Wrong number? || Marcus & Martinus

31 || Marton 1/2

Marcus' synsvinkel
~En uge efter~

Endnu en uge er gået, hvor jeg bare har.. ja, kedet mig.
Endelig blev mig og Emma kærester, og så kan jeg ikke engang se hende.
Selvom vi skrev og snakkede sammen hver dag, var det bare ikke det samme.

*PLING*
Jeg tog min telefon op af min lomme og loggede ind på den.
'Kom hjem til mig klokken 19!' Stod der i SMS'en fra Alex. Jeg trak på skuldrene, og sendte bare en thumbs up tilbage.
Hvad skulle jeg dog?
Martinus kom med det samme brasende ind på værelset, og smilede stort.
"Skal du med over til Alex senere?" Spurgte han, mens hans smil ikke falmende det mindste.
"Jep." Svaret jeg og halv grinet.

~Klokken 19~
Mig og Tinus gik på vejen mod Alex's hus. Han boede fem huse fra os, og allerede da vi trådte ud fra vores hus kunne vi høre en høj bas.
Martinus kiggede mærkeligt på mig, og jeg trak bare på skuldrene.
Var det en fest, han ville have os med til?

Vi bankede på døren da vi kom der ned, men ingen åbnede. Musikken var så høj, at jeg ikke engang selv kunne høre da jeg bankede på døren.
Martinus trak ned i håndtaget, og åbnede hurtigt døren.
Et syn af halv fulde unge mennesker, alkohol, vilde danse, og sved mødte mine øjne.
Alex fik øje på os, og kom med det samme her hen.
"Hva' så drenge. Er i klar på at feste?" Spurgte han og lavede nogen mærkelige fagter med armene.
Selvom mig og Tinus jo havde lovet far ikke at drikke før vi var 23, eller noget i den stil, svaret vi begge to ja.
Egenlig tænkte jeg slet ikke over vores regel med det, men bare på at tænke på noget andet. Jeg havde jo været lidt nede på det sidste, begrund af Emma.

Vi gik med ham ind i stuen, og hen til spisebordet hvor en masse alkohol stod.
Han rakte os to glas, og vi tog imod dem. Inden jeg havde set mig om var Martinus allerede ude på danse gulvet og fyrre den af. Typisk ham.
Jeg kiggede lidt rundt, og kunne ikke kende nogen af de andre der var her.
Kun Tinus og Alex.
Jeg tog en tår af glasset, og WOW den smagte godt.
Jeg lavede store øjne, og bundede resten.

Der var gået lidt tid og jeg kunne godt mærke jeg ikke var helt ved mig selv.
Egenlig anede jeg ikke helt hvad jeg lavede.
Jeg blinkede et par gange med øjnene, og fandt ud af at jeg sad i en sofa.
Tre piger sad over for mig, og Alex på den ene side af mig, og en dreng på den anden.
"Okay, Mac. S, P eller K?" Spurgte drengen, jeg ikke kendte navnet på.
"K?" Svaret jeg, næsten som en spørgsmål. Hvordan kendte drengen overhoved mit navn? Når Fuck det!
"Kys med Emily." Svaret drengen stolt, og blinkede over til den ene af pigerne.
Jeg tænkte slet ikke, og slet ikke da mine læber pludselig lå på hendes.
Ikke engang den mindste tanke fløj igennem mit hoved.
Det var som om det var helt tomt.
Pludselig opfattede jeg alt hvad der skete. Min hjerne blev normal igen, og jeg følte mig ikke spor fuld.
Da jeg opdagede at vores læber stadig var smeltet sammen, trak jeg mig hurtigt.
"Godt Mac. Din tur." Sagde Alex, men jeg kunne ikke bevæge mig.
Jeg havde lige kysset en anden, der ikke var Emma.
Nej nej nej nej nej! Jeg tog mig til hoved og styrtet op af sofaen.
"Hvad skal du?" Spurgte pigen jeg lige havde kysset med, forvirret.
"Det var forkert." Svaret jeg og kiggede rundt, men jeg kunne ikke se Tinus. Han var fuldstændig væk.
Far ved jo ikke engang vi er her! Hvad skal jeg gøre?
"Hvad var forkert?" Spurgte pigen igen.
"At kysse med dig." Svaret jeg uden at kigge på hende overhoved.
"Hvorfor det?" Spurgte hun, og havde pludselig en flabet men fræk, toneleje.
"Jeg kan virkelig ikke." Sagde jeg og begyndte at løbe. Jeg ved ikke helt hvor jeg løb hen, men jeg kom ind i en stor tomt værelse.
Det eneste der var her, var en pige der stod ovre ved vinduet og kiggede ud mod mørket.
"Ved du hvor Martinus er?" Spurgte jeg, og pigen vendte sig om.
Hun havde et uskyldigt blik i ansigtet, men alligevel ikke.
"Nej." Svaret hun og gik hen imod mig.
"Okay." Jeg løb ud af værelset igen.
Jeg ville virkelig gerne hjem nu, men jeg kunne jo ikke tage hjem uden Martinus.
"Martinus!" Råbte jeg, men ikke høj nok til at overdøve musikken.
Jeg sukkede, og gik hen mod højterne.
Jeg rev alle stik ud der overhoved var, og tilsidst stoppede musikken endelig.
Alle kiggede irriteret, og spørgende om mod mig.
"Martinus!" Kaldte jeg igen og, Tinus trådte ud fra menneske mængden.
Han havde et fjoget ansigtsudtryk.
"Hva' så?" Spurgte han, og grinede.
"Kom." Sagde jeg og smed de ledninger jeg havde i hænderne.
Han kiggede spørgende på mig, men jeg trak ham bare ud i gangen.
"Hvorfor går vi allerede?" Spurgte han og lød helt trist.
"Fordi jeg-.. kom nu bare." Sagde jeg, og en følelse af skam, og fortrydelse boblede inde i mig.
Hvordan kunne jeg bare kysse en anden?
•••
____________
Marton nu!