Summer Love

33|| Ødelagt

Jeg ved ikke hvor længe det havde varet.
Jeg ved ikke hvad klokken er, jeg ved kun at jeg ikke kan se ham i øjenene igen.
Jeg lægger livløs på gulvet inde i rummet.
Han er gået, jeg kan ikke huske hvornår, men det er vidst ikke lang tid siden.
Kan Martinus ikke bare ikke komme nu og rede mig, så vi kan flygte fra verden, OG Marcus.
Jeg tog mig sammen og rejste mig op og tog mit tøj på.
Jeg gik langsomt ud af rummet.
Der var nu flere læger på gangen, kunne de ikke have været der for lidt tid siden?
Jeg prøvede at gå den vej jeg var kommet fra.
Jeg har aldrig følt mig så hul indeni og jeg lagde heller ikke mærke til at Martinus kom løbende mod mig.
Jeg fik et chok da han løb hen og krammede mig.
Martinus: "Er du okay?!"
Han var meget bekymret.

Jeg havde lyst til at sige, nej, nej jeg var lige blevet voldtaget af din tvillingebror og følte mig død og havde ikke lyst til noget og følte mig tom.
Jessica: "Jeg har det fint."
Sagde jeg koldt.
Martinus: "Nej! Ik lyv."
Jeg kiggede ikke engang op på ham selvom han prøvede at få øjenkontakt.
Jessica: "Jeg vil gerne hjem nu."
Han stod lidt og kiggede, han ventede sikkert på noget mere.
Vidste han ikke om det der var sket?
Martinus: "Er du sikker på om du ikke vil tale om noget?"
Jeg kiggede endelig op på ham.
Jeg tog den første og mest falske smilende maske på og sagde.
Jessica: "Ja."
Han tog min hånd og vi gik hen af gangen på vej ud endelig.
Det fik jeg desværre sagt lidt hurtigt.
Jeg så at Marcus kom gående mod os.
Jeg frøs.
Jeg stoppede brat op og stirrede direkte på ham.
Martinus: "Jess? Er du okay?"
Marcus var kommet hen til os.
Marcus: "Han har det sikkert fint. Ikke også Jess?"
Han kiggede over på mig.
Jeg kiggede direkte ned i jorden og nikkede mens mine tåre pressede på.

Marcus: "Hvor er i egentlig på vej hen?"
Martinus: "Hjem."
Sagde han som om at alt var normalt. Eller det var det jo også for ham.
Vi gik ned af gangen igen.
Marcus gik ved siden af mig og Martinus på den anden side af mig.
Jeg kunne mærke at marcus' hånd var på min røv.
Jeg trak vejret hurtigt og prøvede at holde tårnede inde.
Men jeg måtte bare sige det.
Jessica: "Stop!"
Skreg jeg næsten og vendte mig mod Marcus som så helt forskrækket ud.
Martinus: "Rolig Jess, hvad sker der?"
Alle mine tåre røg ud nu.
Jessica: "Han v——vold—voldtog mig."
Stammede jeg mens mit blik vendte sig mod Martinus, som så helt mundlam ud.