Splittet

Yea?

Kapitel 1.

En forfærdelig larm begyndte og jeg vågnede med et sæt jeg skal så meget ændre den tone den driver jo en til vanvid! Jeg så på uret på min mobil og fandt en besked fra min veninde "Hey Tammi! Kan ikke mødes alligevel du må selv tage på Starbucks, sorry sweetie Xx" jeg faldt bag over i sengen og kastede mobilen ned i fodenden. Selvfølgelig dropper hun ud!

Jeg rejste mig endelig op og så ud af vinduet solen brænder allerede løs, tænk at England er så meget bedre end Danmark, hvem kunne tro det!? Alle!

Jeg åbnede vinduet og blev ramt af varmen lynhurtigt, jeg smækkede vinduet i med et knald og løb hen til mit skab, mit store store skab.

Hvad skal man tage på i dag?

Jeg trak et par skrigende pinke shorts ud af bunken som forresten står fantastisk til mit dejlige naturlige blonde hår, jeg trak en hvid t-shirt ud og gik ud for at tage et bad.

Da jeg kom ned på vejen så jeg mig omkring, næsten ingen mennesker, yea Starbucks er måske ikke så fyldt op. Jeg gik langs vejen og nåede endelig hen til Starbucks, caféen mig og min veninde altid er på om morgenen - Men hun droppede mig! For hvad mon?

Jeg gik ind og bestilte det sedvanelige og satte mig hen ved vinduet bagerst og væk fra de fleste der var her.

"Tammi?" jeg blev opmærksom da mit navn blev nævnt og rejste mig og hentede min kaffe, min dejlige dejlige kaffe, jeg takkede og gik mod min plads, en fyr med en meget hvid gennemsigtig trøje, ingen tatoo's overhovedet - jeg smilte lidt ved mine egne tanker et kort sekundt - blondt brunt hår tydeligvis farvet sad ved mit bord og så ned på sin mobil sikkert, jeg gik helt hen til bordet og satte mig koldt ned og så ud af vinduet som før han var her, jeg kunne mærke at han så op på mig i to sekunder da han rømede sig og jeg så på ham lige ind i hans fantastiske blå, meget blå dybe øjne og svarede bare helt koldt og morgentræt "Yea?" han trak lidt i sit smilebånd og hans smil var bare det sødeste, Ever!

Han skulle lige til at sige noget da jeg afbrød ham "Jeg beklager,men jeg sad her først-" jeg ved godt det lyder strengt, men seriøst jeg sad jo her først! "så ja bare så du ved det, jeg flytter mig ikke, jeg sidder altid her." han så bare på mig og smilte så hans øjne lyste op "Altid? Jeg beklager virkelig det vidste jeg ikke. Det må du undskylde" han skulle til at rejse sig op og gå da jeg bare sagde ligegyldigt "Du behøver ikke gå" han så overraskende på mig og smilte hvor efter han satte sig igen og smilte endnu engang til mig, jeg gengældte hans smil og så ud af vinduet igen.

Efter noget tid brød han stilheden imellem os med det mærkeligeste spørgsmål ever! "Du virker til at have det meget varmt?" Avah!? Have det varmt? "Selvfølgelig har jeg det varmt, hvem har ikke det!?" ups! Sagde jeg det højt? Han små grinte i et kort sekundt og rekte hånden frem "Mit navn er Niall" jeg tog imod hans hånd "Tammasia, men kald mig helst Tammi" han smilte igen, hvorfor smiler han hele tiden? "Tammasia?" han så spørgende på mig "Ja jeg bruger det ikke, det lyder så mærkeligt derfor bruger jeg Tammi" jeg smilte til ham og tog en tår af min kaffe som endelig var kølet lidt af. Han studerede mig og jeg så spørgende op på ham "Så Tammi, kommer du her tit?" 'kommer du her tit' han er ret sød faktisk og lækker! Men dårlig score replik.

