Rachel Anderson

Prom og historie

Efter flere timer i byen har jeg endelig fundet en kjole. En gulv-lang sort kjole med bar ryg. Avas er den flotteste mørkeblå med små sten på. Nu gælder det bare om at finde et sted at få noget at spise, for vi er begge to ved at dø af sult. Vi finder en lille cafe og bestiller en sandwich. Imens vi spiser snakker vi lidt frem og tilbage om alt mellem himmel og jord. 

"Hvem skal Ethan egentligt til prom med?" spørger jeg da jeg kommer i tanke om, at ham og Ella nok skulle have fulgtes

"Jeg tror ikke han tager med"

"Nej han skal da med. Han kan vel spørge Lucy"

"Men hvad nu hvis hun har en date?"

"Jeg kan jo spørge hende får han spørger hende" siger jeg og smiler

......

Efter en lang shoppetur sidder jeg nu, i min vindueskarm med en kop kaffe. Jeg finder min mobil frem og skriver til Lucy

-Hej Lucy hvem skal du til prom med?-

Hun svare ret hurtigt

-Hej, der er ingen der har spurgt mig, så jeg tager ikke med-

-Okay jeg synes du skulle med tage med alligevel- skriver jeg til hende og smider min mobil over på min seng

Jeg sidder og tænker, og bliver helt opslugt af mine tanker. For hvad skal jeg gøre med alt det her rod, jeg er kommet ind i. Jeg sidder der i lang tid, bare og tænker, får døren til mit værelse åbnes. Det er min mor der kommer ind

"Hej jeg hører du har fundet en prom kjole. Må jeg ikke se den?" spørger hun og smiler

"Jo selvfølgelig" siger jeg og rejser mig for at finde den

Jeg finder den i mit skab og viser den til hende

"Den er godt nok smuk, du se garenteret utrolig smuk ud i den" siger hun med et smil, og fortsætter "Ham du skal følges med, er ham og dig sammen?"

"Nej ikke endnu, men vi er nok mere end venner så vel en ting in between" siger jeg med blussende kinder

"Vil du gerne være sammen med ham?"

"Måske, det ved jeg ikke helt. Vi er vildt gode venner så jeg er bange for at det vil ende dårligt, og vi så ikke kan være venner mere"

"Har jeg nogensinde fortalt om dengang far og jeg, mødte hinanden?"

Jeg svare nej og hun begynder at fortælle

"Altså vi er vokset op i det samme nabolag, så vi havde mødt hinanden til forskellige fester, da vi gik i folkeskolen. Da vi så kom i gymnasiet begyndte vi at se hinanden oftere og var altid til de samme fester. Den dag vi blev studenter var der en fest hvor vi begge var. Din far kom hen til mig med en øl i hånden, og vi endte med at snakke sammen resten af festen. Efter festen og i løbet af sommeren begyndt vi at snakke meget sammen, og da sommerferien var slut var vi kærester. Og se nu har vi været sammen i snart 25 år. Så hvis man tør tage en chance, kan det være det bliver det bedste valg man har taget, måske er det der værste, men du ved det ikke hvis du ikke tager chancen. Og forresten så synes jeg han virker sød, så det ville ikke være den værste du kunne vælge."