Do you love me? // Stefan Hjort

Kapitel 22

Endnu en dag på gym.
Jeg tager et æble i hånden, inden jeg går.
Jeg følges med Lea ned til bussen.
Håber ikke at det bliver max akavet mellem mig og Victor, men det gør det nok.

Vi går ind i klassen og Victor er self kommet. Tror ikke han ser os. Vi sætter os ved siden af hinanden.
Timen starter og jeg kan ikke helt koncentrere mig. Jeg får tit øjenkontakt med Victor. Han er jo damn lækker, men han er ligesom også min ex.  Vi har engelsk og jeg hører egentlig ikke efter. Timen er slut og jeg vågner først op fra mine tanker da jeg mærke et sæt hænder på mine skuldre. Med et samme tænker jeg "yayy Stefan", men det er Victor.
"Sku vi lige snakke?" Spørger han og allerede der har jeg det lidt akavet.

Vi går hen på gangen hvor der alligevel aldrig er nogen. Den bliver kun brugt til - ligesom nu - hvis nogen lige skal snakke om noget.

"Sarah virkelig undskyld" starter han med. "Det var så forket at lade det gå ud over dig, men jeg har ikke haft nogen kontrol den sidste måned" siger han. Jeg kigger egentlig bare ned i jorden. Ved ikke lige hvad jeg skal sige. Har ikke så meget at sige til ham.
"Jeg er ved at have styr på tingene nu. Og mine forældre har besluttet at de skal skilles. Det er svært, men jeg klarer det" fortsætter han.
"Forstår bare ikke hvorfor du aldrig nævnte noget om det?" Kommer det ud af mig. Jeg bliver nødt til at vide det.
"Nej, jeg ved det heller ikke. Jeg ville gerne, men jeg kunne ikke..."
Dårlig undskyldning.
"Jeg er villig til at give det en chance hvis du er" siger han. Chok. Hvad?
"Hej" kommer det bag fra Victor. Der er Stefan. Pis. Pis. Pisss.
"Hva så?" Spørger jeg. Han skal bare gå nu. Nu! Victor skal ikke få nogen mistanke om at vi er sammen.
"Tænkte bare lige om.."
jeg afbryder ham. "Stefan vi står lige og snakker, kan det ikke vente?"
"Jo, bare kom når det er" siger han og smiler.
"Er i sammen nu?" Spørger Victor og jeg ser hurtigt både nervøsitet og vrede i hans øjne. Han spænder i kæben.
"Nej. Altså nej det er vi ikke. Vi skal bare ha snakket ud om nogle ting" svarer jeg og kan ikke kigge ham i øjnene.

Han læner sig tætter på mig. Han lægger en hånd på min hofte og trækker mig ind til ham.
"Vil du give mig en chance mere?" Hvisker han mens vores ansigter er 5 cm fra hinanden.
Hans stærke arme holder mig helt ind til ham, og et øjeblik bliver jeg mindet om alt det vi har haft.
"Victor jeg kan ikke" svarer jeg og skubber mig fri af hans greb.
Jeg går hen til Stefan som stadig venter på mig.
"Hva så?" Spørger han.
"Du skal lade være med at gøre det så åbenlyst. Folk skal ikke vide det endnu"
Jeg snakker lavt, da der også er andre mennesker omkring os.
Inden jeg får set mig om, kysser Stefan mig. Jeg tænker ikke mere over det, i det da jeg er i momentet men jeg skubber ham hurtigt fra mig. Folk kigger.
"Lad nu være med at være så pisse bange for at folk finder ud af noget. Alle ved at en af grundene til at du slog op med Victor, var pga mig" siger han koldt. Kan ikke lide den han er når han er så højrøvet.
"Du bliver bare nødt til at forstå, at der ikke kommer noget godt ud af det. Og hvad hvis det var dig jeg ikke var sammen med mere, og så blev kærester med en ny 2 dage efter. Hvordan ville du så have det?"
Jeg kigger lidt hårdt på ham. Han står med korslagte arme op af muren. Han siger ingenting og kigger bare ned i jorden.
"Jeg skal til time nu" siger jeg, og skal til at gå.
"Hey, vent lige" siger han så. Han går hen til mig og krammer mig. "Undskyld" hvisker han ned i mit hår og kysser mig.
"Vi ses" siger jeg og kysser ham.

Hader at diskutere med ham, men det er jo bare noget der følger med.
Jeg går ind i klassen igen, og nu har vi matematik, så det er fint nok.

-

Jeg er kommet hjem, og skal til at lave mine lektier. Det er kun mig og Simon der er hjemme, så jeg sidder sammen med ham og laver lektier. Han spiller bare Playstation imens. Jeg fortæller ham hvad der er sket her på det sidste.
Er så glad for at jeg bare kan fortælle ham alt.
Jeg sidder inde ved ham resten af aftenen indtil jeg går i seng