Marcus' synsvinkel
Idag var det Mandag..
endnu en dag i skole WUHU.. nej..
Jeg prøvede stadig at finde en måde at møde Emma på igen, men alle de planer jeg havde haft var blevet spoleret.
Jeg havde spurgt far om vi kunne tage derhen men jeg fik selfølgelig en klart 'nej'. Martinus gad heller ikke tage med, så.. min eneste chance var dog selv at tage derhen.
Men, jeg ved ikke helt hvad jeg skulle gøre."Marcus! Jeg går nu!"
Jeg sukkede og skyndte mig ud til Martinus, som stod i gangen.
"Jeg kommer nu" mumlede jeg opgivende og tog mine sko på.
Jeg snuppede min jakke, og lukkede døren bag mig. Emma var allerede løbet op til Martinus som gik nogen meter foran mig.
Årh.. Emma. Det navn. Kan i se hvad jeg mener? Hun poppede hele tiden op i mine tanker.Vi kom op til skolen, og Alexander kom med det samme over til mig.
"Hey Mac" smilede han og gav mig hurtigt en 'bro kram'.
Vi gik snakkende ind i klassen, mens alle's øjne var rettet mod os.
"Hvorfor kigger alle sådan?" Hviskede jeg spørgende til ham, uden at fjerne blikket fra klassen.
"I don't know, måske syntes de at du ser godt ud idag" grinede han og slog blidt til min arm. Jeg trak på skuldrene og gik ned til min plads.
Dagen sneglede sig af sted, mens Emma blev ved med at være i mine tanker.
"Marcus? Høre du overhoved efter?" Spurgte Maja surt. Jeg blev vendt ud af mine tanker, og opdagede at Maja var igang med at fortælle et eller andet.
Vi havde lige fået frikvarter og mig, Alexander, Johannes, Maja, Martinus, Helena og Gry sad nede ved mit bord.
De er forresten mine bedstevenner Ahah!
"Øhm'.. j-ja, eller.. nej. Måske?" Svaret jeg forvirret og kiggede rundt.
Alles blikke blev sat på mig igen, og jeg anede ikke hvorfor.
"Marcus. Hvorfor har du været så mærkelig den sidste uge?" Spurgte Helena, og løftede det ene øjenbryn.
Jeg kiggede med det samme hen på Tinus, som nikkede. Jeg smilede blidt til ham, og kiggede hen på de andre igen.
"Ehm.. der er denne her pige" mumlede jeg lavt, og ventede bare på de skulle grine men. Ingen sagde noget. De sad bare med helt overraskede ansigter. Som om de havde set en spøgelse eller noget.
"Hvem? Er hun pæn?"
"Emma."
Deres ansigtsudtryk ændret sig til spørgende og forvirret.
"Emma? Hvem Emma?" Spurgte Alexander, og lænede sig tilbage i kontorstolen han sad i.
Jeg begyndte lige så stille at fortælle hele historien om mig og Emma.
Jeg havde brug for at fortælle nogen om det, udover Martinus, far og mor.
"Waow" Sagde de i kor, og kiggede stadig overrasket på mig.
Jeg smilede skævt og med det samme ringede klokken. Tak. Du reddede mig lige for et akavet moment.~Om aftenen~
Jeg sad her igen. I min seng, og kedede mig. Martinus tog hjem til Johannes tidligere, så jeg havde intet at lave.
"Marcus søde! Kommer du ikke ned?!" Råbte mor som højst sandsynligt, stod i køkkenet.
Jeg rejste mig hurtigt fra sengen, og gik lige så hurtigt ned til dem.
Som jeg havde gættet, stod de alle sammen nede i køkkenet.
"Hej Marcus!" Sagde Emma glad, og sprang op i mine arme.
Hvis i ikke havde gættet det, havde jeg ikke lige været så meget sammen med de andre. Kun Tinus.
"Halløj" Sagde jeg og smilede til hende. Vi satte os i sofaen, efter lidt tid.Emma's synsvinkel
"Se her!" Sagde Olivia, og stak sin telefon helt op i mit hoved.
Jeg blinkede et par gange med øjnene, og tog fat i den.
Billederne og videoerne fra den gang hvor, Marcus løb hen til mig i lufthavnen og krammede mig, blev stadig ved med at blive spredt over hele nettet.
"Det er altså et gammelt billede" svaret jeg lidt irriteret, men det var ikke meningen.
"I know, men se kommentarerne."
Jeg kiggede nede under billede og så de var bombarderet med kommentere.
'Omg! De ville være så søde sammen!'
'Jeg shipper dem<3'
'Han fortjener mig!'
'Hvem er den pige?'
'@EmmaSaarup02'
'Sødt!'
'Ville ønske hun var mig:)'
'Er hun fan?'
'Kender de hinanden?<3'
Alle de spørgsmål og kommentarer kørte rundt nede i kommentarfeltet.
Jeg kiggede chokeret på pigerne men et smil bredte sig på mine læber.
Når jeg tænker over det.
Ville vi måske være... ret søde sammen.
•••
____________
NYT AFSNIT + SYV DAGE TIL JUL
~Liv <33
YOU ARE READING
Wrong number? || Marcus & Martinus
FanfictionÆndrer denne besked mit liv? Ændre dette træk mig? Hvad vil der kunne ske ved det? Jeg tog chancen og tog skidtet ud til virkeligheden. Ja det ændret alt, men på en god måde. Jeg blev et gladere menneske, og var sværere at nedbryde ligesom før. Men...