Summer Love

21|| Aftalen p.2

Jeg åbnede døren og så Martinus stå udenfor døren med en rød rose, #cute!
Han tog et kig på mig.
Martinus: "Du ser.... øm.. smuk ud."
Han rødmede lidt.
Jeg grinte en smule.
Jessica: "Tak."
Han gav rosen til mig og jeg smilede til ham.
Martinus: "Du kan bare lade den være her hvis det er."
Jeg fandt hurtigt en vase, hældte vand i og satte rosen i.
Jeg gik ud til Martinus igen.
Martinus: "Skal vi gå?"
Sagde han med en fin stemme og vi grinte begge to.
Der holdt en Taxa udenfor, vi gik hen til den og Martinus åbnede døren for mig.
Jessica: "Tak."
Han satte sig over i den anden side af taxaen så vi sad ved siden af hinanden.
Chaufføren: "Hvor skal i hen?"
(Forstil dig at der er et sted ikke så langt væk som er ligesom centrum agtigt XD)
Martinus: "Til centrum."
Og så kørte vi afsted...

Vi havde siddet i taxaen i måske 10 minutter i lidt stilhed og så ligepludselig var vi der.
Martinus: "Her er fint."
Taxaen holdt ind til siden og Martinus betalte, selvom jeg sagde at jeg godt kunne.
Vi stod ud af taxaen og gik en af gaden.
Vi var ikke helt inde i centrum så der var ikke så mange mennesker.
Martinus førte vej hen til en restaurant.
Martinus: "Her."
Jeg smilede til ham og han smilede tilbage. (Hvor mange gange har jeg skrevet "smilet"? lol)
Vi gik ind i restauranten, og Martinus fik en dame til at vise os hen til vores bord.
Det var et bord lidt længere væk fra de andre, så mig og Martinus kunne have lidt "kvalitets" tid aha. Idk.
Jessica: "Nånå, har du gjordt så meget ud af det?"
Martinus: "Jeaaar måskeee."
Sagde han lidt langtrækkende.
Vi grinte lidt.
Der kom en dame og tog imod vores bestilling.
Martinus: "Jeg skal faktisk tale med dig om noget..."
Han blev list seriøs og det gjorde mit lidt bekymret.

Jessica: "Hvad sker der?"
Martinus: "Jeg kan lide en pige..."
Jeg blev lidt mundlam, jeg troede ellers at mig og Martinus måske havde... nej.
Nej selvfølgelig ikke... Vi er jo bare venner.
Martinus: "Jeg kan bare ikke få det sagt."
Martinus: "Grunden til at vi tog herhen var faktisk fordi at hun er her.."
Jeg kiggede rundt.
Jessica: "Hvor?"
Martinus: "Jeg vil ikke have at du stirre."
Jeg grinte lidt, det var den joke vi havde ovre i skolen på hans første dag.
Martinus: "Hvad skal jeg sige til hende."
Jessica: "Måske at du synes at hun er sød og pæn og du ved..."
Jeg kiggede stadig lidt rundt, men Martinus sad bare og stirrede på mig.
Han ventede sikkert på en øjenkontakt så han kunne få flere ting at sige.
Jeg kiggede endelig over på ham.
Martinus: "Jess.."
Jessica: "Yess?"
Martinus: "Fra første dag at jeg så dig i skolen tænkte jeg -det skulle være dig-, du var den pæneste i klassen og du var så også den sødeste fandt jeg ud af."
Hans holdt en pause.
Martinus: "Du var den jeg ville have.."
Martinus: "Jessica.. vil du være min kæreste....?"