Mit hjerte begynder at galopere hurtigere og hurtigere, jeg tager et træk til højre, forbi den første, derefter hurtigt forbi den næste. Min puls er oppe, jeg skyder...
Alt går i stå, der står han. Hvem er han? Hvorfor er han her? Er det et tegn?
Det er fredag morgen, klokken er 7:48. Min mor har fået et vigtigt arbejde i Norge. Vi skal derfor flytte til en by som hedder Trofors. Men inden vi kører til Norge, skal jeg sige farvel til min klasse.
"Isabel skynd dig at blive færdig, vi kører om lidt", hører jeg min mor kalde. Jeg skynder mig at pakke mine høretelefoner, MacBook og et Vi Unge blad ned i min Day taske og løber ud til bilen, hvor både min lillebror, mor, far og flyttemændene står og venter. Jeg sætter mig ind på bagsædet ved siden af min lillebror. På vej hen til skolen tænker jeg på, at det måske er sidste gang, jeg kommer til at kører på de her veje. Sidste gang jeg træder ind på min gamle skole og sidste gang jeg ser mine venner. Selvom jeg godt ved, at vi holder kontakten, strejfer tanken mig alligevel.
Da vi ankommer til skolen, er der helt stille over alt. Jeg kigger rundt. Ingen elever, ingen lærere, ingen mennesker overhovedet. Jeg mærker stille en væmmelig fornemmelse komme snigende i min krop. Jeg går hen til mit klasseværelse, står lidt og beundrer den gamle slidte dør, tager en dyb indånding og går ind. Jeg kigger rundt i lokalet og får hurtigt øjenkontakt med min bedste veninde Sophia, som sidder med tårer i øjnene. Hun kommer løbende op til mig. Jeg omfavner hende, som om jeg aldrig skal se hende igen. Jeg mærker en tåre løbe ned af min kind. En bliver til flere og til sidst bryder jeg ud i gråd. Vi står sådan lidt, indtil vi får taget os sammen til at slippe hinanden. Herefter kommer mine andre klassekamerater hen, og vi får sagt farvel og givet hinanden et kram. Liam min bedste ven kommer hen som den sidste. Jeg ser dybt ind i hans kastanjebrune øjne. En tåre triller ned af hans kind. Han trækker mig ind i et kram. "Jeg kommer til at savne dig". Duften af ham rammer min næse og siver langsomt ind. Tårerne begynder at løbe om kap ned af mine kinder ved tanken om, at det måske er sidste gang jeg får muligheden for at være sammen med ham. "Jeg kommer også til at savne dig!" De andre kommer hen, og vi giver alle hinanden en stor fælles krammer. Jeg siger farvel til lærerne og går ud til bilen igen, hvor min familie venter. Jeg sætter mig ind på bagsædet, tager mine høretelefoner på, sætter en tilfældig play-liste fra Spotify på og falder i søvn.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Hejj, dette er mit første kapitel, håber i kan lide deeet<3
