Rachel Anderson

Sørens tilståelse pt. 2

"Søren fortæl mig nu bare hvad det er" siger jeg efter en lang pause

"Du vil ikke forstå det Rachel" siger han og kigger fortvivlet på mig

"Hallo, jeg er din søster fortæl mig det nu"

"Så skal du også love du ikke flippe fuldstændig ud" 

Søren kigger mig i øjnene og venter på mit svar. Jeg får hurtigt sagt at, selvfølgelig flipper jeg ikke ud. Han kigger mig dybt i øjnene. Sådan sidder vi længe, bare og kigger på hinanden, lige indtil han åbner munden.

"Jeg fortalt dem at jeg.." begynder han, men går i stå

"Hvad fortalte du dem?" siger jeg og prøver virkelig på ikke at lyde alt for spændt

"Jeg er bøsse" siger han vildt hurtigt

Der gør lige noget tid hvor det lige skal gå op for mig hvad han lige har sagt

"Hey Rachel vær sød og sige noget" siger han på nippet til at græde

Jeg sidder lidt og kigger ud i luften. Efter lidt tid kigger jeg ham i øjnene, og smiler til ham inden jeg åbner munden og spørger

"Så alt det med hende Ashley, hvad var det?"

"Hun var bare, du ved... altså en del af at jeg prøvede og overbevise mig selv om at jeg godt kunne lide pige, men nu er jeg 100% sikker på at det kan jeg i hvert fald ikke" tilstår han

"Okay jeg er helt cool med det"

"Er du? Jeg var vildt bange for du ville blive mega skuffet" siger han med en form for lettelse i stemmen

"Hvorfor skulle jeg blive skuffet?" spørger jeg ham undrende

"Jeg tænkte du måske ville blive skuffet over at du ikke ville kunne får nevøer og niecer. At du ikke kunne få lov til at have nogen der kunne kalde dig faster...." siger han vildt hurtig og jeg når at stoppe ham får han kan fortsætte

"Hey, hey, hey Søren jeg er fucking ligeglad med om jeg får nevøer og niecer, og jeg er ligeglad med at blive kaldt faster, jeg vil bare have at du er glad." siger jeg med et smil "Og desuden kan du jo godt få nogen børn hvis det nu er"

"Du er fantastisk" siger han og griner lidt af mig

"Men hey, nu kan vi to også snakke om drenge sammen" siger jeg smilende

"Du er så latterlig, men ja det kommer til at ske" 

"Okay, jeg er nød til at vide hvorfor mor græd" siger jeg seriøst

"Hun blev ked af det, da jeg fortalte hende at jeg ikke er til piger. Jeg tror bare hun synes det kom som et chok, men tror hun bare lige skal vende sig til tanken"

"Hvad sagde far?"

"Han sagde bare til mig at det var samme regel som med dig: Ingen drenge på værelset, med lukket dør" siger han og vi bryder begge ud i et grin