Da jeg kommer ned af vores vej møder jeg Kalle
"Du ser trist ud, hvad er der galt?" spørger han mig
"David og jeg har slået op. Han vil ikke have at jeg tager den rolle jeg er blevet tilbudt, men det vil jeg så derfor slå vi op" siger jeg
"Virkelig? Burde du ikke være ked af det eller hvad?"
"Nej det har jeg ikke tid til, alle de andre har mistet nogen sådan rigtigt, som i at de aldrig kommer til at se dem igen. Jeg kommer jo til at se David igen og jeg skal hjælpe de andre med deres sorg så jeg kan ikke være ked af det" siger jeg og smiler til ham
......
Det banker på min dør og Søren stikker hovedet ind
"Hvordan har du det?" spørger han mens han kommer ind
"Jeg har det helt fint" siger jeg og smiler
"Nej du har det ikke fint. Jeg snakkede med Kalle og du skal ikke føle at du er den eneste der skal hjælpe de andre, du har også brug for hjælp. Du har hjulpet Ethan og Cameron, men hvordan har du det med alt det der er sket?"
"Jeg har det fint" siger jeg og nægter at jeg har det vildt dårligt
"Rachel du har det vildt dårligt. To af dine venner er døde og din kæreste har slået op med dig"
"Ja, men jeg har fået en rolle i en ny serie hvor jeg får lov til at bruge mit fodbold. Det kunne ikke være bedre. Og oven i det er det i Norge så derfor kan jeg også besøge familien derhjemme. Alt er godt" siger jeg
Søren kigger på mig. Jeg kigger på ham. Og så bryder jeg sammen. Jeg græder helt sindssygt og Søren ligger armene om mig
أنت تقرأ
Rachel Anderson
أدب المراهقينRachel Anderson er en helt almindelig pige på 17 år. Hun er lige flyttet til USA med sin familie, men er allerede faldet godt til. Men problemer dukker også op. For hvad nu hvis: -Man bliver kæreste med skolens fodboldstjerne? -Får de bedste venner...
