The fake smile

Kapitel 1️⃣2️⃣

Jonatan og jeg havde, overraskende nok, aftalt at vi skulle følges i skole. For jeg syndes faktisk at vi er blevet ret gode venner. Jeg ved godt at jeg før sagde at han lige ud var et svin. Men han var jo bare genert! Det kan alle blive! Og nu hvor Anders... ihh... Jeg gider ikke engang at tænke hans navn! Han forlod mig bare. Han efterlod mig! Og nu har jeg faktisk fået en ven. En ven som altid er der for mig! Det kunne han godt lære lidt af! Jonatan der imod, min trofaste ven, er faktisk rigtig sjov. Han vil virkelig gå igennem alt med mig! Det er helt fantastik! Det er bare lige... Han kan godt lide mig. Sådan kan lide mig lide mig. Men det er ligemeget... Eller hvad?

"Hallo?? Hallo?? Rosa? Er du der? Jorden kalder Rosa?" griner Jonatan og vinker og knipser med sin hånd foran mit ansigt. Jeg ryster hurtigt på hovedet, og opdager at vi er ved skolen. Jeg smiler genert, og vi går videre i en akavet stilhed. Jeg har hættetrøje og solbriller på igen. Jeg kunne ikke klare dagen igår. Sååå... her we are! Jeg hænger min (stort hadende) vinterjakke på knagen og går hurtigt ud for at hente mine bøger i mit skab. Jeg snupper mine engelsk bøger og lukker mit skab. Lige da jeg gør det, opdager jeg (ved at kigge ud af øjnkrogen) at Anders står og gør det samme. Skal jeg gå hen til ham? Øhm... Pludselig kommer en pige hen ved siden af ham. Han kigger forbløffet på hende, og hun læner sig helt hen til ham og... KYSSER HAM?! Jeg sætter hurtigt min lås på skaben, og vender mig irriteret om og går hen imod klasselokalet. Jeg knytter mine næver. IHH hvor jeg hader ham nu! Endnu mere end før! Han er virkelig en kæmpe idiot! Han... Pludselig stormer Anders hen foran mig og derfor afbryder mine tanker. "Rosa..." begynder han, men jeg når at afbryde ham. "HVAD FANDEN HAR DU GANG I?! ER DU EN KÆMPE PLAYER ELLER HVAD?! VAR JEG BARE DEN NÆSTE PÅ DIN F***ING LISTE?! VED DU HVAD?! BARE LAD MIG VÆRE I FRED! SKRID VÆK FRA MIT LIV!" råber jeg lige ind i hans forskrækkede face. Det har han fanme fortjent! Jeg styrter forbi ham og ind i min klasse. Nogle af eleverne kigger forskrækket på mig, men de kan bare rende mig et hvis sted! Man har vel lov til at være sur! Eller det må man ikke mere??! Jeg kan vise dem at det må man altså godt! "Jeg forstår dig godt." opbakker Jonatan mig, da han pludselig et kommet op på min side. "Han har fortjent det." bliver han ved. Jeg sætter min munkent ned på min plads, åbner engesk bogen og slår op på den side vi skal arbejde med. Og derefetr kommer vores lære ind i klassen. Lige præsict der hvor klokken ringer.

