Kapitel 2️⃣7️⃣(Maraton 2/3)

44 5 0
                                    

####Springer resten af ugen over, så nu er det weekend😝####

Omg, omg, omgggggggg! Idag er det lørdag! Hvilket også vil sige at det er idag jeg skal til galla! Jeg springer op af sengen og styrter ud på badeværelset. Jeg taget laaangt bad mens jeg skråler til Spotify musik. Efter det lange langt fortjente bad, går jeg i detaljerne med min hud, negle og finder mine ting frem. Ja, det er sådan min morgen starter og langsomt glider hen mod middag. Jeg snupper et æble da jeg bliver sulten og kærtegner Kity lidt. Hun er helt vild idag. Jeg sætter mig til rette på sofaen og prøver at vente til at klokken bliver 16.00 hvor jeg vil begynde at gøre mig klar. Tiden snegler og snegler og snegler og snegler sig afsted. Og da jeg syndes der er gået 2 timer, er der gået 10 minutter. Så det ender med at jeg omhyggeligt fletter mit hår og ligger mig til at sove, så jeg har krøller i aften...

Mit vækkeur ringer højt i mine øre, så det føles som om mine trommehænder er ved at springe! Jeg flyver op og stopper det hurtigt. Derefter styrter jeg op af trapperne og ind på mit værelse. Jeg skal lige til at gå igang, da jeg kommer i tanke om at jeg glemte min mobil nedenunder. Så jeg styrter ned af trapperne, men... Kity står nede for enden af trappen og har ikke tænkt at flytte sig. Og det betyder at jeg snupper for ikke at ramme hende, og derfor laver en smuk smuk maveplasker på gulvet. "Skøre kat."mumler jeg for mig selv og smiler. Jeg får hurtigt fat i min mobil og går ovenpå igen. Jeg trækker i min kjole og sko, ligger min pung frem, putter mine øreringe i mine øre og sætter en playliste på min mobil. (Rosas autfit med mobil👑📱👆🏼). Jeg ligger min makeup og sætter derefter mit hår i en flot men naturlig knold, hvor noget af mit pandehår falder bølget ned i siderne af mit ansigt. Pludselig ringer min mobil. Jeg tager den op til øret.

Mig: Hallo?

Stemme: Hej smukke, Anders her!

Jeg griner let.

Mig: Hvad så?

Anders: Tja, altså jeg tænkte på om du ville sove hjemme hos mig efter gallaen?

Mig: Selvfølgelig!

Anders: Fedt! Så ses vi!

Mig: Møs Møs!

Jeg ligger på og skriver direkte efter til min mor, at jeg sover hos Anders. Han er jo trods alt min nabo.

Efter cirka et kvarter kan jeg høre en bil uden foran der dytter. Jeg tager mine ting og styrter ud af huset. Udenfor holder en lomo... åh! Og Anders står flot og chamerende (som altid) klar med en åben dør. Jeg trisser hen imod ham, kysser ham blidt på kinden og sætter mig ind.

Vi ankommer og går ind i festsalen. Alle har en partner med. Det vil også sige, at de irriterende tøser også har fået en på krogen. De ser misundeligt på mig da jeg kommer gående i atomkrig med Anders. Virkelig, næsten ALLE piger er fangirls af ham! Det er der så også en grund til, vil jeg lige nævne. Han er så chamerende, flot, smuk, høflig, pæn, venlig, sjov og super duper sød! Og JEG var den heldige vinder, der vandt ham! Vi sætter os til bordet og begynder at spise. Vi er uheldigvis kommet til at sidde ved bord med tøserne... Juliet giver mig et giftigt blik, mens Julie bare smiler håndligt. Og Mille? Ja, hun sidder bare og glor ned på sine hænder. Juliet har en ved navn Mikkel med, Julie en der hedder Sebastian og Mille har Nik med. De tøser har bare drenge på lager. Typisk! Jeg retter min opmærksomhed mod tjeneren, der kommer let og svævende forbi og servere vires mad. Lækker fransk mad. Men ikke så meget. Lidt, men godt. Under maden er der tavst ved vores bord. Anders er ikke så vild med drengene hellere. Og pigerne. Tja, lad mig bare sige at han ikke har det perfekte forhold til dem. Da vi er færdige med alle retterne, bliver bordene sat ind til siden og musikken begynder. Og med det samme trækker Anders mig med ud på gulvet. Jeg vender mig om, men det er ikke Anders. Det er Jonatan. Jeg kigger tilbage på bordet, hvor Anders sidder og er ved at dø af grin. Jeg giver ham et spørgende blik, og han smiler og giver mig et "ok" tegn. Jeg smiler og vender mig tilbage mod den grinene Jonatan, der med det samme begynder at hoppe frem og tilbage til musikken. Jeg jeg hopper med. Efter to melodier, kommer der en meget kærelighedsfuld melodi. Jonatan smiler. "Jeg tror der er en anden der vil danse med dig." Smiler han drillende og vender mig om, uden at jeg når at svare. Og lige bag mig står (sjovt nok) Anders. Jeg bliver helt forskrækket over hvor tæt han enlig er på mig. Vi griner og vipper langsomt frem og tilbage til melodien. Jeg kigger ham lykkeligt i øjnene ig smiler. "Såå, det er okay hvis jeg danser med andre drenge?" Spørg jeg glad. Han griner let. "Selvfølgelig!" Svare han. "Bare det ikke er nogle af de der fuck Boys." Tilsætter han lidt efter. Vi griner lidt. Pludselig bliver vi revet fra hindanden. Jeg kan kun se at det er Juliet, Julie og Mille der trækker Anders med hen i et kosteskab. Og han ser bestemt ikke glad ud. Jeg kæmper imod for at hjælpe ham, men er ikke stærk nok. Jeg bliver slæbt udenfor, og kastet mod muren. Jeg ser ømt op på personerne. Sebastian. Mikkel. Nik. Rip...

~~~~~~~~~~~~~~~
Uhh!😱
Hvad tror i der sker??🤔
Ses til fortsættelsen!😉
Bye!🌟

-Maja/Lamaen💕

The fake smileWhere stories live. Discover now