Splittet

Nellie

Kapitel 21.

< Wanting him is hard to forget, loving him is hard to regret, losing him is hard to accept, but even with all the pain I've felt... Letting go is the most painful yet>

Tammis synsvinkel:

Så står vi foran drengenes fælles bo. Det er egentlig så mærkeligt, hvor meget vi har været her og ikke hos Harry eller mig selv.

"Så i morgen tænkte jeg på at, vi kunne tage ud og besøge mine forældre, hvis du altså vil?" får jeg fremsagt med en lav stemme, som var det noget jeg ikke rigtig burde spørger om. Han stopper op lige inden vi skal til at tage trapperne helt op til hoveddøren og fletter vores fingre sammen. Vi står tæt og jeg ser op mod ham, så jeg får øje på hans smukke grønne øjne. Han smiler og ser så ned på vores hænder imellem os "Det vil jeg rigtig gerne" han smiler et oprigtigt stort smil så han smilehuller vises og trækker mig ind i et dejligt, fredfyldt kys, der får alt i min krop til at køre rundt.

Han åbner døren i en hurtigt bevægelse og jeg sætter et fake smil op i to sekunder - de skal ikke vide det.

"Hey drenge!" råber Harry "Inde i stuen!" bliver der råbt tilbage, jeg kan tydelig høre at det er Zayn og smiler derfor et oprigtigt smil. Med Haz' højre arm om min skulder og min venstre hånd flettet ind i hans højre hånd, går vi mod Zayn, der skulle være i stuen.

De alle er i stuen.
Super! I skal også ud til Nellie.

Hvorfor er min underbevidsthed så glad. Jeg gider ikke være i nærheden af Niall.
Men han er din eks og at, finde sammen med din ekskærestes bedste ven, burde du have regnet dén ud!

Årgh!

"Hej" siger jeg akavet, hvorfor gør jeg det akavet jeg har boet med dem i jeg ved ikke hvor lang tid, og arbejder med dem. "Hey! Så kom i endelig" jeg giver Louis et par mærkelige øjne "Vi skal jo ud til Nellie" fortsætter han "Hvor har i egentlig været?" Liam ser spørgende på os "Hos mine forældre" svarer Harry og jeg mærker mine kinder blive varme, og får kort øjenkontakt med Louis, han smiler bare. "Jeg skal lige ud og ringe til Sarah" siger jeg hurtigt slipper Harrys hånd inden jeg kysser ham foran drengene og går ud af hoveddøren.

Jeg finder hende hurtigt på mobilen og trykker 'ring' "... Bib... Bib.. Hiii Tammi!" siger hun pige glad og jeg smiler "Saraah!" efterligner jeg hende og vi bryder ud i grin. "Jeg vil gerne snakke med dig om Harry" "Hvad har han gjort dig, det er nok det min bror har gjort, endnu en grund til at du ikke skulle møde ham, men jeg sværger hvis de har hjort dig noget så-" "Sarah! Nej slap af. Jeg elsker Harry mere end noget andet det er ikke det" "Hvad er det så?" "I nat sov vi hos hans forældre, lang historie, men vi var der og det var fantastisk! Han har en dejlig familie! Og jeg kom ligesom til at sige vi kunne besøge mine forældre i morgen"

Hun siger ikke noget. Jeg vidste jo godt hun ikke ville sige noget.

"Er det en god idé?" siger hun så endelig "Du ved hvordan dine forældre er, og når han så også er kendt! Tammi vil du gerne have det være med dem?" hun har ret måske er det en dårlig idé, men han er min kæreste, og betyder meget for mig. "Jeg ringer til min mor" "Tammi tænk dig nu godt om" "Det gør jeg også Sarah, ham betyder meget for mig og det at møde hinandens familie er stort" jeg kan høre hende mumle, men tænker ikke videre over det "Ses vi snart?" "Ja" svarer jeg hende og smiler, jeg savner min skøre veninde.

Jeg havde været herude i ti minutter bare stået, prøver at tage mig sammen, for at ringe til hende, men min hånd vil ikke trykke ring. Jeg skal. Jeg skal. Jeg kan godt. Og jep, jeg trykkede på 'ring' knappen og tog den nervøst op til mit øre "Hallo?" "Ehm hej mor" "Tammasia! Hvor er det dejligt at høre fra dig, jeg ved ikke hvad der skete med forbindelsen sidste gang. Og du ved, din far og jeg selv har haft så travlt på det seneste, var der noget du ville?" "Ja jeg ville faktisk... Ehm, sige at jeg kommer i morgen" "Hvor dejligt lille skat! Det fortæller jeg din far, hvordan går det ellers?" Jeg har fået arbejde som sangskriver, hvilket jeg er glad for" "Ej hvor godt, men jeg må altså løbe nu, det var dejligt at du ringede, elsket dig! Og jeg glæder mig til at se dig i morgen, hej hej" "I lige måde"

