Summer Love

25|| God igen eller hvad?

Marcus stod og kiggede lidt på mig uden at sige noget.
Jessica: "Marcus?"
Marcus: "Kom nu bare!"
Han prøvede at hive mig ud men jeg blev stående så godt jeg kunne selvom det var svært.
Jessica: "Giv slip! Martinus SKAL med!"
Marcus: "Hvorfor er han så vigtig?! Du har mig!!"
Han stoppede lidt og fortrød hvad han sagde, han sagde jo på en måde at han var ligeglad med hans bror.
Jessica: "Du er ikke ovre mig! Jeg vidste det!!"
Jeg hev endelig mim arm væk og han kiggede ned i jorden.
Jessica: "Bare gå uden mig! Jeg går tilbage efter Martinus!"
Jessica: "Marcus vi kan stadig være venner... Vi kan bare ikke være mere end det."
Marcus: "Jeg ved det.... jeg ved ikke hvad der går af mig.."
Han kiggede ned i jorden og så trist ud.
Jessica: "Vil du hjælpe mig med at finde ham?"
Marcus: "Jeg ved hvor han er..."
Jeg kiggede underligt på ham, for hvordan kun e ham vide det.
Marcus: "Det hele var aftalt med Sophia, vi skulle kidnappe jer... Jeg fik dig og hun fik Martinus."
Han kiggede op på mig igen og så stadig trist ud.

Jessica: "Sket er sket Marcus..."
Jeg tog hans hånd og vi gik ind igen.
Han gik foran mig og førte an.
Vi stod i en gang og der var 3 døre.
Marcus: "Jeg ved ikke hvilken dør det er Jess.."
Jeg så lidt undrende på ham.
Marcus: "Vent prøv at hør."
Vi blev stille, vi kunne høre et par lyde inde fra det rum der var længst væk.
Jeg kiggede lidt bekymret over på Marcus.
Marcus: "Vil du gå først?"
Jeg kiggede usikkert over mod døren og gik tættere på døren.
Jeg tog forsigtigt i håndtaget, lyden blev højere og højere.
Jeg åbnede døren og så ind.
Jeg kunne se en seng hvor at Martinus var lænket fast til uden trøje på og at Sophia sad oven på ham kun i undertøj.
Han kiggede væk fra hende med lukkede øjne.
Sophias blik vendte sig over på mig og blev rigtig irriteret.
Sophia: "Argh! Gå ud!"
Martinus: "Gå væk Sophia!"
Han åbnede sine øjne og så over på mig.
Jeg kunne ikke gøre noget, jeg vidste ikke havd jeg skulle gøre.
Sophia kom hen mod mig.
Sophia: "Du skal altid blande dig i mine ting!"
Og så gjorde jeg det...
Jeg gav hende en ordentlig lussing.
Sophia: "ARGH!!!"
Hun skreg og tog sig på kinden og Marcus kom frem bag mig.
Sophia gik tilbage og satte sig på jorden.

Martinus: "Jessica!"
Han smilede over til mig.
Jeg smilede tilbage med et stort glædessmil og løb hen til ham og fandt nøglen til håndjernene han var bundet fast med.
Jeg krammede ham og han krammede mig tilbage.
Vagten: "Hvad sker der herinde?!"
Vagten stod i døren og kiggede på os med et lidt dræber agtigt blik.
Marcus stillede sig foran vagten.
Marcus: "Jeg tror bare at det er bedst hvis at du bare går."
Sagde han med en stemme jeg ikke helt kunne tyde.
Men ud af ingenting så fik vagten Marcus hånd lige i hovedet så han faldt bagover.
Marcus kiggede tilbage og smilede til os og vi nikkede som et tak.
Sophia: "I skal altid ødelægge det hele."
Sophia sad og græd på gulvet.
Jeg gik over til hende og satte mig ned.
Jessica: "Hvorfor betyder det så meget for dig at få Martinus?"
Sophia kiggede ned i jorden.
Sophia: "Jeg ved det ikke..."
Sophia: "Undskyld Jessie, jeg er virkelig ked af det. Jeg skal nok rette op på det nu."
Hun smilede lidt og så lidt bag mig.
Jeg nåede ikke at se helt tilbage for at se hvad det var før at jeg blev slået i hovedet og høre Martinus som sikkert også blev slået ned.
-
Uhhhhhh XDDD
Jeg ved virkelig ikke hvor langt jeg kan fortsætte denne historie Hahaah