Wrong number? || Marcus & Martinus

10 || Havnen?!

Vi havde nu ligget her i en halv time, og havde bare ligget og snakket.
Det var faktisk ret hyggeligt, bare at ligge her i en kasse sammen med Marcus, Ahah!
"Skal vi prøve at komme op?" Spurgte han, efter vi var stoppet med at grine, over hans dårlige joke.
"Jep." Svaret jeg og satte mig så godt op man nu kan i en kasse.
"På tre. 1.. 2.." Startet han, og kiggede på mig.
"3!" Sagde vi samtidig, og skubbede begge to op i den. Den sagde en klik lyd, og låget sprang op.
Marcus var lige ved at falde ud af kassen af chok, og WOW det så sjovt ud. Jeg fik grine flip,  og det fik også ham til at grine. Jeg trillede ud af kassen, og lå lige nu og rullede rundt på gulvet Ahah!

Vi havde lige fundet noget tøj så man ikke kunne se at det var Marcus.
Det blev til et par store solbriller, og en stor hottie som helt sikkert var tre numre for stor hehe.
"Ej jeg ser godt ud var." Grinede han, og poseret foran det store spejl som hang på den ellers nøgne væg.
"Ja helt vildt." Grinede jeg ironisk. Han kiggede fornærmet på mig, men grinede så også.
"Kom." Sagde jeg og tog hans hånd. Han smilede, og fulgte bare med mig.
Vi kom ud til hovedindgangen hvor de sure vagter stadig stod.
Marcus åbnede døren, mens han stadig holdt min hånd i et fast greb.
"Og hvad skal i så?" Spurgte den ene og kiggede surt ned på os. De var sådan.. ret høje aha!
"Et hemmeligt sted." Svaret jeg og trak Marcus med mig, men de hev fat i ham.
"Ikke med Marcus uden vagter." Sagde den anden og kiggede flabet på mig.
"Man kan jo ikke kende mig." Svaret Marcus irriteret, og vred sig ud af deres greb.
"Som du vil, men vi går bare diskret bag jer." Sagde den anden, og skubbede Marcus over til mig. Jeg smilede, da han tog min hånd igen.
"Hvor skal vi så hen?" Spurgte han, og kiggede på mig.
"Det for du at se." Smilede jeg hemmelighedsfuldt.

Vi kom ned i gå-gaden, med vagterne der gik lidt bag os. Det var ret irriterende de hele tiden skulle følge efter os..
Folk stirret lidt ekstra på den Marcus de ikke kunne kende, da vi gik forbi dem.
Hver gang flækkede vi begge to af grin.
Det var ret vildt, at mine veninders idol gik her alene med mig? Er det bare mig der tænker det? Jeg har altid hørt fra andre at Marcus og Tinus var.. sådan mega snobbede, men det er de bare overhoved ikke.
De er bare nogen helt normale teenagedrenge, der måske lever deres liv.. lidt anerledes Ahah!

Vi kom til en sidevej, og jeg trak Marcus med ned af den.
Vi kom ned til togstationen, og vi fandt hurtigt vores tog. Eller.. jeg gjorde Marcus fulgte bare med.
"Ej Emma? Hvor skal vi hen?" Spurgte Marcus så og sukkede.
"Ja? Vi er der om lidt." Svaret jeg og grinede. Folk i toget stirret underligt på mig, da jeg bare sad og grinede.
"Emma, folk stirre." Hviskede Marcus, men flækkede også af grin.
Jeg tror aldrig jeg har grint så meget, når jeg har været sammen med nogen.
"Næste stop 'operatunnelen'." Sagde en lys stemme over højtalerne.
Jeg rejste mig op, og det samme gjorde Marcus. Vi havde stadig sammen flettede hænder, så han fulgte sådan set bare med mig Ahah!
Toget stoppede og vi stod af. Sammen med vagterne..
Vi gik snakkende og grinende hele vejen ned til Rådhuspladsen, hvor vi stoppede.
"Er det her?" Spurgte Marcus så. Jeg kiggede på ham og rystede på hoved.
"Er det langt væk?" Spurgte han, og smilede.
"Nej, vi er der næsten." Grinede jeg og trak ham med over vejen, ned til Honørbryggen.
Vi kom helt ned ved vandet, men vi var der ikke helt endnu.
"Så." Sagde jeg og pegede mod vandet.
"Ville du vise mig en sø?" Spurgte han og grinede.
"Nej dumme. Det her er havnen, til Danmark." Svaret jeg og grinede.
"Til Danmark?" Spurgte han, og kiggede nøje efter.
"Ja!" Sagde jeg glad, og gik over til en bænk.
"Er det Danmark?" Spurgte han og pegede ud over vandet.
Jeg skulle beherske mig ret meget for ikke at grine.
"Nej, det er Bleikøya." Svaret jeg, og sagde et lille støn for ikke at grine.
"Bleikø' hva'?" Spurgte Marcus forvirret og kunne godt se jeg var ved at dø af grin.
"Bleikøya. En lille ø her i Norge." Svaret jeg, og mit grin stilnede roligt af.
Han nikkede forstående.
Han rykkede sig tættere på mig, men jeg holdt bare mit blik ud mod vandet.
Vi sad nu helt op af hinanden.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg lagde automatisk mit hoved på hans skulder.
Jeg kunne NÆSTEN mærke hans smil.
Han lagde sit hoved på mit, og sin varme hånd på mit lår.
Der skød en mærkelig følelse igennem mig. Det føltes både rart, men også mærkeligt. Jeg forstod det ikke helt. Den følelse havde jeg aldrig haft før?
•••
______________
Uh! Hvad tror i der sker?
Tak for næsten 2K allerede! Det betyder så meget!
~L I V!