Wrong number? || Marcus & Martinus

14 || Flirtene Marcus!

'Jeg gav op'. Og med den slutning slukkede jeg min computer. Nu var jeg endelig færdig med min norsk opgave!
Klokken var halv to om natten, og vi skulle aflevere den idag.
Jeg startede på den her for en time siden, da jeg fuldstændig havde glemt vi havde den for. Men Fuck nu det, jeg er færdig nu.
Jeg stillede min MacBook ned på gulvet og sukkede. Jeg orkede ikke idræts dag, imorgen! Og slet ikke når vi skulle dyste mod andre skoler.
Jeg er sådan 'okay' til idræt, men.. jeg hader sådan nogen HELE dage hvor vi bare skal være aktive.
Jeg sukkede endnu en gang, og krøb under min dyne.
Nu måtte jeg bare vente på det kan blive morgen og jeg kan få overstået min fremlæggelse.
Endnu et stort suk, slap ud af min mund og jeg tog dynen over hoved.
Jeg kunne godt bruge et kram, af den Marcus der ikke er i Oslo mere:(
Vi er faktisk ret tætte, selvom vi 'kun' har mødtes en gang aha!
*PLING!*
Nej telefon! Ikke væk mine forældre og Emil!
Jeg listede over til den, og så at Marcus havde skrevet. Sover den dreng aldrig? Ahah!

Marcus:
Har brug for DIIG!<3

Jeg smilede for mig selv og kastede mig hen i sengen, og puttet mig under dynen.

Mig:
I lige måde tror jeg?;)
Hvorfor skriver du det nu?<3

Marcus:
Du forstår virkelig ikke hvor meget jeg savner dig!<33

Mig:
Jeg savner også dig rigtig meget<3

Marcus:
Emma?<3333

Mig:
Marcus??;)

Marcus:
Jeg kan seriøst ikke sove!
Jeg tænker hele tiden på dig, og det får mig til at savne dig endnu mere:(<3

Mig:
Ej Marcus dog!
Jeg savner virkelig også diig!<3
Tænker også på dig:)

Marcus:
Du betyder meget!;))<3

Han virker sådan... ja.. meget flirtene lige nu.
Pludselig ringede min telefon.
Omg! MOBIL IKKE VÆK HUSET!
Jeg gik sådan lidt i panik, og tog den hurtigt.
"Heej Emma!" Sagde en glad Marcus.
"Hejsa." Svaret jeg ret stille.
"Hvorfor så stille?" Spurgte han og lød lige så glad.
"Min familie sover, så vil ikke vække dem." Grinede jeg lavt, men MEGET akavet.
"Ups! Dårlig tidspunkt at ringe så." Sagde han og grinede også.
"Nej nej. Bare vi snakker stille." Svaret jeg og smilede for mig selv.
"Hvad er klokken hos dig?" Spurgte han så. Jeg begyndte at grine ret meget.
"EMMA!" Råbte en sur stemme inde fra Emil's værelse. Ups!
"Hvad?" Spurgte Marcus forvirret, men grinede også lidt.
"Klokken er vel det sammen hos mig, som hos dig." Grinede jeg, og tyssede på mig selv.
"Når ja? Ej hvor er jeg dum." Grinede han, og det udviklet sig hurtigt til et grine flip.
Pludselig åbnede døren til mit værelse, og en pige jeg ikke havde set før stod der.
"Ej ups, forkert værelse." Sagde hun og lukkede igen. Okay det var mærkeligt. Hvem var det og hvad lavede hun i vores hus?
"Marcus?" Spurgte jeg stille.
"Jaer?" Svaret han, og stoppede hurtigt med at grine.
"En eller anden pige har lige været inde på mit værelse." Sagde jeg, og blev faktisk lidt bange, men begyndte at grine lidt.
"Var det ikke en af dine veninder?" Spurgte han, og han lød til ikke at tage det seriøst.
"Nej slet ikke. Jeg har aldrig set hende før." Svaret jeg og rejste mig fra sengen.
"Jeg går lige ind til Emil." Fortsatte jeg.
"Jeg bliver hos dig." Svaret han. Nurh sødt!
"Tak." Svaret jeg kort, og listede hen til Emil's dør.
Jeg åbnede den forsigtigt, og mødte et syn jeg ikke behøvede at se.
Emil stå og rå snave denne der pige.
"Emma!" Sagde han vredt og kiggede truende på mig.
"Ups! Forkert værelse." Efterligende jeg og løb ind til mig selv igen.
"Hvad var det?" Spurgte Marcus grinede.
"Min bror stå og rå snave med hende pigen." Grinede jeg og kastede mig i sengen.
"Så hun var en af hans chicks?" Grinede han og jeg kunne høre et kæmpe brag.
Jeg fik et sygo chok og tabte min telefon.
"Hvad skete der?" Spurgte Marcus bekymret, da jeg samlede telefonen op igen.
"Jeg tror det tortener." Svaret jeg og kiggede ud af vinduet.
Endnu et brag lød, men det kom ikke udefra.
"Nej det tortener ikke." Fortsatte jeg og gik hen til min ene væg.
"Hvad er det så?" Spurgte han, og grinede lidt.
"I don't know." Grinede jeg, og lagde øret op imod væggen.
Endnu et brag kom der inde fra, og nu vidste jeg hvad det var.
"Ad ad ad." Udbrød jeg og hoppede tilbage i min seng.
"Hvad?" Grinede han højt.
"Emil og hende der har.. ja.. ad." Svaret jeg og fik kuldegysninger bare af tanken.
Marcus begyndte at grine endnu højere nu, og det lød virkelig sjovt så jeg begyndte også at grine.
Jeg tror hele huset var vågne nu Ahah!
"Har i værelse ved siden af hinanden?" Fremstammede han imellem sine grin.
"Ja." Sagde jeg kort, og grinede videre.
Han grinede nu endnu højere, og det fik også mig til at gøre det.
Resten af Natten snakkede, flirtede og grinede vi bare en hel del, mens jeg prøvede at ignorere hvad de lavede inde ved siden af.
***
Mere? <3
~LIV!