Summer Love

57|| i de 8 timer

Vores tøj er feminint, men ikke for meget. Så bliver det bare pinligt. Det er moderne. Men feminint. Viden blæser i hovedet og på vores begges kroppe. Den holder fast. Det er koldt. Det er sommer, men koldt. Vejen er ikke så lang enda. Vi kom fra Aris hus lidt bede ad gaden. Jeg har min hvide crop top og en sort nederdel med fishnets under.
Ari har en baby blå crop top på. Hun har en stram nederdel i samme farve som toppen. Hun er pæn. Hun er smuk. Meget smuk. Smukkere end mig.

Vi begynder at kunne høre en svag lyd af musik. Ingen af os taler. Vi er stille. Nyder hinandens selvskab. Hun virker fraværende. Måske har hun det dårligt. Dårligt efter vi næsten delte en hel falske vodka inden vi tog afsted. Jeg indrømmer at mit hoved dunker. Men hvis noget går galt idag, vil jeg nok ikke tage mig af det, hvis jeg er påvirket af det væske jeg drak.
Vi er næsten fremme. Festen er i fuld gang. Musikken er meget højere nu. Vi kan se nogle af dem fra årgangen stå udenfor. De er ikke normale. De er alt for påvirkede til at være dem selv.
Verden begynder at svinge. Døren står åben. Lugten af sved rammer os. Musikken overdøvet alt. Der er alt for mange mennesker. De fleste danser.

"Der er han." Ari prøver at viske det meget tæt til mig. "Hva?" Hun stiller sig helt tæt ved mig. Hendes ånde er mod mit øre. "Der er han." Hun nikker over mod et andet rum. TV-stuen tror jeg. Der sidder en gruppe derinde. Selfølgelig med Martinus. Og Marcus. De griner. Man kan se det i deres ansigter.
Ari tager min hånd. Vi går over mod stuen. Vi må skubbe os forbi alle menneskerne. De er ligeglade om de bliver skubbet fra den ene, til den anden side. Vi er luge uden for stuen. Det eneste der blockere for køkken-alrummet er en væg med en dør form. Vi går ind.
Øjne bliver sat på os. Inkl. M&M's. Der står to sofaer og to stole rundt om et glas bord. M'erne sidder i en sofa hver. Uden nogen snak går jeg hen Tim den sofa hvor Marcus sidder. Jeg måtte lave stirrekonkurrence med brunetten der sad ved siden af Marcus, for at få hendes plads. Ari satte sig på en af stolene.

Brunetten afbrød stilheden. Selvom der ikke rigtig var nogen stilhed. Musikken overdøvede stadig ret meget. "Sandhed eller konsekvens, Marcus." Han vendte sig blik mod brunetten, som jeg faktisk ikke kendte navnet på. "Konsekvens."
"1. Kys mig, 2. 5 minutter i himlen med Jess. 3. 5 minutter i himlen med mig."
Han kiggede nu på mig. Jeg spillede kostbar og så over på Ari i stedet for ham.
"Jeg vælger nummer 2. Den med Jessica." Han smilte et kækt smil til mig, da jeg vendte mine øjnene hen til ham. Jeg bliver nød til at gøre det, selvom Ari kan lide ham. Tankerne bliver nød til at forsvinde væk. Jeg nåede lige at drikke noget af glasset der stod på glas bordet. Brunetten kiggede meget bitchet på os da vi gik ud ad stuen og op ad trappen.
Han holdte min hånd. Jeg nåede lige at se, at Martinus kiggede på mig. Jeg kendte ikke det udtryk. Men han kiggede. Vi ledte efter et ledigt værelse. Nogle var optagede. Men ikke det for enden. Ikke det bagerste. Ikke vores rum

Han skubbede mig imod den lukkede dør der havde været åbnet for 1 minut siden. Vi kyssede og snavede kraftigt. Jeg tænker mig slet ikke om i det her øjeblik, er det her gået for vidt? Mine tanker forsvinder og jeg er tilbage ved døren og ham.
Han har presset sig så tæt på mig at ikke engang et papir kan kommer igennem. Den måde vi kysser er som en romantisk film hvor det hele ender med os sammen helt uden problemer. Han kysser mig ned ad halsen, mine tanker er igen over mig som en kæmpe mørk sky. Hvordan kan jeg gøre det mod hende. Hvordan skal jeg fortælle hende det?
Skyerne glider væk igen og jeg er tilbage.
Hans hænder som før var på døren er nu gledet ned på min hofte og det får mine hænder som slappede af på hans skuldre til at glider op i hans hår.
Jeg trækker vejret langsomt, men alligevel hurtigt.
Det hele sker næsten i slowmotion, men det sker jo i virkeligheden hurtigt.
Mine øjne har været lukkede det meste af tiden.
Jeg burde ikke nyde det her øjeblik, jeg burde hade det og skubbe ham væk. Vi er ikke skabt for hinanden, men i dette øjeblik føles det som om at det er ham jeg altid har skulle være sammen med.
Det er nok også fordi at vi har fået for meget alkohol. Vores ånde lugter sikker af ren sprit.
Men vi er begge ligeglade vi ville bare have hinanden.

Han får mig hen på sengen og skubber mig blidt ned på sengen og kysser mig så igen.
Jeg stopper ham ikke, og hvis alt det her er nogens skyld så er det min. Jeg valgte at drikke til festen og at være ved ham imens. Jeg har slet ikke lagt mærke til skyerne over mig. De kommer og går, ligsom drenge. Jeg mærker hans hænder ved min hvide crop top, han tager den af mig. Jeg er tilbage igen.
Jeg åbner øjnene igen og ham kigger i mine, og der ser jeg hvad jeg har rodet mig ud i.
Hans stemme taler til mig imens vi har øjen kontakt.
"Er du klar?"
"Bare fortsæt, Marcus."