Amazing me

{9}

Jeg løber så hurtigt jeg kan, mine ben klager men jeg ved at det her gælder liv eller død. Mit hjerte er helt oppe i halsen på mig og min hjerne tænker på flugt planer. Men de røg allesammen i vasken. Hænderne griber ud efter mig men jeg undviger kun med nød og næppe. Jeg springer som en forvirret hare og er ligeglad med hvor mange grene jeg knækker. Den er efter mig! Eller skulle jeg sige personen? Har denne skov virkelige ingen ende? Mit åndedræt er hurtigt og hastigt men på samme tid meget tungt. Blod løber ned fra de sår og rifter jeg har fået. Jeg hører en ugle tude, jeg vender mig om og ser en mørk skikkelse "nej" hvisker jeg. Et højt brøl høres langt væk, jeg løber hurtigere end mine ben tillader. Jeg rører nærmest ikke jorden, pludselig er der en hånd der for fat i mig. Og jeg synker ned i jorden, jeg kæmper og skriger. Jeg ser skikkelsen komme nærmere "jeg dræbte dine forældre" sagde den og et ondt smil kom på den. Jeg prøvede at komme fri "hvem er du?!" Skreg jeg højt og så op på de tre måner. Rød, hvid og blå, "hvad er du?!" Råbte jeg. Den stillede sig foran mig, kunne ikke se dens ansigt det var for mørkt, månerne ramte ikke dens fjæs. "Dit værste mareridt" brummede den, jeg skreg højt og sank helt ned og det var mørkt og koldt. En skygge kom løbende i mod mig, jeg kan ikke løb.... Mine ben bliver holdt af en masse hænder "NEJ!" Jeg slog dem væk og bed alle og skreg. Skyggen kom nærmere.....

"Ikke igen!" Hulkede jeg og løb, løb ud af værelset, ud af huset, ud af gaden? Eller noget... Og bare løb og løb og løb til mine ben knækkede. "Nå der kom min elev" jeg så op på det menneske som stemmen tilhørte. EZ.... "EZ?" "Nevi?" Sagde hun i samme tonefald og et lille smil poppede frem. Men blev erstattet med et koldt og stenhårdt udtryk. "Op og stå! Ikke flere fjollerier! Jo før vi finder ud af dine kræfter, jo før kan vi skilles" kan hun ikke lide mig? Jeg rejste mig op og hun så undrende på mit tøj "ja hvorfor ikke" sukkede EZ og trak på skulderne. Jeg så ned af mig selv, kæmpe t-shirt mit nattøj, upsi! Og så gik min træning ellers i gang. "Et to, et to, et to" sagde EZ imens hun lavede arm bøjninger. "EZ" pustede jeg imens jeg lavede endnu en arm bøjning. Hun fik det til at se så let ud! "Hvordan skal dette hjælpe" sagde jeg og pustede mit hår væk, tiden stod nærmest stille. Imens EZ gav mig det sygste dræberblik. "Tvivler du på mig!?" Råbte EZ "hvad nej?" Sagde jeg bange "i hele mit liv har ingen, og jeg gentager INGEN! Tvivlet på mig! Du ville ikke være den første" hendes øjne skinnede af raseri. Gward! "Nu nu nu! Løb løb løb!" Jeg sprang af sted i fuld galop. Bare lyt efter hende, Nevi, hun har trænet din bror! Og se på ham! Jeg sukkede men løb videre imens så tog EZ tid.

Jeg lukkede døren bag mig, og slæbe mig afsted i sneglefart. Jeg gabte højlydt, jeg tror jeg kommer til at sove fantastisk i nat. "Davs" Melody smilede til mig "kæft hvem har slået dig med en mursten" grinede Torin. "Hold mund" snerrede jeg "aww var hun meget hård pus?" Sagde Bali. Jeg nikkede stille "du ser nærmest dø ud" sagde Becket, "ja men EZ ved hvad hun gør" vrissede Magne irretedet. Hvorfor er han nu gnaven? "Har EZ fundet ud af noget?" Spurgte Melody spændt om. "Ja" gabte jeg "jeg er en runner, en som kan løb stærkt og længe. Jeg kan løbe i flere timer før jeg bliver træt" sagde jeg og smilede. EZ var god til sit job, en hård negl, men en lærer der ved hvad hun laver! Se det er en god evne! "Så mangler vi kun fire, da det kun kommer en ny evne hver tredje år" sagde Torin. "Og da du er 16, har du fem evner" sagde Bali, "Magne har ret, EZ ved hvad hun laver. Og hun gennemførte altid det hun er i gang med" sagde Sir Becket og slog ud med halen igen. Magne var gået "hvad er der galt med ham?" Spurgte jeg "Magne holder sig mest for sig selv" jeg så min bror bag mig, Air. "Det har han altid gjort"

//Kort kapitel, I know! Hvad siger i så?\\