Splittet

Tell

Kapitel 15.
<Langt kapitel>

"Slap af Tammasia" siger stemmen
"Kald mig ikke det! Hvor kender du mit navn fra!?" udbryder jeg anspændt. Hvor kender han mig fra, hvem er han og hvad vil han.
"Slap a Tammi" stemmen bliver lys, Sarah? "Tam hvad laver du!?" udbryder Louis, "Louis hvad sker der!?" siger jeg panisk "Tænk du kunne" hans stemme bliver nedladende "Hvordan kunne du?" "Hvad har jeg gjort!? Please svar mig! Louis?" hånligt grin ikke så langt fra mit øre begynder, hvem er det?

"Stop! Lad mig være! Forsvind! Jeg vil ikke! Gå!" skriger jeg og giver mig selv starten på en hovedpine. "Stop med at skrig!" snærrer den fremmede igen. Vægt bliver lagt over mig, hvorfor kan jeg ikke se noget! "Lad mig være!"
"Hvordan kunne du? T jeg troede på dig, jeg elskede dig" T? Harry?

"Harry! Harry! Please hjælp mig, jeg ved ikke hvad der sker, hvad har jeg gjort!?" skriger jeg, Harry hvor er du?
Han er væk, intet svar kun en vægt, der langsomt bliver tungere og tungere. "T jeg elskede dig" sætningen bliver gentaget inde i mit hoved, Harrys bløde sorget stemme, gentagelser, stop det!

"LAD MIG FUCKING VÆRE!" skriger jeg og begynder at græde "LAD MIG VÆRE! FORSVIND!" jeg stopper ikke med at græde, jeg bliver ved, hvad sker der med mig?

"Tammi hvad sker der!?" Sarah kommer løbende ind på værelset med tunge skridt, jeg ser hendes tågede omrids, men siger ikke noget.

'Hvordan kunne du? T jeg troede på dig, jeg elskede dig' gentager mit hoved om og om igen. Gentagelser. Det føles som en der slår mig, en der har tændt for en høj bib lyd, en der prøver at drukne mig i lyde, stemmer... Gentagelser.

Jeg skriger af ren refleks og krummer mig sammen i sengen, stop det!

'Tænk du kunne' 'Hvordan kunne du? T jeg troede på dig, jeg elskede dig' stop! Stop, lad mig være!

Mine skrig bliver højere og jeg mærker arme om mig, vægt. En høj bib lyd, en blanding af et skud med en pistol og trykket fra en dåse der har været rystet.

Jeg skriger endnu mere, fjern dig! Hun bliver skræmt, jeg er skræmt. Mine skrig stopper ikke "GÅ VÆK!" udbryder jeg og endnu et skrig forlader min mund. Vægten fra sengen fjerner sig hurtigt og jeg mærker min krop begynde at vugge.

Lydene. Hvad har jeg gjort?

"Harry hvad har jeg gjort?" spørger jeg lavt og grædende.

Harrys synsvinkel:

Jeg smiler til drengene der alle sidder ved spisebordet i færd med at spise morgenmad "Morgenmad" synger jeg glad og drengene griner kort.

"Hvad skal vi så i dag?" spørger Liam og ser på os alle sammen en efter en "Ehm Simon-" jeg stopper mig selv i min sætning og tager min mobil op af lommen, Sarah står der på displayet.

"Det er Harry" siger jeg ligegyldigt "Harry du er er nødt til at komme, Tammi skriger, græder og gentager 'Harry hvad har jeg gjort?' hun skubber mig væk og råber af mig. Der er noget galt, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Det er sker en gang i mellem og denne her gang er det slemt!" hendes stemme er panisk og jeg ser forvirret rundt på drengene, der ikke forstår en skid "Jeg kommer"

<><><>

Drengene ville med efter jeg havde fortalt dem hvad Sarah havde fortalt.

Vi banker på døren til Nialls barndomshjem og Sarah åbner hurtigt med et blik der bare skriger 'ENDELIG' "Hun faldt i søvn igen, men vågnede for omkring ti minutter siden og denne her gang er det være" et skrig lyder og jeg løber mod lyden "T! Hvad sker der!?" siger jeg forskrækket og finder hende foldet sammen på sengen grædende, skrigende og sigende "Stop det, hvem er du? Fjern den vægt, gå væk!"