Summer Love

34|| Dårlige minder

Martinus så bare på mig, og jeg så ned i jorden.
Han skulle til at sige noget men blev afbrudt af Marcus.
Marcus: "Hva' Fuck tror du at du laver Jess? Jeg har ikke engang rørt dig."
Mine tåre rullede endu mere ned ad mine kinder og jeg løftede mit blik op mod Martinus som nu kiggede på Marcus.
Martinus: "Er det sandt...?"
Han kiggede nu på mig.
Marcus: "Martinus! Du vil da hellere tro på din bror."
Martinus: "Jessica. Svar mig ærligt."
Jeg ville ikke ødelægge Martinus forhold med Marcus for det ville jo være sørgeligt for ham.
Men hvis jeg ikke siger det ved Marcus at jeg ikke vil sige det hvis at han gør det en anden gang.
Jeg holdt mine læber sammen og pressede mine øjne sammen.

Jeg tog en dyb indånding og sagde så.
Jessica: "Nej...."
Jeg åbnede mine øjne og tænkte over hvad jeg lige havde sagt.
Jeg kunne føle Marcus hånd på min skulder.
Martinus: "Hvorfor ville du sige sådan noget?"
Jeg kiggede op på ham, han så godt nok skuffet ud.
Jessica: "Jam...en."
Martinus: "Lad os bare komme hjem."
Han begyndte at gå ned af gangen igen.
Og så gik jeg efter ham og Marcus ved siden af mig.
Ligepludselig kunne jeg føle Marcus' ånde ved mit øre.
Marcus: "God pige."
Sagde han og trak sig igen.

Jeg var blevet afleveret derhjemme igen og mine forældre havde spurgt meget ind til det.
Og især mine pap søstre, Lisa og Katrine.
Lisa havde især spurt Indtil det med Marcus & Martinus siden at hun er den ældste og 'ved alt om drenge'.
Jeg sagde bare at jeg var træt.
Jeg lægger bare oppe på mit værelse med mine høretelefoner i og høre noget sørgeligt musik og alle de minder fra rummet kommer tilbage.
Jeg lægger puden over mit hovede og klemmer mine øjne sammen.
Jessica: "Få det til at stoppe."
Jeg siger det til mig selv mens at tårerne  kommer frem.
Min telefon brummede men, jeg blev ved med at lukke mine øjne.