32|| Rummet p.2

122 4 0
                                    

Mit hjerte bankede derud af.
Hans hænder var igen på min hofte og de gik længere ned.
De kom langt nok ned så at de kunne tage resten af mit undertøj af.
Så der stod jeg kun i bh op mod væggen og var ved at skrige så højt jeg kunne og kalde på Martinus.
Hvad ville det nytte? Intet.
Marcus: "Du skal ikke være bange."
Hviskede han og tog også resten af sit tøj af.
Marcus: "Der sker ikke noget."
Han lød lidt mere desperat nu, men han hviskede stadig.
Han rykkede sig helt tæt på mig så der ikke var noget mellemrum.
Eller kun mellem mit og hans hoved da mit var presset imod væggen.
Det føltes som om at mit hjerte skulle til at eksplodere, jeg har aldrig prøvet at det bankede så meget.
Mine tåre blev ved med at løbe ned ad mine kinder.

Jessica: "Marcus.... please..."
Jeg kunne lige få nogle ord ud af mig selvom jeg stammede.
Marcus: "Bare slap af."
Hans hænder kom igen op på min hofte og han pressede mig endu mere ind mod væggen.
Jeg kunne se lidt af ham i øjenkrogen.
Han bed sig i læben og kiggede ned.
Ligepludselig kunne jeg mærke ham inde i mit bagfra.
Han begyndte at stønne og jeg græd bare, jeg kunne ikke få flere ord ud af munden.
Han gjorde det hårdere og jeg havde ikke flere tåre i mig.
Jeg kunne ikke tale og heller ikke føle noget mere.
Det føltes som om at jeg allerede var død...

Summer LoveDonde viven las historias. Descúbrelo ahora