The fake smile

Kapitel 3️⃣4️⃣

Sort...

Det er det eneste...

Men langsomt kommer nogle nuancer frem for mine øjne...

Jeg begynder at kunne lygte...

Jeg begynder at kunne høre...

Høre stemmer...

Én velkendt...

Og én fremmed...

Fodskridt...

En dør der lukker blidt...

Pludselig begynder jeg at kunne mærke følelser...

Udenpå...

Men også indeni...

For ikke nok med at den ulidelige smerte rammer mig for anden gang...

Det gør mindst lige så ondt indeni...

For jeg ved hvad dette vil ende med...

Jeg åbner øjnene med et sæt. Min krop ryster og jeg får et chok da en maskine ved siden af mig siger en bib-lyd. Og endnu et da en person tager min hånd. Jeg vender forskrækket mit hoved mod personen, og mine øjne mødes med et par flotte, flotte, men velkendte øjne. Jeg ånder lettet ud. "Anders." Siger jeg, men bliver overrasket over hvor hæs min stemme er. Han smiler bare til mig. "Hør," begynder han lidt efter, "lægerne har fortalt mig det vi mest frygter." Jeg nikker stille og langsomt. "Og..." han sukker. "Vi har bestemt at du skal begraves..." en tåre forlader hans øje. Jeg tager roligt min hånd hen og tørre den væk. "Men jeg skal spille trompet til den!" Siger han glad. "Skal du?!" Udbryder jeg stolt. Han nikker ivrigt. "Jeg har øvet mig i al hemmelighed!"
"Har du?!"
"Ja! I virkeligheden var det til nær jeg ville fri til dig..."
"Fri til dig?" Udbryder jeg og griner. Han smiler. "Ved du godt at jeg elsker dig højere end noget andet?" Spørger han. "Jeg elsker dig højere." Han klemmer min hånd. Maskinen begynder at bibe langsommere. Mine øjenlåg begynder at blive tunge. "Jeg elsker dig højest..."

~~~~~~~~~~~~
Halløj!😝
Meget lille kapitel, i know😂
Der er kun 1 kapitel tilbage!!!!😱
Hvad er der af spørgsmål...🤔
I don't know🤷🏽‍♀️
I slipper for et spørgsmål denne gang!😘
Tak for 900 visninger!🔥
Ses!🍕

-Maja/Lamaen🐶