Marcus' synsvinkel
Jeg tog stille mine sko på, og svingede min taske op på ryggen.
Jeg listede lydløst hen til døren og åbnede den forsigtigt.
Det var svært at se noget, da der stadig var helt mørk da klokken 4 om natten.
Jeg lukkede langsomt døren bag mig, og låste den lydløst.
Efter det skyndte jeg mig at løbe væk fra huset og ned til busstopstedet.
Nu skulle jeg bare vente ti minutter og så var jeg på vej mod Oslo. Til Emma.Bussen kom, jeg bippede mit rejsekort ind og satte mig ned bagerst.
Martinus var den eneste der vidste hvad jeg havde gang i lige nu, og han var også den der dækkede over mig. Men, løgn og Tinus? Ja, det vidste jeg ikke om var et særlig godt team.Jeg kom ned til togstationen, og skyndte mig ned til toget mod Oslo.
Jeg hev hætten fra hoddien op over hoved, og kiggede ned i jorden hele vejen.
Jeg vidste godt dette ikke var særligt sikkert, men jeg skulle bare se Emma igen.
Jeg gjorde som mor sagde. Jeg fulgte mit hjerte.
"Marcus Gunnarsen, bedes henvendes til information."
Sagde en stemme over højtalerne.
Fuck! Martinus lovede at dække over mig. Seriøst. Dejlig bror jeg har mig..
jeg bed mig hårdt i læben og løb mod toget.
Jeg kom der over, og skyndte mig ind.
Jeg fandt en ledig plads i den bagerste vogn, og lukkede mine øjne men blev afbrudt af endnu en stemme der sagde:
"Denne meddelelse bliver uddelt i alle toge. Marcus Gunnarsen bedes henvendes til information."
Jeg sukkede let, kiggede ned i jorden mens jeg trak hætten længere ind over mit hoved.
Min mobil brummede langsomt nede i min lomme og jeg tog den hurtigt op.
Det var far der ringede, og det fik mig til at sukke igen.
Jeg slukkede min telefon og lænede mig tilbage.
Nu skulle de her 12 en halv time bare overstås.~tolv en halv time efter~
Toget stansede blidt op, og jeg sprang op af sædet.
Klokken var halv seks, og jeg var virkelig træt men, nu skulle jeg se Emma.
Jeg havde intet aftalt med hende, men jeg havde egenlig ikke haft tid.Jeg skyndte mig ud, og igen blev der sagt det samme som før.
Var jeg seriøst efterlyst over alt, i Norge?
Jeg kiggede ned i jorden, og begyndte at løbe ud fra stationen, mens stemmen blev ved med at gentage den samme efterlysning om mig hele tiden.
Jeg kom ud til busserne og hoppede på det første mod 'Markveien' som Emma boede på.
Jeg bippede mi rejsekort ind igen, uden at kigge op. Ingen skulle se mig, det ville bare være dumt. For fanden Marcus, hvad havde du roede dig ud i?
Åh nej. Hvad vil far ikke sige når jeg kommer hjem igen? Ej, det vil jeg slet ikke tænke på. Hver glad Marcus. Du skal se FREAKING Emma! Du er i samme by som hende.
Jeg løb glad ned til et sæde bagerst i bussen igen og satte mig smilende ned.
Jeg skal se EMMA!Emma's synsvinkel
Ingen beskeder.
Jeg havde siddet med min telefon i hånden hele eftermiddagen og ventet på Marcus skrev. Måske var jeg blevet lidt 'afhængig' af at han skrev.
Han plejede jo altid at skrive bare en eller anden besked i løbet af dagen. Eller i det mindste ringet.
Men, han havde ikke engang været på snap. Der var noget mystisk ved det.
Jeg sukkede og tændte tv'et.
Jeg sad btw nede i stuen Ahah.
Jeg zappet lidt igennem alle kanalerne da en, tog min opmærksomhed.
'Den verdenskendte Marcus Gunnarsen, fra pop gruppen Marcus og Martinus, blev sidst set i Tirsdags i hans hjem by 'Trofors'. Han har været væk i en dag, og ingen ved hvor han er.'
Jeg kiggede med store øjne på skærmen. Er Marcus blevet væk? Hvad?! Nej! Det kan ikke passe!
Jeg sprang op fra sofaen, og uden jeg vidste af det var jeg allerede ude af døren.
Jeg kiggede lidt rundt, og besluttede mig for at prøve at ringe til ham denne gang.
Jeg tog min telefon op af lommen, og hastede med at finde Marcus' nummer frem.
Den blev ved med at ringe, men ingen tog den. Nej nej nej nej nej Marcus. Er du blevet kidnappet?
Tårnede fyldte mine øjne op, og jeg begyndte at løbe ned af vejen med sløret syn på grund af mine tåre overfylde øjne.
Jeg ved ikke hvor jeg løb hen, men mine ben førte mig.
Jeg kiggede ned i jorden, mens tårnede løb ned af mine kinder. Marcus er blevet kidnappet. Marcus er blevet kidnappet. Marcus er blevet kidnappet.•••
______________
Glædelig juuuul <33 Tak for alle jer der læser meeeed! Luv u!
~Liv
BINABASA MO ANG
Wrong number? || Marcus & Martinus
FanfictionÆndrer denne besked mit liv? Ændre dette træk mig? Hvad vil der kunne ske ved det? Jeg tog chancen og tog skidtet ud til virkeligheden. Ja det ændret alt, men på en god måde. Jeg blev et gladere menneske, og var sværere at nedbryde ligesom før. Men...