Summer Love

30|| Vågen

Marcus: "Jeg ved det ikke."
Hans stemme lød meget bekymret.
Jeg kiggede over mod sengen hvor at Martinus lå.
Han sov, han drømte sikkert en god drøm.
Dem jeg aldrig kan drømme igen...
Jessica: "Sophia?"
Han sukkede.
Marcus: "Hun er væk... politiet leder men nogle siger at hun er taget til et andet land."
Endelig er der ikke nogen Sophia.
Jeg satte mig over på en stol der var ved siden ad sengen hvor at Martinus lå.
Han sov.
Han havde nok fået det beroligende medicin som jeg også fik.
Jessica: "Hvor lang tid har du været her?"
Hans ansigt viste at han tænkte.
Marcus: "1 time..?"
Jeg nikkede som et okay.
Jeg lagde min hånd på Martinus' hånd og klemte lidt.
Jessica: "Det skal nok gå."
Hviskede jeg til ham.
Marcus sad med lukkede øjne, han sov sikkert.

1 time senere.
Jeg vågnede ved at nogen gled sin hånd over mit hår.
Jeg så op.
Martinus lå og smilte til mig.
Jeg smilede tilbage, jeg kiggede på et ur som var oppe på væggen.
2:00 om natten.
Jeg må indrømme at han så træt ud alligevel.
Jessica: "Har du det godt?"
Martinus: "Jeg har haft det bedre."
Vi grinte lidt.
Martinus: "Ved du hvad det skete?"
Jeg rystede på hovedet.
Jessica: "Kun at vi blev fundet og at Sophia ikke kommer i vejen længere."
Martinus nikkede over mod Marcus.
Martinus: "Hvornår kom han?"
Jeg grinte lidt og kiggede med i jorden.
Jessica: "Han har været her i længere tid end mig, jeg brød ud fra mit rum."
Han lavede store øjne og grinte.
Jeg lænede mig over mod han og kyssede ham.
Han kyssede tilbage.
Jeg trak mig da jeg hørte et 'host' fra Marcus, som var vågnet.
Marcus: "Find et rum."
Jeg rullede øjne.
Jessica: "Jeg går ud og tager noget vand, jeg komme om lidt."
Jeg smilte til Martinus og gik ud af døren.

Jeg fandt en vandautomat lidt længere nede af gangen, der var stadig ikke rigtig nogen læger.
Jeg var næsten henne ved automaten/beholderen da jeg blev skubbet ind mod væggen og en krop stod presset mod min.
Mit hovede var vendt til den ene retning så det gjorde ret ondt i min kind og bare hele siden af mit hovede.
Jeg kunne ikke se hvem det var.
Jessica: "Gå væk!"
Personen pressede bare sin krop mere mod min.
Jessica: "Stop!"
Der kom ikke engang nogle læger.
Jeg var ret fortabt nu....
-
TUSINDE TAL FOR 1k!!!