Do you love me? // Stefan Hjort

Kapitel 19

Min mor vækker mig. Jeg har næsten ikke sovet i nat. Jeg har inderligt bare tænkt og tænkt.
Jeg tager hurtigt tøj på, lægger makeup og så er det bare ud af døren. Jeg når lige ned til bussen inden den kører.

Jeg skal have snakket med Victor i dag, det er en ting der er helt sikkert.
Jeg lægger min mac i min taske og går ned til bussen. Jeg ved godt hvad der skal ske i dag. Medmindre Victor kommer med et virkelig godt argument hvorfor det ikke skal ske. Jeg kan virkelig mærke at jeg savner Stefan. Han var altid så god ved mig. Okay han var mig utro, men generelt behandlede han mig meget bedre end Victor.
Jeg går ind på skolen. Jeg skal lige låse min idrætstaske inde i mit skab, og så går Lea og jeg ind i klassen. Victor er ikke kommet endnu. Lea og jeg sætter os sammen bagerst i klassen.

Jeg sidder med min telefon i det øjeblik Victor kommer ind i klassen. Jeg kigger på ham. Han kigger hurtigt på mig, og så kigger han væk igen.
Han sætter sig lige foran mig og Lea. Jeg sender en snap til ham hvor der står: "kan vi ikke lige snakke senere?"
Han svarer: "Jo self, og undskyld for i går❤️"
Jeg åbner den bare uden at svare.

Vi stater ud med samfundsfag og jeg hører overhovedet ikke efter. Jeg skriver til Stefan på messenger.

Sa: Hejj Stefan. Tak for sidst hmm aha... Ej sorry. Jeg har bare en del at tænke på pt.
Men egentlig tænkte jeg om du ville ses efter skole her en af dagene? Har lidt brug for en at snakke med, der ikke er Lea. Ej glem det. Du er nok heller ikke den rette når det omhandler Victor:// Nå men sorry aha, håber du har det godt

St: Hej aha. Du ved jeg altid er der for dig. Også selvom det omhandler Victor. Er i okay da? Kan vi ik bare lige mødes inden sidste modul og så lige aftale en dag? Møs

Sa: Du er ærligt det sødeste. Følte bare at du var den jeg havde mest tillid til udover Lea, selvom du ved... det der skete sidst. Så ville bare lige du ved.
Men jo vi kan godt lige mødes der:) Ved toiletterne i?

St: Du ved du kan stole på mig. Ses ved toiletterne:)

Så sød han er. Jeg savner ham måske lidt mere end jeg burde. Men han har også kun givet udtryk for at han savner mig.
Første modul er færdigt og vi har en lille pause på 10 minutter. Jeg giver tegn til Victor for om vi lige skal snakke. Vi går ud i rygerummet og jeg tænder en smøg. Fatter ik jeg er begyndt, men det får mig bare til at slappe af.
"Du må altså virkelig undskylde at jeg var sådan i går. Det irriterer mig bare når jeg føler at du skjuler noget for mig" siger han.
Jeg tager et sug for lige at tænke over hvad jeg vil svare.
"Jeg føler bare at jeg har set en fuldstændig anderledes side af dig siden festen. En side jeg måske ikke helt bryder mig om. Og så var den der jo også lidt i går... Jeg ved godt man ikke skal give op ligeså snart der er lidt modgang, jeg synes bare at det her er for meget modgang til at jeg bare kan ignorere det" siger jeg.
Jeg kigger ned i jorden. Han siger ikke noget, så jeg kigger hurtigt op på ham, og han har helt røde øjne. Jeg giver ham en krammer. Jeg trækker mig.
"Så det er slut nu, eller hvad?" Spørger han, og kigger ned i jorden.
"Det er bare for meget for mig, lige nu. Så ja..." siger jeg.
Han kører en hånd over ansigtet. "Jeg forstår dig godt. Undskyld" siger han.

Næste modul starter om 2 minutter, så vi går ind.
Lea kigger undrende på mig da vi kommer ind sammen, men hans øjne er helt røde. Jeg giver tegn til at jeg forklarer det i pausen, for han sidder lige foran os.
I times sidder jeg og stener lidt. Jeg græder ikke, men jeg elsker jo Victor. Ellers ville jeg ikke have været kærester med ham.

-

Vi skal snart til sidste modul. Jeg skal mødes med Stefan nu her om 5 minutter.

Han er der allerede. Jeg går hen til ham og giver ham en krammer. Dér bryder jeg sammen. Jeg ved ikke hvad der sker.
"Undskyld" siger jeg og trækker mig fra krammet. Han fjerner mine tårer med hans tommelfinger.
"Det skal du ikke tænke på" siger han og trækker mig ind i hans arme igen. Jeg kan virkelig genkende den følelse jeg har savnet. Trygheden i Stefans arme.
Efter jeg lige har samlet mig selv igen, begynder vi at snakke om hvornår vi skal ses. Vi har begge en del at se til, men vi aftaler at vi tager på Strøget i morgen.

Sidste modul er matematik. Det skal bare overståes og jeg skal bare hjem. Stemningen er alt for trykket mellem mig og Victor.

Endelig hjemme, endelig weekend. Shit en uge. Min familie er selvfølgelig ikke hjemme, så jeg bestiller bare en pizza. Jeg lægger mig op i min seng og ser noget Netflix.

Jeg har brug for at snakke med en. Jeg burde nok ringe til Lea, men noget i mig siger, at det er Stefan jeg skal ringe til. Jeg gør det. Ej det er også bare mærkeligt...
Nej! Nu ringer jeg til ham.

St: Det Stefan
Sa: Hej Stefan
St: Hva så?
Sa: Ved ik, havde bare brug for st snakke med en, men jeg...
St: Stop. Det okay du ringer. Jeg vil med glæde snakke med dig.

Der er lidt akavet stilhed.

St: Sarah jeg savner dig...
Sa: Men vi så jo hinanden tidligere?
St: Ikke på den måde...

Der er stilhed igen.

Sa: Jeg burde ikke, men jeg savner virkelig også dig... Og hvis ikke folk ville se mig som en hoe, kunne jeg ærligt godt dig og mig igen.

Han fniser.

Sa: Kunne du da ikke det?
St: Jo. Jo selvfølgelig. Jeg havde bare ikke regnet med det.

Vi snakker i over halvanden time. Savner tiderne...
Men hvis jeg går tilbage til Stefan allerede nu, vil folk tro at jeg slog op med Victor pga Stefan. Og det gjorde jeg jo ikke. Eller. Det var i hvert fald ikke kun derfor.

Klokken er ved at være mange så jeg vil til at sove nu.