Summer Love

14|| En anden...

Martinus: "Jeg ved med dig og Marcus."
~
Hvordan kunne ham vide det?
Jeg skulle lige til at spørge ham men læren kom ind.
Læren: "Today we have English and you are going to be in groups of two and it will be your classmate next to you."
Hvorfor er mit liv så uretfærdigt?!
Læren: "You need to do page 30 & 31."
Martinus: "Jeg tror at det er bedst hvis at vi sætter os ud."
Jeg nikkede og vi gik ud på gangen og satte os ved det bord vi altid sætter os ved.
Vi satte os og jeg måtte have nogle svar.
Jessica: "Martinus, der er ikke noget med mig og Marcus, ikke mere i hvert fald."
Jessica: "Det der skete til festen.. det betød faktisk noget for mig."
Han kiggede ned i bordet.
Martinus: "Jess... jeg var sammen med Sophia... Jeg fik for meget at drikke og jeg tog hjem til hende og min hjerne sagde at du ikke gad mig og det hele var bare helt væk."
Hvad.....? Har han været i seng med den bitch til Sophia?
Jessica: "Jeg troede faktisk at vi havde et eller andet Martinus. Men nej, der tog jeg fejl du er bare ligesom alle andre drenge i verden. Dem der finder en pige og bliver gode venner med dem og udnytter dem!"
Han kiggede såret op på mig.
Martinus: "Jess... jeg er ikke sådan.. det ved du godt."
Jessica: "Er du ikke sådan? Hvordan er du så Martinus? Har jeg ikke lige sagt det på den helt præcise måde det forgik på?"
Jeg rejste mig og løb ud af skolen.
Jeg løb ud på den tomme fodboldbane.

Hvordan kunne han gøre det imod mig?
Hvordan kunne jeg falde for ham?
Hvordan?!
Jeg sad og håbede på at han ville komme ud efter mig og måske prøve at forklare noget mere men nej.
Han er ligesom alle drenge...
Han er ligeglad med piger.
Jeg tog min telefon frem og kiggede lidt igennem min telefon.
Et billede fra sophias profil på Instagram kom op.
Hende og Martinus der grinte og havde et eller andet med en cute øjenkontakt.
Hun kunne jo godt lide Marcus.
Hvad er det jeg har gjordt verden siden at alt det her sker?
Jeg sad stadig ude på fodboldbanen og tænkte om han faktisk nogensinde kunne lide mig.
Eller om det bare var mig.
Min telefon brummede, jeg håbede på at det var Martinus.
/Tinusss/
M- Hvor er du?
Hvor er du? Først nu? Jeg har siddet her i måske 20 minutter.
Jeg åbnede beskeden.
/Tinusss/
M-Hvor er du?
J- På fodboldbanen..
M- Jeg skal tale med dig.
J- Kan du ikke bare skrive?
Hvis jeg skulle være ærlig havde jeg ikke brug for at han kom herud men bare kom med en forklaring måske.
M- Jeg kan godt lide Sophia tror jeg...
Det bare løgn. Det er simpelthen LØGN!
J- Selfølgelig kan du det. Alle kan jo lide hende ik? Jeg var jo ingenting kun en lille ekstra ven ik?
M- ...
J- Skal du så ikke hen og spørge hende om k? Så får du hende jo. Hende alle vil have ik?
M- Jessica hvorfor er du sådan.
J- Fordi jeg jo kan lide dig! Du opføre dig som om at det til festen aldrig skete!
M- Jess..
J- Jeg er færdig med at være sammen med dig Martinus, vi skal ikke tale igen.
/afsluttet/

Nej, jeg synes ikke selv at jeg overreagere.
Det er sgu da ham der er idioten.
Så får Marcus alligevel sin plads.
/Marcus/
J- Hey... Martinus kan lide Sophia.
M- Er du okay?
J- Idk, men du er den eneste der faktisk kan lide mig såeh, skal vi se om vi kan finde ud af noget.
M- Ja! Hvor er du?
J- Forboldbanen❤️
/Afsluttet/
Han var da lidt cute.
Han kom gående ud af døren og gik hen til mig.
Marcus: "Sørgeligt med Martinus."
Marcus: "Men du har mig."
Sagde han og smilte på en MEGA cute måde.
Jessica: "Jeg er rigtig glad for at have dig Maci."
Han smilte endu mere da Jeg kaldte ham Maci.
Jeg kunne ikke holde det ud mere, jeg kyssede ham, han er faktisk rigtig sød og cute, jeg kan måske godt overleve uden Martinus....
~
Eller kan Jessica det? Aha