Rachel Anderson

Skrig

Da vi har hjulpet med at flytte papkasser og tasker ind i nabohuset invitere mine forældre dem over til frokost. Efter frokost beslutter jeg mig for at vise Kalle lidt rundt i området. Vi starter med at gå ned til vandet.

"Hvad er der sket siden vi så hinanden sidst?" spørger jeg

"Der er ikke rigtig sket så meget spændende udover at min mor er død" siger han trist

"Hvad skete der med hende?" 

"Det var en bilulykke. Hun var på vej hjem og ringede til min far for at sige hun var forsinket. Han når den ikke så hun ligger en besked. Midt i at hun gør det kører der en bil ind i siden på hendes bil. Hun blev slået ihjel på stedet og efterfølgende hørte min far og jeg den besked hun havde lagt på telefonsvaren. Jeg hørte ulykken, jeg hørte hendes skrig før hun døde. I næsten et halvt år hørte jeg det hver gang jeg skulle sove. Heldigvis hører jeg det ikke så ofte mere, kun i nogle siturationer. Det er en af de værste ting jeg nogensinder er blevet udsat for." siger han 

Jeg kigger på han ser at han har en tårer løbene ned af kinden. 

"Min veninden døde her for en måneds tid siden og min ven døde for en uge siden. Jeg har også selv haft det vildt dårligt, men jeg har ikke rigtigt haft så meget tid til at være ked af det. Min veninden der døde, var kæreste med en af mine bedste venner og min ven der døde har en tvillingebror som virkelig er langt nede. Jeg har hjulpet dem og det har været rart fordi så har jeg ikke haft tid til at være ked af det selv"

Vi fortsåter en stykke tid i stilhed indtil jeg siger

"Hvornår starter du i skole og hvor skal du gå"

"Jeg starter mandag og jeg skal gå på West Beverly High"

"Der går jeg også, jeg skal nok vise dig skolen. Du kommer til at elske skolen" siger jeg med et smil