Rachel Anderson

En lille bænk

Vi kommer ud til klippen og David parkere bilen. Vi stiger ud af bilen og jeg ser den smukkest udsigt jeg nogensinde har set. David kommer over til mig, fletter sine finger ind i mine og giver min hånd et klem

"Kom" siger han og trækker mig med

Vi går et lille stykke får vi kommer til en lille bænk. Jeg kigger på ham og spørger så

"Hvad er det her for et sted?"

"Det er her jeg tager op når jeg har brug for at være alene eller brug for tid til at tænke. Jeg tænkte jeg ville vise det til dig"

"Er der andre der kender til det?"

"Ava, Brandon og Ethan kender det også" siger han og smiler til mig

"Er du godt klar over at du er utrolig lækker" siger jeg til ham og kærtegner hans ansigt

Han fniser let af mig og siger så

"Du er helt utrolig smuk"

Vi sidder og nyder hinandens selskab, i et godt stykke tid. Først da mørket begynder at sænke sig går vi tilbage mod bilen. På vejen tilbage i bilen siger jeg til ham

"Jeg kommer til at savne dig helt vildt"

"Jeg kan slet ikke fortælle dig hvor meget jeg kommer til at savne dig" smiler han til mig

Jeg ligger igen min hånd på hans lår, og han gisper let. 

"Rachel, du skal ikke drille mig på den måde, jeg kører"

Jeg fortsætter min hånds vandring op af hans lår

"Rachel det der er så forstyrende. Når du selv får kørerkort så skal jeg nok irretere dig helt vildt"

Han svinger bilen ind af min vej og få sekunder efter holder vi i min indkørsel. Vi får sagt farvel til hinanden og jeg vinker til ham mens han kører ud af indkørslen. Derefter skynder jeg mig ind og hopper direkte i seng