meget tungt. Blod løb ned fra de sår og rifter jeg havde fået. Jeg hørte en ugle tude, jeg vendte mig om og så en mørk skikkelse "nej" hvisker jeg. Den mørke skikkelse.... Et højt brøl høres langt væk, jeg løb hurtigere end mine ben tillod. Jeg rørt nærmest ikke jorden, pludselig var der en hånd der fik fat i mig. Og jeg synke ned i jorden, jeg kæmpe og skreg. Jeg så skikkelsen komme nærmere "jeg dræbte dine forældre" sagde den og et ondt smil kom på den. Jeg prøvede at komme fri "hvem er du?!" Skreg jeg højt og så op på de tre måner. Rød, hvid og blå, "hvad er du?!" Råbte jeg. Den stillede sig foran mig, kunne ikke se dens ansigt det var for mørkt, månerne ramte ikke dens fjæs. "Dit værste mareridt" brummede den, jeg skreg højt og sank helt ned og det var mørkt og koldt. En skygge kom løbende i mod mig, jeg kan ikke løb.... Hvorfor sker det her altid for mig? Vågn op Nevi! Gør noget?! Mine ben blev holdt af en masse hænder "NEJ!" Jeg slog dem væk og bed alle og skreg. Skyggen kom nærmere..... Kom nu tænk, tænk, tænk! Please! Hjælp mig nu?! Hvaf med Alexa?! Min dejlige smukke engel basse! Skikkelsen kom nærmere og nærmere. Pludselig kunne min ben komme væk fra hænderne, jeg løb og løb uden at vide mit mål. "Her ind" jeg sprang forskrækket sammen og så hen mod en åben dør. En person viftede med hånden til mig, jeg gik tættere på. Det var en kappeklædt skikkelse, "hvem er du?" spurgte jeg, "kom nu bare" jeg tænkte hurtigt men gik med personen. Jeg håber jeg kommer til at se min datter og venner igen..... "Hvor vi på vej hen?" "Væk" "kom nu hvem er du?" Vi kom hen til nogen trapper "ikke tid til snak" personen var spinkel men høj. Kappen afsløre det var en pige men ikke mere, her var mørkt. "Okay fint" sagde jeg, og bare fulgte med, men var parat hvis pigen ville gå amok på mig. "Så er vi her Nevi Amazing James" sagde hun, vi var ude af grotten, men kommet ind i en skov. Men ikke den jeg var i før? "Det ikke fair du kender mit navn" brummede jeg, skikkelsen kom pludselig, det sgu en skygge. "Om bag mig!" Råbte hun og fandt en bue og pil frem og skæd den ned. Der kom flere, jeg skød en ned med mine panik kræfter som jeg kalder dem det. "M! Hjælp!" Råbte pigen, en ny kappeklædt pige kom og skød tre på stribe med bue og pil. "Du skal sove i en hytte" råbte pigen, den mystiske M. Skød flere. "H! L! T!" Råbte M. Tre kappeklædt piger, den ene var ret så lav i forhold til de andre. "Følg hende hen til en hytte H og T" sagde M. "L du bliver her!" Råbte pigen, L nikkede og fandt bue og pil frem. "Kom" sagde den lille, som jeg regner med er T. Da på hendes kappe står der et lille T. Stemmen virkede bekendt.... "Okay" sagde jeg og gik med dem, der var en masse træ hytter i træerne.... "Mhhh der" mumlede H. Og pegede på en snor stige, af en art. "Der skal du op" hvorfor lyder folkes stemmer så bekendt? "Tak" mumlede jeg og kravlede elegant (not) op. Hytten var indrettet okay, der var en seng uden ben, så det var nok bare en madres... Et lille bord og en lille to mands sofa, en dør ind til et toillet. En slags lampe? Der er et strinslys ind i denne her lampe som man skal tænde før den giver lys. Her var kun to vinduer... Men en slags altan rundt om hele huset, då når man kravler op af.... Det var en reb stige det hed! Nå men når man kravler op af den så står man foran hoveddøren. Den eneste vej ud og ind, altså med undtagelse af vinduerne..... Jeg lagede mig i sengen og faldt hurtigt i søvn, det her er nok bare en skør drøm og jeg vågner nok snart op af den........

//Hvad synes i om kapitelet? Undskyld mine (måske) mange stavefejl, er ret så træt, men love mig selv i skulle havde to kapiteler i dag\\