Senere på dagen ligger jeg i min seng og læser en bog til engelsk. Det er en vildt kedelig og jeg kan ikke rigtig holde fokus på at læse. Jeg vælger at tage noget løbetøj på og løbe ned på stranden. Nede på stranden er der ikke rigtig nogen mennesker og der er helt stille. jeg sætter mig i sandet og kigger ud over det stille vand. Jeg sidder der i et godt stykke tid og bare tænker over mit liv for tiden. Efter vi er flyttet her til er det blevet meget bedere, og jeg er langt gladere nu. Selvom der har været problemer i min familie efter vi er kommet her til er det alligevel en af de bedste ting der er sket for mig. Og hey min mor skal nok blive god igen, det kom nok bare bag på hende.
Efter jeg har siddet der i lang tid ser jeg Ethan komme løbene hen af stranden, lige mod mig. Han får øje på mig og sænker farten. Han standser lige ud for mig og sætter sig ned ved siden af mig.
"Hva'så?" spørger han
"Jeg sidder bare og tænker lidt. Jeg troede ikke at du måtte løbe"
"Det må jeg godt en smule, men jeg skal bare passe lidt på. Eller jeg skal passe meget på" siger han og griner let
"Hvis du bare passer på så"
"Det gør jeg." siger han
Vi sidder list i stilhed indtil Ethan siger
"Forresten så stiller jeg op som elevrådsformand, og jeg tænkte om du ikke vil være min næstformand"
"Mig, som næstformand for elevrådet? Er du sindssyg folk hader mig jo, det ville ikke være godt for din kampagne at du skal have mig med" siger jeg med overrasket tone i stemmen
"Jeg mener det fuldkommen seriøst. Jeg vil have dig som næstformand"
"Nej, hvad med Brandon han ville være god. Folk vil helt klart hellere stemme på de lækker tvillinger, end de vil stemme på ham den ene af de lækker tvillinger og så hende freaken der var klar til at flashe foran hele skolen for at få sin vilje"
"Brandon vil ikke være en særlig god næstformand, han hader at tale foran mange mennesker og han er helt vildt genet. Det ville ikke gå. Desuden er vi jo søskende så vi ville bare blive de vildeste uvenner. Hvad jeg har brug for er en der tør stille sig foran alle og snakke til dem. Det tør du, selv om vi så kan diskutere hvor smart dit stunt den anden dag var. Men jeg har brug for dig til at hjælpe mig. Vil du ikke nok være min næstformand"
Jeg tænker lidt over det før jeg siger
"Okay"
"Okay hvad?"
"Okay jeg skal nok stille op sammen med dig. Og jeg skal nok lade være med at gentage mit stunt fra den anden dag" siger jeg og vi griner begge to
"Men hvis vi er ved at tabe ville du godt kunne smide trøjen, for pigerne er helt vilde efter din mave" siger jeg til ham med et grin
"Det skal jeg nok huske" siger han og griner med mig
YOU ARE READING
Rachel Anderson
Teen FictionRachel Anderson er en helt almindelig pige på 17 år. Hun er lige flyttet til USA med sin familie, men er allerede faldet godt til. Men problemer dukker også op. For hvad nu hvis: -Man bliver kæreste med skolens fodboldstjerne? -Får de bedste venner...