Amazing me

{8}

Jeg løber så hurtigt jeg kan, mine ben klager men jeg ved at det her gælder liv eller død. Mit hjerte er helt oppe i halsen på mig og min hjerne tænker på flugt planer. Men de røg allesammen i vasken. Hænderne griber ud efter mig men jeg undviger kun med nød og næppe. Jeg springer som en forvirret hare og er ligeglad med hvor mange grene jeg knækker. Den er efter mig! Eller skulle jeg sige personen? Har denne skov virkelige ingen ende? Mit åndedræt er hurtigt og hastigt men på samme tid meget tungt. Blod løber ned fra de sår og rifter jeg har fået. Jeg hører en ugle tude, jeg vender mig om og ser en mørk skikkelse "nej" hvisker jeg. Et højt brøl høres langt væk, jeg løber hurtigere end mine ben tillader. Jeg rører nærmest ikke jorden, pludselig er der en hånd der for fat i mig. Og jeg synker ned i jorden, jeg kæmper og skriger. Jeg ser skikkelsen komme nærmere "jeg dræbte dine forældre" sagde den og et ondt smil kom på den. Jeg prøvede at komem fri "hvem er du?!" Skreg jeg højt og så op tre måner. Rød, hvid og blå, "hvad er du?!" Råbte jeg. Den stillede sig foran mig, kunne ikke se dens ansigt det var for mørkt, månerne rante ikke dens fjæs. "Dit værste mareridt" brummede den, jeg skreg højt og sank helt ned og det var mørkt og koldt. En skygge kom løbende i mod mig, jeg kan ikke løb.... Mine ben bliver holdt af en masse hænder "NEJ!"

"NEJ!" Skreg jeg og sprang op med et sæt, Sir Becket sprang forskrækket op. Døren blev åbnet og ind kom Torin "shhhhh" sagde han og kørte en hånd igennem mit hår. Imens han vuggede mig frem og tilbage, "jeg kan snart ikke mere!" Hulkede jeg. "Jeg ved det godt, shhh, jeg er her. De andre er gået men jeg er her,  shhh, Water er inde i stuen han er på vej, shhh" hviskede han beroligende. Water kom ind og hjalp Torin med at trøste mig, Sir Becket stod lidt akavedet ved siden af og så en smule fortabt ud.

"Nevi!" Råbte en stemme, jeg så op på Air. "Air!?" Jeg sprang i hans favn og krammede ham. "Davs min tøs, gæt hvem der er blevet dragekriger" "dig" "æv du var hurtig" surmuler han. "Tillykke" sagde jeg og krammede videre "tillykke!" Råbte Torin og Water i kor. "Nå men jeg skal hjem nu" sagde Water "jeg følger dig ses" sagde Torin. Sir Becket lå i sofaen og sov "så Nevi hvem skal lærer dig dine kræfter at kende og hvem skal hjælpe dig med at finde ud af hvilken kræfter du besidder!?" Sagde Air. "En pige ved navn EZ" sagde jeg "EZ?! Hende? Hende kender jeg godt, Gward husk at lytte efter især om morgen! Man skal ikke joke med hende om morgen" Advarende han mig om. Jeg nikkede og tog imod alt info han havde om hende. Jeg ædt det råt. Magne og EZ havde hjulpet ham for at halvt år siden med det hele. "Gør plads!" Råbte Magne som kom ind i sin favn havde han en pige. Som hang slap, hendes lange sorte hår var løst og tøjet som var en kjole sad som syet til hende. Hendes øjne var lukket og huden var kridhvid, Bali kom lige i hælene. Sir Becket åbnede øjne "hvad har i lavet?" Spurgte han og sprang op. Magne lagede hende ned, "hun lande forkert" forklarede han kort og præcist. Bali sat sig i hug og tog hænderne på pigen, jeg opdaget at hun havde en tot hår der var hvidt ligesom Air. "Please Melody" hviskede Bali, pludselig vågnede hun med et sæt. Hendes grønne øjne var flotte men ikke ligeså flotte som Torin's. "Åh gud" hviskede Magne og tog sig til hjertet, "hun er i live" ånde Bali. Melody så på mig og Air "det her er jeres storesøster Melody" sagde Sir Becket "af hvad?!" Sagde mig og Air i kor. "Hvad siger du?" Spurgte pigen og så mærkeligt på katten. Og vi begyndte at forklare hende det hele, hun troede ikke i starten på os. Forståeligt nok...... Melody havde boet hos en familie der slog hende så hun stak af, Air var endt på gaden men havde et sejt liv der. Vi havde alle
tre en ting tilfælles! Vi passede aldrig ind i skolen.... Air havde venner på gaden, Melody havde en håndfuld venner på sit abjerde men ikke noget specielt. Et stik i mit hjerte kom da jeg tænkte på en ting, eller nærmere sagt en pige. Min eneste ven i menneskets verden! Naya....... Jeg bed mig i læben, i nat ville jeg græde mig selv i søvne. For ære til Naya.... Mon jeg nogensinde får hende at se igen?

//Ehhh i er godt nok heldige i dag, hva?\\