5|| Opgaven part 2

328 7 0
                                        

Sophia: "vil du sidde her Martinus?"
Hun gav mig et blik jeg aldrig har set hende give mig før...
~
Hun gav mig et jeg-får-ham-før-dig blik (😈), hvorfor gør hun det?
Han satte sig ved siden af hende og hun lænede sig lidt hen mod ham, han så ud som om at han var ret ligeglad.
Jessica: "Skal vi begynde?"
Sophia: "Det her er keeeeedeligt!"
Hun siger aldrig sådan noget, vi plejer altid at være en af de første der er færdige med opgaven fordi at vi arbejder hurtigt uden at pive.
Jessica: "Hvad med at skrive om Jennifer Lawrence?"
Martinus: "God ide Jess."
Han smilte til mig og grinte lidt og jeg grinede lidt tilbage, jeg kiggede over på Sophia igen hun lavede dræber blikket til mig, hvad er der galt med hende?

Mig og Martinus begyndte at skrive og tale om ting og google på vores telefoner mens Sophia sad og tænkte over et eller andet.
Ud af ingenting bevægede hun sin hånd over Martinus' hånd som lå på bordet, han kiggede hurtigt ned og så lidt nervøs ud i hovedet men han sagde ikke noget.
Det er altså også lidt tarveligt at springe på den nye som ikke engang taler med hele klassen endu.
Jessica: "Sophia skal du ikke også skrive noget, vis kal jo alle fremlægge et eller andet." Sagde jeg og smilte til Martinus som blev mere rolig da hun rykkede sin hånd over til blyanten.

Sophia: "Kan vi lige tale sammen Jessi?"
Jessica: "Self sia" det gjorde mig lidt mere rolig at hub kaldte mig mig kælenavn.
Vi gik ud på toilettet (pige) og lige da vi kom ind og havde lukket til indgangen begyndte hun.
Sophia: "Hvad tror du at du laver?!"
Jessica: "Mig? Jeg springer da ikke på en af de nye drenge!"
Sophia: "Jeg fortalte at han var min og det bliver han!"
Jessica: "Det er synd for drengen, han kan da ikke allerede sige nej til alting, han kom igår!"
Sophia: "Du er sgu da bare jaloux."
Sagde hun og gav mig en ordentlig lussing, det gjorde mega ondt og jeg kiggede op på hende man kunne godt se at hun fortrød lidt men hun holdt masken og gik ud.

Et par tåre faldt ned af mine kinder, så meget for en dreng? Hvor langt til hun gå?
Jeg fik en snap fra Martinus:
M- Hvad sker der?
J- Ik noget...
M-Sophia kommer nu, hvor er du?
J- Skal lige have noget vand.
M- Ok
*afsluttet*
Jeg tog mig sammen og gik ud igen og så igen Sophia der havde hovedet på Martinus skulder, hun kiggede lidt væk da hun så jeg kom, Martinus så på mig og smilte.
Martinus: "Tror du ikke snart at vi er færdige med opgaven?"
Jessica: "Jo, vi har skrevet rimelig meget."
Sophia begyndte at snakke igen.
Sophia: "Hvornår kommer du til festen i aften Martinus?" Hun sagde det mens at hun bevægede sin hånd langs hans arm. Det gær min faktisk ret irriteret at se på det.
Martinus: "Hvornår skal man komme?"
Sophia: "Ved 9 tiden eller noget."
Martinus: "Okay, så kommer jeg der, hvad med dig Jess?"
Jessica: "Også ved 9 tiden tror jeg."

Ud af ingenting "Tabte" Sophia sin blyant over til mig og så trillede den ned på gulvet.
Sophia: "Ej, jessi kan du ikke lige tage den?"
Jeg nikkede svagt og rejste mig op og gik hen for at lede efter den jeg så den og tog den, da jeg vendte mig om igen sad Sophia på Martinus med at ben på hver side af ham.
Jeg kiggede lidt irriteret på dem og Jeg kunne godt se at Martinus prøvede at skubbe hende lidt væk.
Martinus: "Sophia, jeg er ikke intreseret... undskyld.."
Hun kiggede MEGA fornærmet men også trist på ham og skyndte sig at løbe væk.
Martinus: "Sophia undskyld!"
Råbte han efter hende.
Martinus: "Je..."
Jessica: "Sådan er hun bare idag..."

Summer LoveDonde viven las historias. Descúbrelo ahora