"Ehm yea... Min veninde og jeg kommer her nærmest hverdag-" jeg små grinte og fortsatte "men i dag droppede hun mig" sagde jeg lidt mere nedtrygt, han så studerende på mig og jeg fik øjenkontakt med ham "Hun lyder fantastisk" sagde han med noget ironi i hans stemme, jeg smilte og han gengældte det med et stort et jeg fniste lidt og så på mit ur 08:00 så nå heg afsted, jeg rejste mig og tog min taske fra gulvet ved siden af min stol og så på ham "Det var hyggeligt at møde dig Niall" sagde jeg sødt og skylle til at gå da han rejste op og sagde mit navn "Tammi? Hvornår ses vi igen?" ses igen? WHF! Hvem siger der bliver noget igen? Ikke mig.

"Ehm..?" er det eneste jeg får sagt og han smiler lidt mere "Skal du noget i morgen eftermiddag?" jeg tænkte mig om skal jeg noget? Nej. Vil jeg være sammen med ham? Ja. Kan jeg? Egentlig ikke. "Beklager skal være sammen med min veninde der droppede mig" jeg smilte til ham og skulle til at vende om da han sagde "Så drop det, hun droppede dig ikke, så drop hende bare en gang?" jeg så undrende på ham skulle jeg droppe min veninde for ham? Hun droppede mig, så jeg kunne jo egentlig godt... Nej. "Jo nu du siger det. Hvor og hvornår i morgen?" hvad sker der for mig? Hans smil voksede og jeg studere hans ansigt "Her kl.11:00" hans stemme var lidt usikker, men alligevel ikke, han er sød og jeg ser ham gerne.

...

Jeg bankede på hendes dør en til gang og kunne høre hende åbne den, tænk hun stadig bor hjemme!

Hun smilte til mig og jeg gik indenfor "Hvorfor dumpede du mig!?" jeg var lidt sur, men på anden side så ikke, jeg mødte jo Niall. "Ej det må du så meget undskylde det havde været en lang dag i går og ja du kender det jo" "Seriøst droppede du mig fordi du havde drukket i går, du er langt ude-" jeg så lidt mere surt på hende "jeg kom egentlig bare for at aflyse i morgen" hun så med et forvirret blik på mig "Hvad! Hvorfor!?" "Jeg mødte den her totalt søde fyr i morges og han spurgte om jeg ikke ville mødes i morgen" "En fyr!?" jeg smilte til hende, måske rødmede jeg også lidt, men hey det er totalt søde og lækkre Niall vi snakke om!

"Uuuh! Fair nok, du dropper mig for en fyr den går jeg med til" hun smilte og jeg gengældte det jeg tog min mobil frem og så på uret kl.12:00 allerede, min mobil blev revet ud af min hånd og et grin brød ud og hun var væk "Sarah!!! Kom tilbage! Nu!" jeg løb efter hende op af trapperne og fandt hende på hendes værelse siddende med min mobil dinglende i hånden, hun sad med et smørret grin på læberne "Vi er ikke 5 længere" sagde jeg og kastede mig i hendes seng, tog mobilen fra hende og ja sagde flækkede vi af grin. Sjovt nok så er det sådan tit, vi griner og har det sjovt, sådan er det med en bedste veninde det skal være en der er møg irriterende, sjov og sød man skal i hver fald kunne holde hinanden ud og det kan mig og Sarah jo!

"Så sig mig Horan, hvad skal vi så i dag?" spurgte jeg og så opmærksomt på hende for at spotte om det er endnu en ting hun ikke har fortalt, hvilket der jo er...

"Hvad nu dropper du mig igen!?" spurgte jeg, hun smilte og sagde "Nej gid jeg ikke gjorde, men min bror-" "Din bror?!" udbrød jeg "-ja min bror han kommer i dag og jeg skal blive og tage imod ham" sagde hun lidt nedtrygt "Jeg vidste ikke du havde en bror?" "Nej jeg har aldrig sagt det" jeg så på hende igen "Fortæl mig om ham?" sagde jeg og så undersøgende på hende "Han er jo bare perfekt og mega nederen. Han er min tvilling-" "Tvilling!? Ej undskyld jeg afbrød" "- han er en verdenskendt pop sanger, han er med i et band, men jeg vil ikke ha e at du møder eller ser ham overhovedet okay!?" jeg så lidt forvirret på hende, men nikkede så "Forstået" jeg smilte til hende og hun gengældte det hurtigt.