Næste morgen vågner jeg tidligt. Eller jeg har egentligt ikke rigtigt sovet, men jeg står hvert fald tidligt op. Ingen andre i huset er stået op så jeg trækker hurtigt mit løbetøj på. Jeg løber ned mod stranden og kigger på solopgangen. Jeg står der lidt før der kommer en hen og prikker mig på armen. Det er Ethan og han er også i klædt løbetøj.
"Hey, du er også tidligt oppe" siger han
"Jeg har næsten ikke sovet, men det har du vel heller ikke"
"Jeg har næsten ikke sovet den seneste uge" siger han og prøver at fake et smil til mig
Vi sætter os ned og kigger på solopgangen mens vi bare nyder stilheden.
"Tror du vandet er varmt?" spørger jeg
"Jeg tror ikke det er varmt, men det er heller ikke koldt tænker jeg" svare han mig
"Kom lad os finde ud af det"
Jeg rejser mig og trækker Ethan med mig. Vi går helt ned til vandet og smider vores sko og strømper, for at træde helt ud i vandet. Vandet er lige tilpas og vi går længere og længere ud. Da vi kommer langt nok ud lader vi os falde bagover og ryge undervandet. Da vi begge to kommer op til overfladen igen lader vi os bare flyde mens vi snakker lidt. Det er rart at få snakket lidt med Ethan og jeg kan mærke at Ethan er glad for at få lov til at snakke.
YOU ARE READING
Rachel Anderson
Teen FictionRachel Anderson er en helt almindelig pige på 17 år. Hun er lige flyttet til USA med sin familie, men er allerede faldet godt til. Men problemer dukker også op. For hvad nu hvis: -Man bliver kæreste med skolens fodboldstjerne? -Får de bedste venner...