Wrong number? || Marcus & Martinus

12 || Er det et Farvel?

Emmas synsvinkel

"Emma?.." Brokkede en stemme sig.
Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og så pigerne stå foran mig.
"Hvad?" Spurgte jeg træt, og gned mig i øjnene.
"Klokken er halv otte! Vi skal i skole!" Sagde Freya og grinede.
"Neej.. ikke skole." Klaget jeg, men satte mig dog alligevel op.
"Endnu værre er at Marcus og Martinus tager hjem idag." Mumlede Sofie, og snuppede sin tand børste.
"Hvad?! Tager de hjem idag?" Spurgte jeg forvirret. Jeg havde helt glemt det!
"Ja, det er ret nederen, MEN.." Svaret Olivia hemmelighedsfuldt.
"Vi kan lige nå hen til lufthaven, når de rejser." Sagde hun glad, og smilede.
Jeg nikkede og gik hen til min kommode. Pigerne havde allerede tøj på, typisk dem.
Jeg fandt et par hvide jeans, og en grå Adidas T-Shirt.

(Mit outfit^)
Jeg lagde hurtigt en let makeup, og satte mit hår op i en stram høj hestehale.
*BLING!*
Jeg kiggede over på min telefon.
"Marcus." Grinede de allesammen. Det sagde de hver gang min mobil sagde en lyd, ligemeget hvilken det var.
Jeg grinede, og gik over til den.

Marcus:
Godmorgen Søde!
Sovet godt?:)
Kommer du og siger farvel senere?<33

Mig:
Godmorgen!
Jep, dig?;))
Ja, mig og mine veninder kommer over til lufthaven<3

Marcus:
Jep har sovet skønt, ved tanken om du var i samme by som mig:))
Fedt! Glæder mig til at se dig<33

"Wow han flirter!" Grinede Olivia, som havde sat sig ved siden af mig.
Jeg læste beskeden igen, og JA! Det gjorde han faktisk ret meget ahah!
"Ja faktisk." Grinede jeg, og rejste mig op fra sengen. Jeg pakkede hurtigt min taske og så var vi dem der var smuttet.

[Skipper den kedelige skole dag over!]

Dagen gik som den plejede.
Kedelige lektier, kedelige lære, sjove frikvartere, og en Marcus der spammer en Ahah!

Vi var lige nu på vej hjem.. Eller ikke helt. Vi skulle forbi lufthaven, og lige sige 'farvel' til drengene.
"Kom så!" Råbte Sofie grinede efter mig, da jeg gik ret langsomt.
Jeg havde egenlig ikke lyst til at sige Farvel til dem.
Jeg HADER at sige farvel til folk, og jeg ved allerede hvor svært det bliver nu.
"Emma come on!" Råbte Freya så, men begyndte så at løbe igen. Der havde jeg allermest lyst til at vende om, og gå hjem igen, men Olivia tog fat i mig og trak mig med ind. Altid hende der bakker mig op, når de andre vil noget jeg ikke vil men lige nu ville hun også, så det var åbenbart min pligt at følge med.
På en måde ville jeg jo gerne nå at sige farvel, får vi mødes nok ikke lige forløb i men på den anden side, så tør jeg næsten ikke. Tænk hvis jeg GRÆDER!
Selvom det er første gang jeg har mødt dem, så har jeg jo sådan set kendt dem i over to måneder, og det er nok til at så mig til at græde. Tror jeg?
Altså, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grædt, men det kan jeg måske efter denne her dag?

Vi kom ind på en stor bred gang, og fulgte bare efter Sofie der tit er her.
Hun rejser nemlig tit, til de varme lande når hendes forældre syntes der er for koldt her i Norge. Og så er der mig.
Jeg har kun været i Spanien og USA en gang. Ellers har jeg været på ski ferie i bjergene, men ellers ikke andet.
Mine forældre er ikke særlig tit hjemme, nok også derfor vi næsten aldrig rejser.
Emil er altid til fester med hans åndssvage venner. De skal altid råbe: "Damn!", "Hotnes!" Eller "Fucking smuk søster du har dig bro."
Det er bare alt for meget. Altså, derfor holder jeg mig til mine piger veninder ahah! Og så Marcus og Martinus. Mine nye bedstevenner. Alle andre drenge venner jeg har haft, har enten prøvede at kysse mig, blive min kæreste eller flyttet skole. Jeg havde engang to bedste venner som hed, Tobias og Marius men de flyttede skole.
De andre har ellers været ligeså åndssvage som Emil's mærkelige venner.
                            •••

"Der er de!" Råbte en pige der stod ved siden af os, forrest.
Jeg rettet blikket mod døren, og så de flabet vagter komme ud. Selfølgelig var det da dem Ahah!
Marcus og Martinus kom til syne bag dem, og alle begyndte at skrige.
Av mine øre! Hvordan kunne nogen piger få deres stemmer så lyse?
Marcus gik med blikket mod os.. ja? 'Fans'? Nej. Jeg var jo ikke en fan, men ihvertfald os her ude ah!
Han gik med øjnene og søgte efter et eller andet. Jeg nær studeret ham ret meget, end til han fangede mine øjne.
Jeg følte jeg lavede hovedspring i dem, og seriøst druknede.
Han smilede stort, og løb her over. Alle begyndte at skrige da han kom her over.
Jeg smilede igen, mens vagterne styrtede over til ham.
"Marcus kom." Sagde den ene og tog fat i ham.
"To sekunder." Svaret han og tog min  hånd. Den anden vagt sukkede, og holdt de andre piger væk. Jeg tror godt de vidste hvad han mente aha!
Han lagde armene om mig, og hans varme krop ramte min. Jeg snoede mine arme om hans nakke og gengældte krammet.
"Jeg vil ikke sige farvel." Hviskede han i mit øre så jeg fik kuldegysninger.
"Jeg håber ikke det her er et farvel." Hviskede jeg tilbage, og lukkede mine øjne. Det her måtte ikke være et farvel.
"Jeg gir ikke slip." Grinede han, men hviskede stadig.
"Så bliv her." Hviskede jeg tilbage. Han trykkede mig længere ind til ham.
"MARCUS KOM SÅ!" Råbte Martinus og grinede.
"Jeg forlader dig ikke." Hviskede han, og krammede mig hårede.
"Det tror jeg skam heller ikke du gør." Grinede jeg og gav hans ryk et klem.
"MARCUS NU!" Råbte Martinus så og blinkede til mig. Jeg grinede, og skulle til at slippe Marcus da han trak mig længere ind til ham.
"Marcus du bliver nødt til at gå." Svaret jeg, og lagde mine arme langs min side.
"Jeg vil ikke gå." Sagde han og klemmede mig en sidste gang inden han slap mig.
"Farvel." Sagde han, og tog min hånd.
"Farvel." Svaret jeg og gav hans hånd et tryk. Han smilede trist, og gik langsomt bag ud. Tilsidst slap han min hånd og vinkede.
"FARVEL!" Råbte Tinus og vinkede, mens fansene begyndte at skrige. Jeg grinede bare og vinkede tilbage til ham.
De smuttede ud af en anden dør og lukkede den bag sig.
                   Var de nu væk?
                              •••
                 ___________
Nyt kapitel! Uh? Hvornår tror i de ses igen?<33
~Liv:)