The fake smile

Kapitel 2️⃣9️⃣

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på det. Det, som nu er det mest perfekte nogensinde. Ja, min baggrund hænger stadig fast. Og ja, jeg kommer til st huske det resten af mit forhåbenligt lange liv. Men hvis man ser bort for det, så er mit liv perfekt. Altså, jeg kunne ikke ønske mig mere. Det er mere end jeg nogensinde har ture drømme om! Men hvad nu hvis der skete noget? Noget så forfærdeligt, at det bare brækkede det hele over? Ville jeg så stå ved starten igen? Ville de fantastiske kys, kram og beskyttende arme bare forsvinde? De dybe øjne og den varme krop, bare være forsvundet? Bare dykke ned i det dybeste hav og aldrig komme op igen? Bare forsvinde? Syne hen? Eller vil det aldrig gå i tu? Men hvorfor tænker jeg på dette emne? Ja, gør alle ikke det? Men, efter min drøm, begyndte det at gå op for mig, at den første kærlighed måske ikke er den evige kærlighed. Eller måske kan det godt lade sig gøre. Jeg åbner mine øjne. Anders har stadig sine muskuløse arme rundt om mig. Jeg rejser mig langsomt, og koncentrere mig ekstra meget om ikke at vægge ham. Jeg går ud på hans badeværelse. Jeg finder hurtigt en vægt og stiller mig på den. 55 kilo. Fy for den! Hvor er jeg fed! Jeg vender mig mod spejlet igen. Bemærker hver en bums som sidder og hygger sig ude i kanten af mit ansigt. Fy, hvor er jeg grim! Jeg ser ned af min krop. Den kunne se så sexet ud i det gamle tøj. Fy... Jeg går ud i stuen og ser ud i hans lille have. Burde jeg flygte? Tage mit liv? Han fortjener bedre end mig. Jeg er ingenting. Jeg lister ind på hans værelse igen. Han sover stadig. Jeg snupper lydløst min pung og går ud til hoveddøren. Igen, jeg åbner og lukker den lydløst. Og begynder at gå i takt til mit åndedrag. Jeg stopper ved min indkørsel. Burde jeg gå ind? Jeg trisser hen mod døren og låser den op. Jeg går ind på badeværelset og træder ind under bruseren. Og det varme vand løber pludselig ned af min spinkle teenager krop...

Ringetonen fra hoveddøren overdøver mine tanker om livet, Anders og mig selv. Jeg trisser hen til døren, mod min egen vilje. Jeg åbner forsigtigt og mine øjne bliver med det samme låst fast af Anders'. "Rosa?" Begynder han med et spørgende, men fast blik. Jeg svare ikke. Venter bare på at han fortsætter. "Kom." Afslutter han efter et stykke tid. Han tager fat i min hånd og hiver mig med i er til hans hus igen. Jeg tør af en eller anden grund ikke at sige noget. Det er vel ikke farligt, men... alligevel er der noget indeni mig som snøre min hals sammen, så ingen ord kan flyve ud og ødelægge mit liv endnu mere. Da vi igen står inde på hans værelse, vender han sig nervøst på mig. "Hvad er der? Jeg kan se du opføre dig anderledes." Siger han med en rolig stemme. En ulækker og utilpassede mavefornemmelse rammer mig. Det gør ondt at se ham i øjnene. Jeg tør ikke røre ham. "Jeg... jeg ved ikke om det der er imellem os kan holde..." får jeg kæmpet ud, og synker hurtigt en klump. Han ser uforstående på mig. "Hvad mener du? Hvor har du fået den skøre ide fra? Er der nogle der har sagt noget til dig?" Siger han og ser ret nervøs ud. "Jeg har bare haft et mararidt, hvor... hvor jeg svigtede dem jeg elskede..." jeg ser ned på mine fødder. Idiot. Kujon. Han er stille i lidt tid. Han tænker sikkert. "Og jeg var den ene." Siger han ligeud. Jeg kaster er nervøst blik op på ham igen. "Rosa," begynder han, "jeg ved jo godt at du aldrig ville svigte mig. Det er du simpelthen for god til! Og jeg vil aldrig svigte dig igen." Fortsætter han roligt og bevæger sig hen mod mig, til vi står helt tæt. Jeg ser ind i hans dybe flotte øjne. Har trang til at kysse ham. "Jeg elsker dig." Afslutter han hviskende og vores læber finder hindanden. Jeg lægger mine arme rundt om hans hals. Han tager blidt fast i min t-shirt. Vi falder ned på hans seng. Han trækker sig fra kysset og ser spørgende på mig. Jeg nikker...

####Jeg er ikke en person der uddyber dig i sex, men det har de, bare så i ved det####

~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hej igen!☀️
Undskyld for at ikke har opdateret i lidt tid, men der sker simpelthen alt for meget i mit liv lige nu. For at i ikke skal spørge, så siger jeg bare ordet: Kærelighed.😏
Hvordan tror i at Rosa har det efter??🤔
Ses!❣️