Wrong number? || Marcus & Martinus

7 || Koncerten.

*BIB BIB BIB!*
Seriøst! Lige nu? Jeg slog hårdt hånden ned i min iPhone 7, og satte mig op. Shit det er koldt. Jeg snurrede dynen rundt om mig og rejste mig op.
Selfølgelig skal man da stå op klokken 5:30 om lørdagen. Ja det er jo helt normalt for mig #not.
Jeg gik over til min kommode.
Nej! Nu skulle jeg smide min dyne.
Jeg tog den stille af, og kunne mærke kulden stikke ind i mig.
Nej, ligemeget. Jeg tog dynen op igen, og fandt bare noget tøj. Vent! Jeg skulle jo møde Marcus!
Så kunne jeg da ikke have det her på.
Jeg smed det ned igen, og stod i lang tid og roede efter noget.
Jeg fandt endelig en lyserød Ck bluse, og et par hvide jeans med huller. Ret basic, men det var jo ikke noget stort. Eller var det? Efter det lagde jeg bare noget neutralt makeup, og redte mit hår igennem.

Ingen i huset var stået op, så jeg listede langsomt ned af trappen. Jeg ville helst ikke vække nogen lige nu.
Jeg gik ud i køkkenet, snuppede en Capri-Sonne og et æble, og tog det med ud i gangen hvor jeg tog mine Adidas superstar og denim jakke på.
Jeg tog en bid af mit æble, og lagde min telefon i min taske sammen med juicen. Jeg gik langsomt ud af døren, og lukkede den stille bag mig. Jeg låste den, og gik så mod bussen.

Jeg var lige stået af ved spektrum, og skyndte mig over til køen. Wow, der stod egenlig allerede ret mange.
Jeg spottede Sofie og Freya stå som nummer to i køen. Jeg løb over til dem, mens en masse piger brokkede sig over jeg sprang dem over Ahah!
"Hej!" Sagde de glade da de så mig.
De havde tegnet 'M'er i hele hoved og trøjer på med drengenes tegn.
"Halløj." Svaret jeg og krammede dem kort.
"Olivia er lige på toilettet, hun kommer om lidt." Sagde Sofie fordi jeg kiggede lidt forvirret rundt. Jeg nikkede bare som svar.
Jeg var faktisk ret nervøs. Jeg skulle møde min bedsteven for første gang.
Eller det tror jeg da han er?
Måske er han helt anerledes i virkeligheden? Både på den gode eller dårlige måde?
Jeg tog en dyb indånding, men stoppede halvvejs da min telefon brummede.
"Uh! Marcus skriver." Hvinede Freya. Jeg rullede grinede øjne af hende, og tog min mobil op. Ja, hun gættede rigtigt.

Marcus:
Wow, du er smuk!<3

Mig:
Hvorfor tror du det?:D

Marcus:
Kan se dig! Damn!<33

Mig:
Hvor er du da?<3

Marcus:
Uhh! Kan ikke afsløre noget! Glæd dig til showet<3;))

Ej hvor creepy! Han kunne bare stå og glo på mig, mens jeg ikke kunne se ham.
"Hvad skrev han?" Spurgte Olivia?
Jeg kiggede til min højre side og så hun stod og kiggede med.
"Jamen Hej Livi." Grinede jeg og krammede hende hurtigt.

Marcus:
Nurh!!!<3

Mig:
Hvad?<33

Marcus:
Det er ret sødt at du krammer
din veninde:))

Ej! Står han bare og stirre på mig.
Jeg kiggede op, og så en skygge bag et sort glas.
Skyggen vinkede. Jeg vinkede tilbage.

Marcus:
Du så mig;))

Mig:
Jep! Eller.. jeg så kun din skygge<3

Marcus:
Same same;)<3

"DØRENE BLIVER ÅBNET OM 5 MINUTTER!" Råbte en mørk stemme pludselig. Jeg kiggede op fra min telefon da alle begyndte at skrige.
"Er du klar Emma?" Spurgte Sofie og tog min hånd.
"Til hvad?" Spurgte jeg forvirret og kiggede rundt. Jeg følte mig lidt som en outsider fordi jeg jo ikke var fan aha!
"Til du skal møde Marcus.. og Martinus." Grinede Freya og tøvede lidt med Kanin Tinus navn aha.
"Altså.-" Nået jeg at sige før alle skreg igen. De forreste i køen begyndte at løbe. Olivia og Freya tog fat i mine hænder mens Sofie tog fat i Freya.
De trak mig med ind, til en kæmpe sal.
Woaw! Der var godt nok mange stole!
De trak mig med helt op til scenen.
Jeg tror pigerne var ret glade nu.
Vi stod fucking tæt, så de kunne filme Ahah!
"Vi kom forrest!" Hvinede Olivia og klappede. "Ja!" Råbte både Sofie og Freya.
"Jaaa..." Sagde jeg tøvende.
De grinede bare af mig, og inden jeg viste af det var salen prop fyldt.

Noget musik startede, og folk begyndte at skrige.
Både Marcus og Martinus poppede op på to kæmpe billeder på storskærmen eller.. jeg fandt ud af at det var videoer da de begyndte at tælle ned.
Da de nået til '2' kom der røg, og de kom frem på scenen.
Jeg kunne med det samme ikke få øjnene fra Marcus.
Var han seriøst lige foran mig?
Det var ikke til at fatte!
De begyndte og synge, og det lød bestemt ikke dårligt!

Vi havde nu stået her i 10 minutter, og de var nået til 'Heartbeat' sagde de.
Ja jeg kendte ikke andre sange end 'girls' Ahah!
Der kom to stole ind på scenen og drengene satte sig.
De begyndte og synge og jeg fik øjenkontakt med Marcus.
Han holdt mine øjne fast. Det var som om, han havde låst dem og jeg ikke kunne andet end bare at stå stille og følge hans bevægelser. Han smilede, og det smittet af.
"So listen to my heartbeat beat beat. Saying do you love me me me!" Sang han og havde stadig fanget mine øjne.
Jeg følte det kun var os. På HELE jorden.
Som om alt om os forsvandt. Som om vi var de eneste der levede.
Jeg blev vendt ud af mine tanker da pigerne begyndte at ryste i mig.
Marcus smilede og brød øjenkontakten.
Jeg kiggede hen på dem og så de stor smilede.
"HAN SANG TIL DIG!" Råbte Sofie og hoppede. Jeg rystede bare på hoved.
Han sang da ikke til mig. Han sang bare imens vi kiggede på hinanden. Ikke andet end det!
•••
______________
Omg! Over 900 læsere! Taak:)
I er seriøst de bedste<3
Love you guys!
~Liv