12|| Venner igen?

264 5 0
                                    

Hvad skulle jeg sige?
-
Jeg smilte bare til hende med et fake smil og lod hende gå.
Jeg stod lidt og tænkte over hvad der lige var sket der.
Jeg var dybt inde i mit eget hoved da jeg hørte døren åbne og Marcus kom ind.
Jeg kiggede mærkeligt på ham.
Jessica: "Marcus? Det her er pige toilettet."
Marcus: "Jeg skal tale med dig."
Jeg gik med ham ud, heldigvis var toilettet på en anden gang så de andre kunne ikke se os.
Vi gik hen på en af de tomme gange hvor der aldrig var nogle, vi gik sådan lidt ind til siden hvor at der var en sofa.
Marcus: "Det der, der skete igår Jess..."
Jeg kiggede lidt ned i jorden og kunne mærke at jeg rødmede.
Jessica: "Jeg ved det, vi skulle ikke have gjordt det..."
Han tog sin hånd hen ved min hage og tog mit ansigt op så jeg kiggede på ham.
Marcus: "Det synes jeg at vi skulle.."
Han smilede lidt.
Vent? Så han ville faktisk gerne?
Jessica: "A hva'?"
Han grinte en smule.
Marcus: "Da jeg for første gang kom ind i klassen syntes jeg at du var den pæneste og du så også ud som den sødeste..."
Han holdt en pause.

Marcus: "Da jeg så at dig og Martinus havde det sjovt sammen begyndte jeg at miste lidt håbet igen, jeg turde ikke rigtig tale til dig..."
Han smilte lidt ned i jorden og grinte en smule.
Marcus: "Da festen kom tænkte jeg at jeg skulle tage mig sammen.
Jeg ledte efter dig, men fandt dig med Martinus... jeg spillede bare glad men altså... du ved... så jeg tog min chance ved at følge efter dig hjem... og nu er vi her."
Han kiggede igen op på mig.
Jeg var måske lidt mundlam.
Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige.
Fuck han var cute egentlig.
Jeg tænkte ikke over mine handlinger så jeg kyssede ham bare i stedet.
(Btw de sidder i sofaen, hvis i ikke vidste det aha)
Jeg kunne mærke et smil imellem kysset.
Jeg trak mig og kiggede ham i øjenene.
Jeg blev tabt, igen i de øjne.
Jeg smilte til ham og rødmede.

Der var bare et spørgsmål jeg havde, kunne Martinus så godt lide mig?
Jessica: "Kan Martinus lide mig?"
Hans ansigt ændrede sig til et lidt mere trist ansigt.
Marcus: "Han syntes du var sød.."
Marcus: "Han fortalte da at han var glad for dig.. så ja..?"
Jeg er da glad for at han kan lide mig.
Jeg kan også godt lide ham...
Eller vent hvad?
Kan jeg det?
Marcus er bare lidt mere for mig.
Han begyndte igen.
Marcus: "Jeg ved godt at vi ikke lige har haft chancen for at kende hinanden så godt... så ville lige høre om vi skulle være sammen idag?"
Jessica: "Self, så kan vi også komme lidt tættere på hinanden efter det der skete hehe."
Hans smil kom tilbage.

Vi gik tilbage til vores grupper mellem noget mellemrum og så, så jeg...

Summer LoveDonde viven las historias. Descúbrelo ahora