Rachel Anderson

Gråd

De næste fem minutter er mit livs hidtil værst. Hun fortæller at Lucy er død på grund af skud. Sagen undersøges stadigvæk, men politiet mener at  det er hendes far der har gjort det. Hun giver os fri og lader os gå hjem. Vi henter vores ting og mødes derefter på skolens parkeringsplads. Vi går mod bilerne, men Ethan bliver stående

"Skal du ikke med?" spørger Brandon

"Jeg skal ikke hjem nu. Min seng dufter af hende. Mit tøj dufter af hende. Hele mit værelse dufter af hende. Jeg kan ikke klarer at komme hjem nu" siger Ethan helt tomt

"Vi tager ned på "The peach pit", der er alligvel ikke nogen på det her tidspunkt" siger Ava

......

15 minutter senere sidder vi i en bås på "The peach pit" og drikker milkshakes. Eller jeg drikker kaffe mens de fire andre drikker milkshakes. Da vi har siddet sådan i et godt stykke tid siger Ethan

"Jeg havde frygtet det her ville ske"

"Hvad? Hvorfor det" spørger David undrende

  "Hendes forældre lå i skillsmisse og hendes mor ville have at Lucy og hendes lillesøster skulle blive hos hende. Det ville hendes far ikke have så huset var et stort skænderi. Hendes far var både skizofren, sociopat og deprimeret. Det er aldrig en god kombination og jeg tror det har slået klik for ham. Han havde jo skudt dem alle tre og så sig selv" siger Ethan følelsesløst

Vi sidder alle sammen og tænker over hvad Ethan lige har sagt. Efter at vi har siddet her i ens time tid vælger vi at gå. Vi kører ned til parken og før vi finder et sted at sidde, smutter vi hen til den lille kiosk der ligger ved parken. Vi ved at det er en af de kiosker i byen hvor man ikke skal vise ID for at købe alkohol og vi vælger at købe en kasse øl, noget sodavand og en flaske vodka. Vi finder et sted at sidde og da vi har siddet der i fem minutter begynder Ethan at græde. Han er den eneste af os der ikke så meget som har fældet en tårer endnu. Men nu lader han det bare få frit løb og hver gang at en af os prøver at ligge en arm om ham eller trøste ham, skubber han os væk. Vi andre sidder bare og kigger på ham og ved ikke hvad i skal gøre. Efter han har grædt i en halv time rækker han ud efter vodkaflasken og sætter den til munden. Han tager en ordenligt slurk og vi kigger overrasket på ham. Han gør det et par gange og hurtigt har han tømt halvdelen af flasken. Han løfter armen og skal til at sætte flasken til sine læber igen, men før han når at gøre det tager Brandon fat i hans arm

"Jeg tror du har fået nok nu" siger han og tager flasken fra ham

Han begynder at græde igen og Brandon forsøger at ligge armen om ham. Denne gang lader han ham gøre det. Brandon ligger armen rigtigt om ham og Ethan lader sig falde ind i favnen på ham. De sidder sådan i lang tid og da Ethan river sig løs fra Brandon, rejser han sig og siger

"Jeg vil hjem nu"

Vi andre rejser os og følges med ham ned mod bilerne. Da vi kommer derned skal han lige til at sætte sig ind bag rattet. David tager fat i ham 

"Du skal ikke kører, giv mig nøglen"  siger han og rækker hånden frem

Ethan aflevere modviligt sin nøgle til David og sætter sig ind i bilen. David giver Brandon nøglen og vi aftaler at tage hjem til dem