Wrong number? || Marcus & Martinus

41 || Offentliggørelsen

Marcus' fingre var flettet godt ind i mine da vi gik ned af min vej, og mod stationen. Det var Mandag og Marcus skulle hjem om 30 minutter, og efter det skulle jeg i skole. For hvert skridt vi tog strammede han grebet om min hånd som om han spændte mere og mere. "Marcus, du brækker snart min hånd" grinede jeg og det fik ham med det samme til at slippe. "Undskyld" svaret han lavt, og trak hånden til sig. Jeg kiggede undrende på ham og så hans triste ansigt. Med det samme trak jeg fat i Marcus' arm, og stoppede op. Han kiggede forskrækket på mig, men med det samme trak jeg ham ind i et kram. "Ikke vær' så trist." Et snøft kom fra ham, men han var hurtig til at sige: "Det er da også koldt idag." Det fik et smil frem på mine læber. Det var den Marcus jeg kendte. "For helvede." Han grinede lavmælt, og trak sig fra krammet. "Jeg skal nå et tog." Han tørrede stille sine øjne for tåre, som jeg lige kunne ane. Græd han virkelig? Jeg smilede blidt til ham og svang min arm om hans ryg og hvilede mit hoved op af hans skulder. "Emma. Du ved godt jeg virkelig kommer til at savne dig, ikke?" "Jo. Jo det ved jeg, og Marcus. Ved du også jeg virkelig kommer til at savne dig." Han gav min skulder et klem, og smilede stille til mig.
"HEJ EMMA!" Jeg kiggede hurtigt bagud og så Clara stå længere nede af vejen. En panik bredte sig i mig, da jeg kom i tanke om hun var fan af Marcus. Og ikke mindst Martinus. "Eh.. HEJ!" Hun smilede stort og satte i løb her op. Marcus kiggede uforstående på mig da jeg lavede store øjne. "Hva' nu?" "Hun er fan" "Oh.." var det eneste han nåede at sige før et skrig lød. "OMG! MARCUS?!" En klump dannede sig i maven på mig, da jeg så hendes hop og tåre. "Vent.." Hun stoppede bredt op og kiggede nedladende på mig. Som om hun ikke kendte mig, og jeg bare var en random person. "Hvordan.. jeg mener.. Emma?" Hun rynkede brynene mens et lille dræberblik undslap hendes øjne. Det var det her jeg frygtede. Selvom mig og Clara ikke altid var sammen, var vi stadig veninder og det her undrede mig. Marcus klemmede igen min skulder. "Jep. Emma. Min kæreste." Mit hjerte hoppede et slag over, og min krop stivnede. Skulle vi allerede fortælle det til hele verden? Lille Emma fra Oslo, var kærester med superstjernen Marcus fra Marcus og Martinus? "Hvad?!" Hun lød helt målløs, mens hendes øjne lyste af vrede. Var det sådan her alle ville regere? Hade Marcus og jeg, fordi vi godt kunne lig hinanden? "Emma?" Nu kiggede hun såret på mig mens hendes arme slaskede ned af siden på hende, helt opgivende. "Hvordan kunne du gøre det?" Hun knyttede hårdt hænderne og kiggede ondt på mig igen. Klumpen i min mave voksede kun. Hun gik surt den modsatte vej af os, og stødte hårdt sin skulder ind i min så jeg med en hurtig bevægelse faldt ned på jorden, inden Marcus nåede at opfatte det. Tårerne samlede sig i min øjenkrog mens jeg forsigtigt rejste mig op. "Undskyld" sagde Marcus stille og kiggede med det samme blik på mig. "For hvad?" Jeg børstede jorden fra mine bukser og tørrede min næse. "Det var ikke meningen din veninde skulle blive så sur" "Marcus, det er ikke din skyld." Han sukkede dybt og tog fat i min hånd igen. "Ti minutter til jeg ikke er her mere" "Iiih, ikke mind mig om det." Han smilede undskyldende inden vi gik videre mod stationen. Det moment med Clara før blev dog ved med at sidde fast i mit hoved.

Toget trillede langsomt ind over skinderne. "Emma?" Jeg rettet blikket mod en trist Marcus. "Vi ses ikke?" Tårerne kom som regnvejr frem i mine øjne igen. Med det samme omfavnede jeg ham, mens tankerne kørte rundt i hoved på mig. "Selvfølgelig." Jeg kunne mærke hans blide smil inden han slap mig og jeg trak mig tilbage. "Kan du huske det?" spurgte han og kiggede rundt på parronen. "Huske hvad?" "Det var her vi blev kærester." Jeg smilede ved tanken og kyssede hurtigt hans bløde læber. "Og det er det bedste, der længe er sket" svaret jeg og kiggede mod toget hvor folk var igang med at gå ind. "Du må nok også til at tage afsted." Han nikkede svagt og smilede trist, inden han greb fast i mig og trak mig ind til ham. "Jeg elsker dig" "Jeg elsker også dig."
•••
_____________
Nyt afsnit! Tak for 47k læsere ((;