The fake smile

Kapitel 5️⃣

Jeg vågner ved at min mobil biber er en. Jeg ser forskrækket op på den. Hvem kan det mon være? Jeg tager den op.

Mor: Hej skat. Er på kursus de næste to dage, så vi kommer nik ikke til at ses. Hyg dig. Og pas på dig selv. Kram mor

Jeg svare hende kort.

Mig: Hej mor. Det er okay. Ses

Ved godt at det var meget kort, men What ever. Jeg ligger den ned på mit sengebord igen, og lænder mig op af væggen. Og My god... jeg orker ikke skole imorgen! Pludselig biber min mobil igen. Sig mig, kan hun ikke holde op?!

Ukendt nummer: Hej😂👋🏼

Mig: Øhh. Hvem er du?

Ukendt nummer: Hahahaha! Det er mig, Anders😂👌🏼

Mig: Ups😳! Havde glemt at taste dit nummer ind...😬 Gør det lige.

Ukendt nummer: Ok, fedt😂

Mig: Sådan! Hvad så?😁

Anders: Jeg ville faktisk bare spørge om du havde lyst til at være sammen idag?😬👌🏼😁

Mig: Haha😂 Ja da😂👌🏼 Hjemme hos mig?

Anders: Det lyder fint😂🤘🏼

Mig: Ok. Hvad tid?

Anders: Hvad med om 1 time?

Mig: Den er jeg med på!😆

Anders: Fedt! Ses!😂👋🏼

Hvad er det der lige skete? Hvorfor vil jeg gerne være sammen med Anders? Det er lidt underligt det her... Men han er bare så anderledes. Tror jeg... ellers er det bare fordi han "reddede" mig😂. I don't know. Hvad er det dog jeg er igang med at rode mig ud i?! Jeg ryster på mit hoved, men jeg kan alligevel mærke det jeg uønskede. Varmen spreder sig op i mine kinder. Det er så typisk mig! Jeg åbner mit skab. Year! En hættetrøje! Jeg snupper den hurtigt, samt et par jeans. Jeg sætter mit hår i en rodet knold.

