Do you love me? // Stefan Hjort

Kapitel 2

Jeg vågner af at jeg virkelig skal kaste op. Jeg løber ud på toilettet og kan mærke mit hoved dunke. Jeg kan intet huske fra i går. Som i virkelig ikke.
Jeg børster mine tænder, da jeg virkelig hader smagen af bræk. Lea er vågnet. "Sovet godt?" Spørger hun. "Sårn okay tror jeg. Kan intet huske fra i går" siger jeg. Hun griner og spørger om vi ikke skal gå ned og finde noget at spise. Min mor og papfar er heldigvis ikke hjemme. Det er virkelig dejligt, for det havde virkelig været skidt hvis min mor havde set mig i min tilstand i går.
Vi laver nogle spejlæg og spiser det.
Klokken er 11.23 og Lea skal snart hjem.
I dag skal jeg hjem til Anthon. Min bestieee. Vi gik på efterskole sammen, og da vi ik skal på samme gym, kommer vi nok ikke til at ses så meget. Det er btw Anthon der er med i citybois, bare lige hvis du undrede dig.

Det er nu ved at være tidlig eftermiddag og jeg sidder i toget på vej hjem til Anthon. Jeg har de sygeste tømmermænd og jeg kan slet ikke klare det. Anthon har lovet at købe Chips og pizza. Ik lige det sundeste, men lige det jeg har brug for.
Jeg banker på og han åbner med det samme. Det er så længe siden vi sidst så hinanden. Jeg giver ham en kæmpe krammer, for hold nu op hvor har jeg savnet ham.
Jeg siger hej til hans familie og så går vi ind på hans værelse. Han har gjort klar til at vi skal se vores serie på Netflix. Vi må kun se den sammen, og ikke noget med at snyde.
Efter et par timer vækker Anthon mig og siger at der er pizza. Jeg var åbenbart faldet i søvn, og han havde ladet mig sove. Han mente at jeg havde brug for det. Sødt.
Vi snakker lidt om i går og han prøver at få mig til at huske noget, men det kan jeg ikke. Han var der heller ikke selv, så det gør det jo ikke ligefrem nemmere. Han spørger om jeg lavede noget med nogle i går, og det er jeg rimelig sikker på at jeg ikke gjorde. Men som sagt kan jeg ikke huske noget heh..
Vi spiser pizzaerne og det hjælper da lidt på hovedet.
Vi ser et afsnit mere af serien og jeg ligger med hovedet på Anthons bryst og han holder en arm om mig.

Et par afsnit senere banker det på døren. "Hvaaad?" Råber Anthon og jeg griner. Hans lillebror stikler hovedet ind. Han er sårn 7-8 år. "Smut" siger Anthon og gør klar til at rejse sig. Jeg holder fast i ham og får ham til at blive liggende. "Vil i ikke være med til at spille ludo?" Spørger hans lillebror, og Anthon er hurtig til at svare: "Neeej, og gå så ud"
Anthons lillebror kigger bedende på mig og jeg vil egentlig gerne ahah.
"Bare et enkelt spil" siger jeg og kigger på Anthon. "Ej det mener du ik..." svarer han og løfter øjenbrynene.
Jeg rejser mig og så gør Anthon også. Anthons lillebror løber ud til bordet hvor han har sat det hele op. Han er så sød altså ahaha.

Vi tager et spil, og så er det ved at være tid til at jeg skal hjem. Jeg siger farvel til Anthons familie og han følger mig ud. Han får en kæmpe krammer igen, for der går jo nok lige noget tid inden vi ses igen.
Jeg går ned til toget og jeg skal kun vente i 7 minutter før det kommer.

Jeg smider mig på sengen da jeg kommer hjem. Jeg har lige taget 2 panodiler, da jeg virkelig har hovedpine.
Mine forældre kommer hjem i morgen, så jeg lægger mig ind til Simon som ligger og ser Netflix. Bare lidt bror-søster tid skader vel aldrig. Vi ligger og ser en film og snakker lidt ind imellem, og derefter går jeg egentlig bare i seng.