Splittet

Selvfølgelig!

Kapitel 4.

Niall's synsvinkel:

Vi havde spillet i noget tid og det var ikke fordi Tammi var dårlig overhovedet, hun var ... Okay.

Jeg ved ikke hvad der sker for mig, men hun er bare så overdådig smuk! Hun er rar og jeg føler mig glad konstant, jeg smiler sikkert fjovet Hele tiden. Jeg ser over mod hende, hun griner sammen med Louis de begge ligger på græsset og Liam der kommer løbende bagfra med bolden, den bliver kastet mod mig og han griner og kaster sig over de andre.

Jeg står og smiler for mig selv jeg ser på Tammi der bare ikke kan stoppe med at grine, selvom hun ligger på græsset ser hun stadig køn ud hendes kjole sidder stadig godt på hende og hun er bare...

Perfekt, den perfekte pige.

"Niall... Haha... Hjælp mig!" grinte Tammi og jeg trak mig fra mine tanker og så mod hende Louis og Liam var igang med at kilde hende "Hjæælp!!" råbte hun grinende fortsat og jeg gik mod dem "Skynd... Dig... Jeg ka...n ikke... Få vejret!" jeg grinte et kort sekundt og fik Lou og Liam væk og gav hende så hånden, hun tog imod den og i stedet for at jeg hev hende op faldt jeg ned over hende, jeg noget lige at støtte mine hænder mod græsset og vi begyndte at grine.

"Hvorfor kysser ikke også nu i er i gang" lød det grinende fra Louis "Kys! Kys! Kys! Kys!" råbte de i kor og jeg ned på Tammi, hun smilte lidt genert og så mig så i øjnene.

Tammi's synsvinkel:

Jeg kan ikke kysse ham, det er jo vores første date, er det her egentlig en date?

Hmm... Måske.

Jeg så ham i øjnene og ham smilte og plantede så et kys på min kind, hans læber der ramte min kind var som en magnet der bare ville side fast.

Han smilte genert til mig og jeg gengældte det med meget akavet et "Uuh Horan can still kiss girls" lød det fra Liam "Det var kun på kinden" sagde Louis og vi begyndte alle at grine. Niall fik rejst sig og hjalp mig op bagefter, jeg rettede lidt på min kjole og hår og så op de kiggede alle tre på mig "Hvad?" spurgte jeg og de grinte så lidt og Louis rystede let på hovedet og smilte fortsat og Liam svarede så for dem "Ikke noget" "Yea right" de grinte lidt mere og Louis sagde så "Det bare det at du rettede på dit tøj og hår" han smilte til mig og jeg så ind i hans øjne "Okay så det har i aldrig set en pige gøre eller hvad?" min stemme var lidt kritisk og Louis øjne blev lidt mildere og blødere da jeg smilte til ham "Pigerne plejer ikke ligefrem at ligge på en græsplæne iført en smuk kjole" Louis svar overraskede mig og han smilte til mig, jeg nikkede kort og vendte mit hoved mod Liam der hurtig fjernede sit lydløse grin og så mig så i øjnene som Louis også havde gjort "Jeg beklager virkelig hvis jeg eller vi har fornærmet dig" sagde han så med et smil på læberne "Jeg er en pige der har manerer" han nikkede kort og gengældte det smil der havde formet sig på mine læber og sagde "Javel frøken" hans smil blev større "Fru. Jackson tak" sagde jeg "Jamen javel Fru. Jackson" han smilte og bukkede så.

Ja mit efternavn er Jackson ikke så specielt som mit fornavn, hvilket jeg hader ret meget hvem kalder deres datter for Tammasia?

Mine forældre!

Jeg vendte mig mod Niall og han så bare på mig med et sødt smil "Noget du vil sige til dit forsvar" spurgte jeg ham om "Niksen Fru. Jackson dine manerer er fantastiske" svarede han med en sofistikeret stemme og smilte så bagefter "Ej hvor snyd! Han går all in! Jeg havde ikke en chance" kunne jeg høre Louis beklage sig.

Han er da cute!

Jeg vendte mig mod ham og faldt så ned på knæ i græsset og begyndte at græde - i gåseøjne.