Summer Love

27|| Stjerner

1 time efter:
Vi sad i bilen på vej hjem.
Vi sad faktisk i stilhed, det var ikke fordi at det var akavet eller noget.
Det var bare efter det vi havde været igennem.
Stilhed.... og atter stilhed.
Eller der var faktisk kun bilen som kørte på motorvejen som der larmede.
Martinus valgte så at brude tavsheden.
Martinus: "Er du okay?"
Hans blik kiggede over på mig og så over på vejen igen.
Mit blik vendte også hen til ham.
Jessica: "Ja, jeg er bare ret træt..."
Der var nok 10 minutters kørsel endu.
Jeg vendte mit blik ud mod vejen igen.
Jeg kunne lige nøjagtig se i øjenkrogen at Martinus snart skulle til at sige noget fordi at han tog sine læber sammen og tænkte over et eller andet at sige.

Martinus: "Hvilken madret er sur og glad?"
Åh neeeeej... ikke sådan en plat joke vel?
Jeg smilte for mig selv og så over på ham.
Han så også ud som om at han var parat til at grine men han kiggede stadig ud mod vejen.
Jessica: "Nej."
Jeg vidste det godt men sagde det bare ikke.
Martinus: "Glasur."
Vi flækkede af grin begge to, det var jo ikke enegang en god joke.
Men det var jo det der gjorde den sjov.
Plus at jeg elskede når vi grinte sammen.
Jessica: "Du har de dårligste jokes jeg nogensinde har hørt."
Sagde jeg mens at jeg stadig grinte lidt.
Han kiggede hurtigt på mig kækt.
Martinus: "Men du elsker dem."
Jeg grinte og rullede øjne og kiggede så ud af vinduet.
Vi sad bare sådan resten af de 10 minutter der nu var tilbage af turen.
Vi sad og jokede lidt frem og tilbage.

Vi var endelig nået frem til mit hus.
Mine forældre var åbenbart kommet hjem.
Så vi listede bare op på mit værelse.
Vi lagde os i sengen og kiggede op i loftet.
Martinus: "Har du nogensinde prøvet at ligge udenfor på græsset og kigge op på stjernerne?"
Hans blik faldt over på mig.
Jeg vendte også mit blik over til ham.
Jessica: "Kom."
Jeg tig hans hånd og vi rejste os op.
Vi listede ned ad trappen og tog et tæppe med på vejen ud.
Vi lagde det udenfor i min have og lagde od så på det.
Vi kiggede op på himmelen med alle de mange stjerner.
Jessica: "Hvor mange tror du der er af stjerner?"
Han svarede ikke med samme, ham ventede lige et par sekunder.
Martinus: "Måske flere milliarder, og der kommer flere hver dag."
Han holdt en pause.
Martinus: "Jeg har i hvert fald fået en af de milliarder stjerne herned."
Han kiggede over på mig.
Jessica: "Awwwwe, jeg elsker dig."
Han lagde sig på siden og lænede sig over mig og kyssede mig.
Han trak sig, men jeg var hurtigere.
Jeg tog min ene hånd om hans nakke og fik ham ned til mig igen.
-
Sorry for lidt kedelig og kort part, det bliver bedre senere aha