Rachel Anderson

Familiemøde

Da vi kommer hjem laver Søren en kop kaffe til os hver, imens jeg skrifter tøj og får min make-up af. Han kommer ind på mit værelse med kopperne i hænderne og sætter sig i min seng.

"Jeg hører du har fået en kærseste" siger han

"Hvor ved du det fra?" spørger jeg ham. Han kender vel ingen på min skole, gør han?

"Ashleys søster går på din skole" 

"Hvad hedder hun?"

"Hun hedder Alison, kender du hende?"

"Ja hun er en kæmpe bitch" siger jeg en smule surt

Søren og jeg sidder lidt indtil han siger

"Fortæl mig om ham din kæreste"

"Han hedder Nolan, han er vildt sød og så er han anfører for fodboldholdt" siger jeg og smiler bare ved tanken om Nolan

......

Næste morgen vågner jeg ved at min mor banker på min dør for at, fortælle mig at der er familemøde. Jeg kigger på mit vækkeur og ser klokken kun er 8. Seriøst det er lørdag, jeg burde sove i hvert fald to timer mere. Jeg står op og får hurtigt trukket noget tøj på, og går nedenunder. Da jeg kommer ned i køkkenet sidder både mor, far og Søren, og venter på mig. Jeg kigger undrende på dem, sætter mig og hælder en kop kaffe op. Der går lidt tid før min mor endelig åbner munden

"Vi skal snakke om alt det der er sket, her på det sidste"

Søren er lige ved at blive kvalt i sin kaffe, kigger mistroisk på mor og siger med hævet stemme

"Det mener du ikke seriøst vel? "Vi skal snakke om det der er sket". Altså du mener vi skal snakke om at jeg er droppet ud af collage. Vi skal snakke om at jeg ikke vil tvinges til at leve et liv som jeg ikke ville være glad for, bare for at gøre dig glad"

Jeg sidder og kigger frem og tilbage mellem mor og Søren, under Sørens lille tale. Jeg kan se mor gerne vil sige noget og efter lidt åbner hun munden

"Søren kan du ikke lige tænke på os andre. Hvad vil folk ikke sige? Folk i den her by snakker, det ved du godt ikke? Folk kommer til at snakke om det her. Du ødelægger resten af den her families omdømme. Tænk på mig og far, vores venner kommer til at stoppe med at snakke med os. Tænk på din søster, hvad nu hvis hendes venner finder ud af det? Ville du ikke bare tænke på andre end dig selv hele tiden. Hør Søren, vores venner har en datter som er både sød og smuk. Jeg synes i skal mødes, i kunne være så søde sammen"

"Mor kan du ikke fatte at jeg ikke vil være sammen med en pige. Jeg kan ikke lide piger på den måde, og det bliver der ikke lavet om på, uanset hvor godt hun ser ud. Kan du ikke fatte at jeg ikke vil leve et liv jeg ikke har lyst til" siger Søren og prøver ikke at råbe

"SØREN TÆNK DOG PÅ ANDRE END DIG SELV!" råber mor hvorefter hun siger "Tænk på din søster det er synd for hende"

"Hvorfor er det synd for mig? Det gør mig ingenting, hvem Søren er sammen med, bare han er glad" siger jeg surt til mor

Vi sidder der bare lidt før min far siger noget

"Marianne, vil du ikke bare acceptere Søren. Vi er nød til at støtte vores børn, så jeg synes du skal acceptere det. Det kan godt være det ødelægger det her glansbillede, men det er ligemeget. Vi skal være her for hinanden og hvis det er sådan Søren er må vi acceptere det" siger han roligt og fattet

Mor rejser sig og går surt ud af køkkenet. Far henvender sig til Søren og siger

"Det er godt du har fundet ud af det. Jeg glæder mig til du finder en så du kan mærke rigtig forelskelse"

"Jeg er glad for at du er okay med det" siger Søren med et smil