Rachel Anderson

kæmpe sorry

Skoledagen bliver heldigvis hurtigt overstået, og da jeg kommer hjem løber jeg op på mit værelse. Jeg smider mig på min seng og tænker over det hele. Jeg vælger at skrive en besked til Nolan

-Hej Nolan jeg vil egentligt bare sige jeg er ked af det. undskyld. det var ikke min mening. jeg forstår godt hvis du er sur på mig. det er okay hvis du ikke vil have mig på dit fodboldhold, men vil du ikke nok give de andre piger en chance? jeg håber du vil overveje det. jeg ønsker ikke at det skal gå ud over andre end mig, så du kan hade mig så meget som du vil, men husk det kun er mig der har været en idiot. kæmpe sorry. håber du vil være et stort nok menneske til kun at lade det gå ud over mig og lade andre slippe, ville jeg være rigtig glad. Rachel-

Jeg venter i lang tid og får langt om længe en besked tilbage. 

-Hej Rachel. du har helt ret. du er en kæmpe idiot. jeg skal nok overveje at give de andre piger en chance. fuck dig, du er sådan en løgnerrisk bitch. jeg vil aldrig snakke med dig igen. Nolan-

Jeg ånder lettet op og smider min telefon fra mig. Det er heldigvis fredag i morgen så det er snart weekend

......

Næste morgen til fællessamling skal jeg fortælle om regelændringen. Jeg er lidt nervøs for at skulle op foran hele skolen, efter det Katie sagde i går. Håber bare at folk ikke har bidt mærke i det. Det er nok mit eneste håb for at folk skal respektere mig her på skolen. Hvis ikke må jeg jo sætte mig selv i respekt. Tiden kommer hvor jeg skal op og fortælle. I starten er der ikke rigtig særlig mange der hører efter, så jeg siger

"Hey alle sammen. I know at der blev sagt nogle ting om mig og min familie i går, og hey hvad så hvis det passer? Er jeg et så dårligt menneske der ikke fortjener at I respektere mig? Jeg vil gerne have jer til at hører på mig i bare 2 minutter. Jeg vil gerne fortælle jer at piger nu, på lige fod, med drenge kan være en del at skolens sportshold. Det er egentligt alt jeg har at sige." 

Jeg vender mig om og går ned af scene, og hen mod mine venner.