Pludselig ringer dørklokken, og jeg fare op af min seng af forskrækkelse. Jeg sukker lettet op. Jeg stiller min guitar op af væggen, som jeg lige havde spillet på. Jeg elsker musik! Det er det der holder mig i live! Næsten. Jeg åbner døren, og som forventet står Anders der i egen person. "Hej!" Smiler han. Jeg nikker som svar med et smil på læben, og lukker ham ind. Han smider overtøjet, og derefter står vi bare i stilhed i den lange gang. "Skaal vii... gå op på mit værelse?" Spørg jeg efter lidt tid. Han nikker og følger med mig hen ad gangen, op af trappen og ind på mit værelse, som en lille hundehvalp. Vi sætter os på min seng, men jeg springer hurtigt op igen. Vi sad aalt for tæt! Han ser overrasket men samtidig spørgende på mig. Jeg prøver disparat at finde en undskyldning. "Jeeeg gåår lige ned og finder noget slik!" Siger jeg, for det var det første jeg kom på. Jeg styrter ud af døren og ned i køkkenet. Jeg lænder mig ind over bordkanten med armene strakt. "Tag dig sammen Rosa! Han hjalp dig faktisk!" Hvisker jeg for mig selv. Jeg pjasker hurtigt lidt vand i mit hoved og leder derefter rund i køkkenskabene efter noget slik. Gryder, nej. Tallerkner, nej. Glas, nej. Slikskab, nej. Pander, ne... vent. Jeg åbner det sidste skab igen. Slik! Hallelujah! Lad os se... hmmmm... candyfloss..? Vent. Hvorfor har vi candyfloss i vores skab? Nå, what ever. Dér! Matadormix! Jeg tager posen og hælder indholdet op i en fin hvid skål. Det viser sig så, at skålen er for lille, så jeg tager en anden, som er lidt større, og hælder det op i den istedet. Jeg tager skålen i den ene hånd, mens jeg med den anden får på en eller anden måde åbnet køleskabet og får taget to CocaCola'er. Da jeg kommer op af stampen, kan jeg høre noget musik. Endda noget god musik. Takten fanger hurtigt mine øre, og jeg går med den ind på mit værelse. Anders sidder stadig på sengen. Han har taget min guitar og laver den fantastiske musik. Jeg stiller alt det jeg har på mit natbord og sætter mig på min kontorstol, og vender den om mod ham. Jeg følger hans fingre køre roligt, men stadig fast, over trangene. Da han er færdig, begynder jeg uden jeg ved af det at klappe. Et lille genert smil spreder sig på hans læber. "Wow! Hvor kan du det fra?" Spørg jeg overrasket. "Altså, jeg har engang gået til guitar, men ikke mere. Nu er jeg mere sammen med venner og famile." Svare han. Det giver et stik i mig. Venner og familie gentager det i mit hoved. "Rosa? Rosa?" Høre jeg pludselig hans stemme sige, og han får mig ud af min lille verden med nogle knips. Jeg ryster på hovedet og prøver at smile normalt. "Vent! Jeg har noget du vil elske!" Udbryder jeg pludselig. Jeg begynder nærmest at løbe hen af gangen, og stopper ved en dør. Jeg smiler til ham. Derefter åbner jeg forsigtigt døren og tænder lyset. Hans øjne bliver kulderunde, og hans mund er formet som et 0. "Whaaaat?!" Forlader hans mund af forbløffelse. Jeg griner let af ham, og træder ind i rummet. "Hvorfor i alverden har du et "instrument rum"?" Tvinger han frem og lader sine øjne udforske alle instrumenterne. "Tja.. nu hvor jeg ikke har nogle venner og jeg bor alene med min mor som arbejder hele tiden, så har jeg ikke andet at lave." Svare jeg. "Men her er lidt støvet. Jeg bruger det ikke så meget mere." Tilføjer jeg. Han retter sit hoved mod mig. "Hvad er dit yndlings instrument?" Spørg han. Jeg bevæger mig op mod det. Klaveret. Jeg sætter mig på stolen foran det. "Spil noget for mig." Siger han ivrigt. "Så skal jeg have noder og alt muligt." Griner jeg. "Spil noget du kan udenad." Prøver han igen. Jeg tænker mig om. "Jeg kan Für Elise udenad." Svare jeg. Han giver mig et er-du-sindsyg-? blik, og jeg svare med et ja-jeg-er blik. Han trækker en stol hen ved siden af klaveret. Jeg lader mine fingre glider over det. "Vent. Inden du starter, så skal du bare lige vide, det er altså syndsygt at du kan Für Elise udenad." Siger han stadig med en forbløffet stemme. Jeg griner let af ham og ruller med øjnene. Jeg retter mit blik tilbage til klaveret, og begynder at spille. Ih! Jeg elsker bare Für Elise!

(Ikke hende👆🏼😂 Bare den bedste jeg kunne finde😂♥️) Da jeg er færdig, sidder Anders helt tavs. "Det er stadig sindssygt at du kan spille Für Elise udenad..." mumler han forbløffet. Jeg griner af ham igen. Han går over og tager en guitar. Ja, jeg har mange. Derefter går jeg over til mit skab fyldt med noder. Jeg snupper nogle stykker. Jeg sætter mig ved klaveret igen og ham på sin stol ved siden af. "Her er nogle duets. Du kan vælge mellem disse tre." Siger jeg og viser ham dem. Han ser grundigt på dem, men vælger så en til sidst. Det er en kæreligheds melodi. Vi begynder at spille. Det lyder så fedt! Sådan bliver vi ved hele dagen, indtil Anders får en besked fra sin mor om at han skal hjem...

~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hvad?!👿
Ej, hvor er jeg dum!😰
Jeg har åbenbart heller ikke lavet sådan en her i dette kapitel!🙄
Oh My god!😬
Sorry læsere🤒
Men her er den så😁
Syndes i at det var godt gjordt af Rosa??🤔
Husk at skrive det!♥️
Elsker at læse det😍
Ses!😜

-Maja/Lamaen😴