Resten af dagen kigger Anders ikke bare én gang på mig. Han lader faktisk som om han ikke kender mig. Hvilke jo er fantastik. Men det er bare ret trist. Okay, rattelse: JEG er ret trist. Jeg må indrømme at jeg savner ham pænt meget. Men noget helt andet er, at Jonatan gjorde noget meget underlidt idag. Det var faktisk ret grineren! Han lagde en papir på mit bord hvor der stod om jeg ville med hen til stranden efter skole. Jeg grinte ret meget af det, men sagde selvfølgelig ja. Så lige nu, der sidder jeg i en bus. MED Jonatan. "Vi skal af nu." smiler han, og rejser sig. Jeg gør det samme, og går efter ham som en lille hundehvalp. Sneen er helt smeltet. Det er bare stadig koldt. Jonatan tager fat i min hånd, og trækker mig ned til stranden. Solen går snart ned, så det er virkelig smukt! Men jeg har en sær fornemmelse af at vi bliver forfuldt og overvåget. Men jeg glemmer fuldstændig fornemmelsen, da Jonatan hopper ud i det mega kolde vand. Og han kommer HELT under. Bare rolig han har tøj på. Jeg bryder ud i grineflip. "Hvad i alverden laver du?" griner jeg. Seriøst, jeg bliver nød til at bøje mig ned imens jeg holder mig for maven, af grin! Det ser virkelig sjovt ud! "Jeg ved det ikke." råber han, og falder pludselig bagover, og derfor lander pladask i vandet. Jeg griner endnu mere nu. Ej, hvor er han dog klodset! Han dukker op af vandet igen. Han er fuldstændig igennem gennemblødt! "Kommer du ikke i?" spørg han og ler lidt. "Glem det." svare jeg og laver en beskytnings bevægelse med mine hænder, med et fjolet ansigts udtryk. "Har du da menstrasion?" spørg han pludselig. Jeg ser mistroisk på ham. "Øhh nej..?" svare jeg akavet. Dumt spørgsmål! Misforstå mig ikke. Jeg har ikke mens. Det er bare et underligt spørgsmål. "Så kom!" bliver han ved, og laver en come-on bevægelse med hans hånd. Jeg sætter mine hænder på mine hofter og giver ham et er-du-seriøs-? blik, imens jeg siger "Nope." Pludselig løber han op imod mig. Jeg ser forbløffende på ham. Da han kommer helt op til mig, ligger han mig over skuldern og løber ud i vandet med mig. "Jonataaaaaan!" råber jeg. Pludselig møder min spinkle krop med det is kolde vand. Det er VOLD koldt! Og jeg kommer også HELT under. Ikke med egen vilje. Det var Jonatan der kastede mig. Jeg kommer hurtigt op igen, imens jeg skriger. Jonatan begynder, typisk nok, at grine af mig. Hvilke også får mig til at grine. Pludselig dukker en person op på stranden, og vi bliver begge tavse. Jonatan kigger uforstående på personen. "Anders?" Spørg han. Jeg ser forbavset på ham. "Hvad.. øh.." Jonatan kan åbenbart ikke få mere ud end det. Mit hoved flakser imellem dem. Anders' ser rigtig såret ud. Men det giver jo ingen mening..? Han var jo sammen med hende den anden pige fra tidligere... Pludselig begynder han at løbe. Vi stiller os forskrækket op. Jeg kan mærke det begynder at svig bag mine øjne. Nej Rosa! Han var ikke som du troede! Glem ham! Han har ingen grund til at være ked af det! Så vi lader ham løbe væk, indtil man ikke kan se ham mere i horisonten...

Jeg vrider min hættetrøje en gang til, men sukker da den ikke bliver tør. Surprise Rosa! Vi vender os for at gå hen til bus-stop-stedet, da jeg jer noget på jorden som ikke plejer at være der. Et par solbriller. Anders' solbriller. "Kommer du Rosa?" Kalder Jonatan pludselig, da han er kommet langt foran mig. "Kommer!" Svare jeg, snupper hurtigt solbrillerne og løber efter ham.

Jeg ligger solbrillerne på mit skrivebord, og sætter mig ned for at studere dem. (Billede😝👆🏼). Skal jeg aflevere dem tilbage til ham? Eller skal jeg bare smide dem ud? Eller skal jeg sælge dem? I don't know. Hvad gør jeg med dem? Jeg sukker og forlader skrivebordet. Derefter går jeg ind til mit klaver og begynder at spille...

~~~~~~~~~~~~~~~~~
Halløjsa alle jer fantastiske læsere derude!😱
Så er jeg tilbage med et nyt kapitel🤣
Og ja, først skrev jeg noget af dette på computeren, men er så gået over til min mobil😝
Hvorfor tror i at Anders blev ked af det??🤔
Og tror i at det kommer noget imellem Jonatan og Rosa??🤔
Skriv det!😲
Elsker at læse jeres kommentarer!😘
Elsker elsker ELSKER det!😍
Nå, bye👋🏼

-Maja/Lamaen🤓