Wrong number? || Marcus & Martinus

8 || Meet & great

"Er i klar?" Spurgte Sofie, da vi kom ud fra selve salen.
Vi var på vej ned til Meet & great stedet.
Jeg kendte overhoved ikke det her sted, men det så ud til at Olivia gjorde.
Hun fulgte os alle sammen med ned til en kø, hvor der stod nogen andre.

Marcus:
Hey Emma!
Hvor er du?<33

Mig:
Står i kø lige nu!:)

Marcus:
Så ses vi jo snart<3
Glæder mig sygt meget;))

Og med den besked slukkede jeg min telefon igen.
"Hvad skrev han?" Spurgte Freya. Pigerne havde efterhånden vundet sig til, at Marcus hele tiden skrev Ahah!
"Bare hvor jeg var." Svaret jeg og grinede. Mit hjerte sad helt oppe i min hals, og jeg var virkelig nervøs.
"Ej piger?! Vi skal fucking møde Marcus og Martinus!" Skreg Olivia, og alle andre i køen begyndte at skrige.
Jeg rystede bare grinene på hoved, og lagde min telefon i lommen.
Jeg skulle faktisk møde Marcus og Martinus. Men.. jeg glædede mig nok på en anden måde end de andre piger.
De skulle jo møde deres 'idoler' og jeg skulle møde mine bedstevenner, kan man vidst godt kalde dem.
Eller rettere sagt: den dreng der skrev forkert og hans tvillingebror.
Dørene åbnede, og alle styrtede ind.
Eller.. de fleste. Jeg gjorde ikke. Det ville være alt for mærkeligt. Hvad ville de ikke tænkte hvis jeg kom spurtene der ind og overfaldte dem i et kram ligesom alle de andre?
Jeg gik stille, sammen med Freya som jeg havde taget fat i. De andre var allerede inde.
"Kom nu Emma." Brokkede Freya sig.
"Vi har da nok tid." Svaret jeg og slap hende.
"Kom så!" Råbte hun efter mig, da hun allerede var løbet op til de store sorte døre.
Jeg sukkede og løb op til hende.
Vi gik sammen ind i rummet og så alle var samlet.
De stod i en klump, med Marcus og Martinus foran dem og tog billeder.
Jeg kunne nu, ikke få øjnene fra Marcus igen. Jeg blev faktisk virkelig nervøs nu.
Hvad skulle jeg sige hvis han vendte sig om?
Øhm'.. jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv.
"Hej." Lød en bekendt stemme bag mig, da jeg havde vendt mig. Jeg kiggede bagud, og så ham stå ligeforan mig.
Var han ægte? Mødte jeg ham faktisk nu?
"Hejsa." Svaret jeg og smilede venligt til ham.
Inden jeg vidste af det, havde han trukket mig ind i et tæt kram som jeg hurtigt gengældte.
Jeg stod lige nu og krammet med ham den tilfældige der skrev forkert.
Vi trak os samtidig lidt efter, og der mødte jeg de pæneste, dybe, chokolade brune øjne. Wow! Altså virkelig: WOW!
"Hvor er du dig smuk." Sagde Marcus pludselig, men holdt sig til munden lige efter. Jeg grinte bare af ham.
"Jamen tak tak, og i lige måde." Svaret jeg og smilede.
"Tusind tak prinsesse." Grinede han og bukkede foran mig.
Jeg grinede endnu mere af ham nu.
Han stillede sig ordenligt op igen, og smilede stort, og det smittet hurtigt af på mig.
"Så?? Øhm'.." Sagde jeg og vidste seriøst ikke hvad jeg skulle sige.
Jeg syntes det var ret Akavet for han blev bare ved med at stirre ind i mine øjne.
"Hey Emma." Sagde en stemme pludseligt bag ham. Til min store overraskelse var det jo selfølgelig Martinus. Tak Tinus! Du reddede lige mig, for den akavet stilhed!
"Hej Tinus." Svaret jeg og gav ham et hurtigt kram da han kom her over.
Freya, Sofie og Olivia stod bare og smilede bag drengene og lavede kysse lyde, og alt muligt. Jeg rullede øjne af dem og grinede.
"Så er der 5 minutter tilbage!" Råbte en vagt som stod ovre i den ene side.
Tinus sagde farvel til mig, og gik over til de andre igen mens Marcus blev stående.
"Ej.. kun 5 minutter." Klagede han, men smilede samtidig.
"Ja.. det er pænt nederen." Svaret jeg og smilede tilbage.
"Du er egenlig ret flot." Fløj det ud af min mund. Ej hvad sagde jeg lige!
Værste tidspunkt at tænke højt på!
"Tak Smukke, det var også det jeg sagde om dig før." Grinede han, og krammet mig. Jeg gengældte krammet, og kom måske til at sniffe lidt til ham aha!
Han duftede bare så MEGA godt!
"Emma?" Spurgte han så og trak sig fra krammet.
Jeg kiggede ham i øjnene og nikkede.
"Hvor bor du egenlig.. altså her i Oslo?" Spurgte han så, og smilede. Ufff! Det smil fejlede heller ikke noget. Ej!
Emma! Stop nu! Han er bare... en ven?
"Ti minutter her fra." Svaret jeg og kom til at grine lidt. Igen vidste jeg ikke hvorfor?
"Men, jeg kan ikke sige farvel nu." Sagde Marcus så og trak mig ind i et kæmpe kram jeg gengældte med det samme.
"Bare rolig, vi kan jo bare mødes igen." Svaret jeg beroligne, og kunne næsten mærke Marcus smil.
Det overraskede mig rigtig meget, da han kyssede mig på kinden. Han trak sig fra krammet og smilede stort.
"Hvornår?" Spurgte han så, uden at fjerne blikket fra mig.
"Det ved jeg ikke? Når du kan." Svaret jeg og smilede tilbage til ham.
"Imorgen?" Spurgte han så. Jeg nikkede, og vi aftalte et tidspunkt.
"Så er tiden gået!" Råbte den samme vagt som før, og drengene blev fulgt ud af en anden dør.
Marcus vinkede til mig inden han forsvandt ud af døren.
Olivia begyndte pludselig at skrige.
"Hvorfor skriger du?" Grinede jeg.
"Marcus kyssede dig på kinden!" Råbte hun og hoppede.
"Gjorde han?" Spurgte Freya og lavede store øjne. Jeg nikkede.
"OMG! VORES BEDSTEVENINDE ER BLEVET KYSSET AF MARCUS!" Råbte Sofie og hoppede også nu.
"Der er ikke noget i det." Forsikret jeg, men de troede ikke på det.
"Jo der var så!" Sagde Olivia bestemt. Jeg rystede på hoved samtidig med jeg grinede. Der var jo sikkert ikke noget i det? Måske var han var ved at falde, og kom til det?
                               •••
                _____________
Nyt kapitel WUHUU!
Og.. TAAK! 1K læsere! Tusind, Tusind, Tusind, Tusind, Tusind tak:)
Det betyde så meget!
Der vil snart komme et Marton ud, som jeg lovede men der vil lige gå lidt tid, da jeg lige skal have ide'en til det Ahah!
~Liv