<><><>

"Så er vi her" siger jeg og ser på døren. Youth. Står skrevet på døren og jeg sikre mig at alle drenge er her. At Niall har guitaren. Og at vi alle kan enes...
Bortset fra Niall og dig.
Jeg banker hurtigt på døren og jeg kan høre lyd indefra. En ung pige står i døren, og da hun virkelig bemærker os fornemmer jeg at hun går i stå. "Hej, jeg formoder at du er Nellie?" Siger jeg glad og smilende til hende og hun nikker så småt med hovedet og får sagt 'ja'. Hun begynder så småt at smile som om at den er ved at sive ind, at hendes største idoler står foran hende, foran hendes hus og vil ind.
"Lukker du os ind?" Spørger Harry, som står ved siden af mig og Nellie nikker kort, smiler igen og fjerner sig fra døren så vi kan komme ind.

Vi får taget vores overtøj af og stillet vores sko af ren høflighed, og går så ind i stuen hvor hun selv står. Jeg får endelig studeret hende og hun er meget smuk. Hun har kastanje brunt hår, honning farvet øjne næsten gyldne - hvilket jeg anede ude i hoveddøren.

Drengene sætter sig ned hvor der nu er plads og jeg smiler til hende. Hun sætter sig også ned og det samme gør jeg. "Jeg fik dit brev" får jeg sagt og bryder tavsheden, den akavede stemning og hele situationens anspændthed. Hun ser på mig og jeg kan mærke at hendes tilstedeværelse vender tilbage. "Ja det kan jeg fornemme. Tak fordi du ville komme og hjælpe mig" hun smiler til mig "jeg havde ikke regnet med at drengene også ville være her" hun ser usikkert på mig og mimer:"Jeg har lyst til at flippe ud" og laver store øjne. Jeg smiler til hende og får bedt hende om at gå udenfor og gøre det.

"Hvorfor bedre du hende om at gå ud?" Spørger Harry dumt om "Ja?" Siger Louis ligeså dumt og vil kan lige pludselig høre en råbe:"AAARGH! OMG FUCKING ONE DIRECTION!! OMG MIT LIV ER JO FOR VILDT! SHIIIIIIIT! OMG!"
"Derfor" griner jeg "hun havde brug for det, hun er ligesom fan af jer" griner jeg igen og drengenes grin flyder ind med mit.

<><><>

"Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Faktisk så er vi alle kommet for at hjælpe dig. Og hvad er bedre end en sang?" Siger jeg glad og laver fakter med armene imens for at vise min glæde, men drengene begynder at grine og det samme gør hun, jeg ser mærkeligt på dem og de stopper med at grine. "Jeg har skrevet sangen til eller for drengene, men jeg vil dedikere den til dig, som et tegn på at der er bedre og selvom sangen er det man vil have så får man ikke alt.. Men må finde noget der er bedre og skabe det" smiler jeg til hende. "Er jeg den første der får den at høre?" Spørger hun om og jeg nikker, hun begynder at smile og jeg kan mærke hendes glæde.

Vi begynder alle seks at synge den som aftalt... < Hør sangen - Vil ikke bruge tid på at skrive den. Shawn Mendes, Kid In Love > ... Hun sidder med tårer i øjnene og smiler overlykkeligt til os. "Jeg er så glad" nærmest græder hun og jeg vi omfavner hende alle sammen i et gruppe kram. "Jeg er så taknemmelig, jeg var så trist før" "Og nu kan du være glad, den dreng du skrev om fortjener dig ikke" siger Louis uden at bruge sin hjerne, "Det han mener er, at den dreng du skrev om må være bøsse hvis han afviste dig, hvem afviser så smuk pige!?" Siger Harry for at redde den og jeg smiler til dem begge. Nellie små griner kort og tørrer nogle tåre væk. "Han er ikke bøsse" siger hun så lavt bagefter og vi begynder alle at grine "Han er i hvertfald ikke rigtig klog" påpeger jeg og hun nikker smilende.

|| Sorry for ikke at have opdateret i snart et år! Men jeg har haft så mange problemer, at jeg ikke har kunnet overskue at skrive...
Men jeg vil begynde så småt igen og få tid til at skrive og opdatere noget mere.

Hvis I/du har nogle ideer til hvad der kunne ske, så kommenter det gerne, kunne være nice med andres input!

Kommenter, Vote & Follow!😂

- N ❤️ ||