Do you love me? // Stefan Hjort

Kapitel 9

I dag er det den 22 december og vi har lige fået juleferie. Stefan og jeg har været kærester i 3 måneder. Vi skal til Bali i dag og jeg kan overhovedet ikke vente. Vi skal flyve om 3 timer, så mine forældre kører os ud i lufthavnen om 1 time. Stefan har sovet her de sidste par dage, og alt hans bagage har han her hos mig. Så tænker i sikkert: jamen skal i så ikke holde jul hjemme?
Nope. Vi skal være der indtil 2. januar, så vi skal både holde jul og nytår der. Det skal nok blive godt. Mine forældre var ikke helt tilfredse med det da jeg fortalte dem det, men de gik heldigvis med til det alligevel.
Stefan ligger i min seng og venter bare på at jeg er klar til at tage afsted. Men jeg mangler bare lige at lægge makeup, pakke det, børste tænder og få pakket det sidste i min håndbagage. Jeg mener at vi har nok tid, men Stefan kender mig, og han ved at vi har travlt. Okay jeg kan godt indrømme at jeg måske ikke lige er den hurtigste til at lægge makeup. Det skal jo ikke ligne at jeg har brugt 2 minutter på min makeup.
"Skat, kan du ikke lige gi mig min telefon? Den ligger på mit natbord" siger jeg mens jeg lægger mascara. Der kommer intet svar. Jeg kigger over på sengen og Stefan er der ikke. Typisk. Jeg fortsætter og pludselig giver han mig det største chok. Han stiller en kop kaffe foran mig. "Her skat. Slap af. Vi skal nok nå det" hvisker han i mit øre og kysser mig på kinden. Jeg vender mit hoved og kigger på ham. "Jeg elsker dig" hvisker jeg og kysser ham. Min.

Endelig skal vi køre. Vi skal køre i lidt under en halv time før vi er der. Jeg glæder mig mega meget, og det bliver virkelig lækkert at have en masse kvalitetstid med Stef.
Jeg siger farvel til min mor, og Stefan og jeg går ind i lufthavnen. Der er virkelig mange i den kø vi står i for at kunne komme af med vores bagage. Vi skal flyve til Qatar og være i den lufthavn 1,5 time og så skal vi videre til Bali. Når vi kommer frem er det morgen. Om det er samme dato som i dag eller det er i morgen, det aner jeg ikke. Jeg har overhoevdet ikke styr på alt det der med tidszoner.
Vi får checket vores bagage ind og kommer gennem Security. Vi skal boarde flyet om 45 minutter, så vi kan lige nå at få noget at spise. Vi bestiller en sandwich og en juice hver fra Joe and the juice.
Vi køber også en smule slik til turen.

-

Vi er endelig fremme og vi skal virkelig bare sove nu. Klokken er 10.43 og jeg har den sygeste jetlag. Vi er ankommet til vores hotel og skal til at have vores værelse, når de 1000 mennesker foran os har fået deres. Der er så mange mennesker lige her lige nu, og jeg kan virkelig ikke overskue det. Når Stefan er træt og ikke har nok tålmodighed, er han næsten ikke til at være i nærheden af. Hvis man siger noget til ham, så råber han, og generelt er han bare mega pissed i sådan nogle situationer.
Jeg fletter vires fingre sammen og læner mit hoved op ad hans skulder. Efter ca 2 minutter hvor vi sidder sådan her, er Stefan faldet i søvn. Da der er en del mindre kø efter ca et kvarter, vækker jeg Stefan, og vi får vores værelse. Det er sygt lækkert. Det er faktisk mere et lille hus end et værelse, og så har vi vores egen pool dertil. Så lækkert.

Vi får pakket det meste ud, og så lægger vi os egentlig til at sove, for vi har ikke fået sovet særligt meget på flyet. Stefan lægger sig helt ind til mig og fletter vores fingre sammen.
Jeg har aldrig følt den følelse jeg føler når jeg er sammen med Stefan. Han er noget helt specielt. Og jeg ved, at man virkelig skal være heldig, hvis et forhold der starter i vores alder, holder for evigt. Men noget siger mig, at intet kan skille Stefan og jeg. Jeg rykker mig helt ind til ham. Mit hoved ligger på hans ene arm, og den anden arm holder om mig. Jeg nusser ham lige så forsigtigt på hans arm, og kører mine fingre over hans tatoveringer. Mon der er nogen betydning bag dem? Eller er det bare pynt?
Jeg hvisker "jeg elsker dig" ud i luften, selvom jeg godt ved at han sover og ikke hører mig, men til min store overraskelse svarer han. "Jeg elsker også dig" svarer han og kysser mig på halsen.
Jeg smiler for mig selv og falder i søvn